Djøf

Psykisk arbejdsmiljø – Djøf mener

Indsatsen for at forebygge stress og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvar og kræver en fælles indsats. At mobning årligt rammer hver 12. djøfer er helt uacceptabelt.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø – hvad enten det skyldes stress, mobning, dårlig ledelse eller konflikter – er djøfernes ubetinget største arbejdsmiljøproblem. Alligevel har man fortsat primært fokus på det fysiske arbejdsmiljø – både politisk og i den konkrete forebyggelsesindsats.

Undersøgelser viser, at der ofte er en sammenhæng mellem et dårligt psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og personaleomsætning.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsbetinget stress er alvorlige problemer, der skal håndteres og forebygges på arbejdspladsen. I dag betragtes stress, manglende trivsel og mobning i alt for høj grad som den enkeltes problem – og som et tabu.

Djøfs undersøgelser

Djøfs egne medlemsundersøgelser af stress – senest fra 2010 – viser, at halvdelen af djøferne har mindst tre af de kliniske og adfærdsmæssige symptomer på stress. Og hver 10. djøfer har været sygemeldt på grund af stress, mobning eller andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø inden for det seneste år. Det koster dyrt for virksomheden, for samfundet og ikke mindst for den enkelte.

En anden Djøf-undersøgelse (balance og stress 2008) viser også, at det kun er knap 40 % af djøferne, der angiver, at de i høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Og mere end halvdelen af de djøfere, der overvejer at skifte job, angiver dårligt psykisk arbejdsmiljø som en af de medvirkende årsager.

Mobning er også et overraskende udbredt problem på djøf-arbejdspladserne. Mere end hver 3. djøfer er på en arbejdsplads, hvor der foregår mobning.

Ifølge Djøfs undersøgelse af stress og mobning fra 2010 har hver 12. djøfer (8%) personligt været udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder. Halvdelen af dem angiver, at chefen medvirker til mobningen. Djøfere, der mobbes, har 56% højere sygefravær og er dobbelt så ofte ramt af stress, som djøfere der ikke udsættes for mobning.

Kun halvdelen af djøferne oplever, at der i nogen eller høj grad tales åbent om det psykiske.

Djøf mener 

  • Psykisk arbejdsmiljø bør prioriteres på mindst samme niveau som fysisk arbejdsmiljø i regeringens strategier og handlingsplaner, i allokeringen af midler fra Forebyggelsesfonden (hvor under 5% pt er øremærket til psykisk arbejdsmiljø) og i allokeringen af forskningsmidler. Det er desværre ikke tilfældet i dag

  • Balanceudfordringen kræver politisk handling, herunder at en række af familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger kommer ud af den politiske "syltekrukke". Det gælder fx udbygning af et legalt hjemmeservicemarked, reel afskaffelse af lukkedage og lukkeuger og mere fleksible åbningstider (pasningsordninger, servicetilbud mv.), der afspejler overgangen fra industrisamfund til videns- og servicesamfund.

  • Det er uforsvarligt, hvis djøferne presses til at arbejde mere, end de 42 timer i gennemsnit, de allerede arbejder nu. Vi skal bl.a. have kritisk fokus på plustidsaftaler i det offentlige i forhold til påvirkning af arbejdskulturen.

  • Problemer med psykisk arbejdsmiljø og stress skal tages alvorligt og betragtes som et kollektivt problem, hvor ledelsen har et centralt ansvar for i samarbejde med medarbejderne at iværksætte tiltag til at forebygge og tage hånd om problemerne.

  • Alle arbejdspladser bør have og i praksis gennemføre en stresspolitik. Denne kan med fordel kombineres med en balance-/familiepolitik og en politik mod mobning.

  • Der skal lægges vægt på det psykiske arbejdsmiljø i gennemførelsen af de lovpligtige Arbejdspladsvurderinger (apv’er), og apv’erne bør offentliggøres på virksomhedernes hjemmeside.

  • Den nuværende grad af mobning blandt djøferne – og ikke mindst den høje andel af chefer, der deltager i mobningen – er uacceptabel. Mobning skal sættes på dagsordenen både politisk og på arbejdspladsniveau.

  • Djøf har stillet krav om, at arbejdsgivere, der afskediger medarbejdere ramt af mobning eller andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø, skal straffes økonomisk. 

Helt konkret arbejder Djøf for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og sætte fokus på balanceudfordringer og stress gennem repræsentation i Arbejdsmiljørådet og en række branchearbejdsmiljøråd (BAR’er). Djøf sidder desuden i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategiske udvalg (bestyrelse).

Djøf er i løbende dialog med Arbejdstilsynet og markerer desuden viden og holdninger i presse og fagblade. Endelig holder Djøf en lang række oplæg, medlems- og klubarrangementer samt tilbyder individuelle samtaler og sparring om balance, stress og psykisk arbejdsmiljø.

Djøfbladet

Stress: Ledere giver dit privatliv skylden

’Han har problemer på hjemmefronten’ eller ’hun er super perfektionist’. Ny forskning viser, at lederne peger på private eller personlige årsager, når de adresserer ansvaret for en stress-sygemelding – også selvom sygemeldingen især skyldes arbejdet.

Foto: pressefoto
Djøf blog

Når du ikke er leder og ikke er rigtig kollega, hvem er du så?

Gråzoneledelse er, når du skal agere som en leder - uden den formelle titel. Og det er ikke uden frustrationer.


Jens Breum
Jens Breum
Videnudviklingschef