Djøf

Opbygningen af tjenestemænds egenpension

Her kan du læse om, hvordan tjenestemænds egenpension fastsættes.

En tjenestemands pension udbetales som en løbende livsvarig pensionsydelse og beregnes ud fra

  • skalatrinnet (løntrinnet) på fratrædelsestidspunktet, og
  • pensionsalderen (nedrundet til hele år)

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder og udgør 57 % af den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet.

Hvis du før din ansættelse som tjenestemand har haft din pension i f.eks. JØP, er der i forbindelse med ansættelsen som tjenestemand mulighed for at konvertere den opsparede pension til tjenestemandspensionssystemet. Du vil i så fald få beregnet en udtrædelsesgodtgørelse, som vil forhøje din pensionsalder som tjenestemand med det antal år, du har været medlem af f.eks. JØP.  Ansættelse før 25-års alderen medregnes ikke. Beslutningen om eventuel konvertering af opsparet pension til tjenestemandspension skal træffes senest 1 år efter din ansættelse som tjenestemand.

Under 65-års-tillæg

Ud over den procentvise andel af den pensionsgivende løn får tjenestemænd, som lader sig pensionere før de når folkepensionsalderen, et tillæg som indgår i den samlede pension. U 65 tillægget halveres ved fratræden inden det fyldte 62 år.

Tillægget beregnes ud fra den optjente pensionsalder på fratrædelsestidspunktet. Tillægget bortfalder, når tjenestemanden bliver enten 65 år eller 67 år, hvor der i stedet er mulighed for at søge folkepension.

Førtidspensionsfradrag

En tjenestemand, der er fyldt 60 år, og som har en pensionsalder på mindst tre år, er berettiget til førtidspension.

Hvis du som tjenestemand vælger at gå på førtidspension, inden du når folkepensionsalderen, beregnes i visse tilfælde et førtidspensionsfradrag, som bevirker, at din pension nedsættes.

Fradraget beregnes samtidig med pensionen og vedvarer, så længe pensionen kommer til udbetaling.

Reglerne om førtidspensionsfradrag gælder ikke i tilfælde af afskedigelse, men kun hvis du selv vælger at sige din stilling op og går på pension.

Pension af tillæg

I staten har mange tjenestemænd i medfør af Aftale om chefløn individuelle tillæg, som ligger ud over lønrammelønnen. Disse tillæg er oftest aftalt som pensionsgivende tillæg.

For tjenestemænd i regioner og kommuner består lønnen ud over løntrinslønnen ofte af centralt og/eller lokalt aftalte individuelle tillæg. Disse tillæg vil altid være pensionsgivende.

Pensionen af tillæggene - kaldet "supplerende pension" -indbetales som løbende månedlige ydelser for Djøf-tjenestemænds vedkommende til JØP.

Åremålsansættelse

For åremålsansatte er der på det statslige område fastsat særlige pensionsregler i tjenestemandspensionsloven. Tilsvarende er der for åremålsansatte tjenestemænd i regioner og kommuner særlige regler i pensionsregulativerne.

Folkepensionsalder

1 januar 2012 kom der nye regler om pensionsalderen.

Folkepensionsalderen er nu:

  • Hvis man er født før den 1. januar 1954, er folkepensionsalderen uændret 65 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1954 - 30. juni 1954, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 65 ½ år.
  • Hvis man er født i perioden 1. juli 1954 - 31. december 1954, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 66 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1955 - 30. juni 1955, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 66 ½ år.
  • Hvis man er født i perioden 1. juli 1955 – 31. december 1958, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 67 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1959 – 30. juni 1959, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 ½ år til 67 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. juli 1959 – 31. december 1959, er folkepensionsalderen forhøjet fra 66 år til 67 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1960 – 30. juni 1960, er folkepensionsalderen forhøjet fra 66 ½ år til 67 år.
  • Hvis man er født den 1. juli 1960 eller senere, er folkepensionsalderen uændret 67 år.

Tjenestemandsloven

Djøfbladet

Seniorer savner at blive værdsat

42 procent af de højtuddannede seniorer oplever ikke, at deres arbejdsplads gør noget aktivt for at holde på dem. Ikke særlig smart, når regeringen vil have os til at arbejde længere, mener professor.

Foto: Mikael Damkier/Shutterstock
Djøf blog

Efterlysning: generationssymbiose

Jeg vil gerne sammen med dig at tænke videre over de dilemmaer, der kan opstå, når de unge tjekker ind på arbejdsmarkedet, og de ældre ikke tjekker ud.


Jens Breum
Jens Breum
Videnudviklingschef