Djøf

Stress - kend symptomerne

Symptomerne på stress kan være mange og meget forskellige, så det er ikke helt enkelt at vide, om det er stress, du har. Det er vigtigt, du ikke står alene med stresshåndtering.

Det er ikke så nemt at svare entydigt, når spørgsmålet har med stress at gøre. Vi reagerer forskelligt og får ikke altid præcis de samme symptomer på stress, og det kan også være meget forskelligt, hvad der udløser stress hos forskellige personer. Selve forløbet med stress varierer også meget, og der er heller ikke én bestemt ting, der hjælper alle videre.

Det er med andre ord ret komplekst.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, du oplever, er stress, er det bedste råd, vi kan give dig, at tage en snak med os.

Stresssymptomer

Der findes en række symptomer på stress – både fysiske, psykologiske og adfærdsmæssige. Du kan opleve nogle af dem eller en kombination, men det er slet ikke sikkert, du får et klart billede af, om du oplever tegn på stress, når du lader blikket løbe ned over listen.

Hvis chefen har taget dine opgaver fra dig, hvis du er begyndt at spise frokost alene på arbejdet, eller hvis du synes, uenigheder generelt nemt bliver til konflikter, ser du ikke nødvendigvis en kobling til symptomerne, selvom det kan være stress. Derfor er det vores anbefaling, at du kontakter os, hvis du er i tvivl. 

Nogle af symptomerne kan være tegn på stress, men de kan også være symptomer på anden sygdom. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt, du taler med din læge, hvis du vurderer, du har symptomer fra listen.

I det hele taget skal du tage symptomer alvorligt. Over tid påvirker stress din helbredssituation mere og mere, og det kan i værste fald være livstruende. Jo tidligere du reagerer, jo hurtigere kan du få det godt igen

Du kan opleve tegn på stress som noget fysisk

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Rysten (fx at dine hænder ryster)
  • Svimmelhed
  • Svedeture
  • Mavesmerter
  • Kvalme
  • Tics
  • Søvnbesvær

Nogle tegn på stress er psykiske eller kognitive

  • Tankemylder
  • Glemsomhed
  • Irritation
  • Usikkerhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Nedtrykthed
  • Nervøsitet

Hvis du ændre adfærd på grund af stress, taler vi om adfærdsmæssige symptomer

  • Vredesudbrud
  • Ubeslutsomhed
  • Social tilbagetrækning
  • Aggressivitet
  • Grådlabilitet
  • Ligegyldighed
  • Rastløshed

Stresshåndtering

Det er vigtigt, at du tør række ud efter hjælp. Mange har allerede været i gang med at opbygge en stresstilstand i noget tid, når de begynder at interessere sig for, om det kan være stress, de oplever. På den måde kan du gå fra ikke rigtig at være bevidst om det til pludselig at opleve, din krop og din psyke lukker ned uden særligt varsel. Stress kan hvis det bliver meget slemt få konsekvenser for de kognitive funktioner, hvis hjernen bliver skadet. Så ræk ud efter hjælp, så snart du får den tanke, at det kan være stress, du har.

Læg ikke de store planer, og tag ingen store beslutninger, så længe du er syg. Derimod skal du prøve at tænke på og mærke efter, hvad der giver dig energi og gør dig glad. Det kan være: at læse gode bøger, løbe, gå ture med hunden, ordne haven, se venner og familie, dyrke afspænding eller (mindfulness) meditation for at genvinde ro, jordforbindelse og glæde.

Der er dog ingen universalopskrift på, hvordan du håndterer stress. Nogen kan behandles, mens de passer deres arbejde, hvis de er i job. Andre må sygemeldes eller deltidssygemeldes i en kortere eller længere periode.

Netop fordi det er så individuelt og afhænger af din konkrete situation, må du være varsom med

  • uden videre at prøve at gøre det, du har hørt andre har gjort for at håndtere deres stress
  • at google dig frem til, hvad du skal gøre – heller ikke selvom det er baseret på ekspertudtalelser eller lignende
  • at gå med det alene og eventuelt prøve at tænke dig frem til en måde at håndtere stresstilstanden på
  • at benægte, det kan være det, du oplever, eller se tiden an og gentagne gange udskyde at få hjælp.

 

Hvem kontakter du ved stress?

Har du symptomer, på stress, så kontakt din læge og få en tid hurtigst muligt. Til samtalen med lægen skal du fortælle om de symptomer, du oplever, og bede lægen vurdere og tage ansvar for, om du skal sygemeldes og i givet fald hvor længe. Valget er med andre ord ikke dit, men din læges.

Din læge har også mulighed for at henvise til arbejdsmedicinsk klinik eller andre behandlingstilbud.

Hvad enten det er noget arbejdsmæssigt eller privat, eller begge dele, som giver dig stress, er det oplagt at tage en snak med din nærmeste chef. Hvis I har et godt forhold til hinanden, er det en god idé, at han eller hun ved, hvad der foregår og kan hjælpe dig med at tilrettelægge dit arbejde, så du ikke får det værre. 

I har en fælles interesse i, at du bliver på jobbet og kommer godt over krisen. Jo mere konkret og præcis du er omkring dine egne behov og forslag til løsninger, jo bedre kan din chef hjælpe dig.

Hvis du ikke har mod på at tale med din chef om det, kan du i nogle tilfælde tage fat i HR-afdelingen i stedet for. Men kontakt os først og få sparing på, hvordan du griber det an.

Hvis du har en tillidsrepræsentant, kan det være en god idé, at I tager en samtale. Tillidsrepræsentanten kan oplyse dig om forløbet, hvis du skal sygemeldes, og har samtidig konkret viden om forholdene på din arbejdsplads.

Er I mere end 10 ansatte på arbejdspladsen, har du en arbejdsmiljørepræsentant, som du kan kontakte.

Har du pension hos P+ (tidligere JØP), kan du få hjælp, rådgivning og støtte ved mistrivsel og sygdom. De hjælper blandt andet med at finde årsagerne til stress og mistrivsel.

Også mange andre pensionskasser og -selskaber tilbyder stressbehandling.

Hvordan kan du bruge Djøf?

Vi kan hjælpe dig med, hvordan du skal agere i forhold til din arbejdsplads eller arbejdsmarkedet generelt.

Vi rådgiver dig om det ansættelsesretslige og juridiske, hvis du skal sygemeldes, eller hvis det bliver aktuelt med en fratrædelsesaftale, opsigelse mm. Det er vigtigt, at du ikke siger dit job op på grund af stress - kontakt os endelig, hvis du går og overvejer det.

Hvis der ikke er en psykologordning på din arbejdsplads, kan vi i nogle tilfælde også hjælpe med det.

Mulige årsager til stress

Stress er en belastningsreaktion. På jobbet kan det komme af, at du har for meget at se til, men det kan også være andre forhold, som belaster.

Du kan få stress af nogle personlige eller professionelle relationer. Du kan få stress af forventninger, der presser dig - det kan være krav, du bliver mødt af eller din forestilling om andres forventninger til dig. Det kan også være, at du ikke kan se, hvordan det du bidrager med, gør en forskel, eller at du har en oplevelse af, at du ikke har indflydelse på del af dit (arbejds)liv, som er vigtig for dig.

De hyppigste stress-årsager hos djøfere er:

  • Dårlig relation til nærmeste leder eller en kollega
  • Oplevelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået
  • Uklar eller manglende prioritering af ansvar eller opgaver
  • Manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer
  • Mange afbrydelser i løbet af dagen (fx telefoner og mails)
  • Dårlig sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
  • Egne kvalitetskrav og ambitioner
  • Forandringer og omstruktureringer

Sygemeldt med stress

Nogle har brug for den ro og 'afskærmning', som en sygemelding giver. Tal med din læge jævnligt, da det er lægen, som vurderer, om en sygemelding er nødvendig, og hvor længe den skal vare. Det er vigtigt, at du ikke presser dig selv, men koncentrerer dig fuldt og helt om at blive rask.

Afhængig af hvor længe du er sygemeldt, skal du bruge nogle erklæringer til dit arbejde, og du kan blive indkaldt til en samtale med arbejdsgiver. Din kommune skal også bruge nogle oplysninger og dokumenter fra dig, og du skal til et møde hos dem.

Vi anbefaler, at du kontakter os for at få et overblik over det og høre, hvordan du skal forholde dig.

Tilbage efter stress

Når du taler med os om stress, er fokus på, hvad du kan gøre for at få et godt arbejdsliv – uanset om der er tale om arbejdsrelateret stress.

Når vi taler om at vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil det i mange tilfælde kræve en del ændringer i dit arbejdsliv. Hvad det konkret betyder for dig, og hvordan det skal foregå, taler vi med dig om. Hvis det indebærer, at du skal have et nyt job, bistår vi dig selvfølgelig også i den proces.