]]>

Djøf

Pension og senkarriere

Få et overblik over din pension og læs mere om pension som privat eller offentligt ansat.

Få et overblik

Pension til overenskomstansatte og private

Pension til overenskomstansatte

Som overenskomstansat får du løbende indbetalt en procentdel af din løn til en pensionsordning. Pensionsprocenten varierer, alt efter hvilken overenskomst der er tale om.

Du finder de aktuelle pensionsprocenter her.

Som djøf-uddannet indbetales din pension til P+ (tidligere JØP). Hvis du er ansat på en af de kommunale chefaftaler, er pensionsindbetalingen 19,55%.

Frit valg

Som overenskomstansat har du mulighed for at veksle en lille del af pensionen til løn. Frit-valg-muligheden gælder for ansatte på både det nye og det gamle lønsystem.

Er du ansat i staten, kan du vælge at få en del af pensionen ud som løn i stedet. Du kan se, hvor meget her. Det samme gælder for de procenter i pensionsbidrag af rådighedstillægget. Valget mellem pension eller løn gælder for mindst 1 år af gangen. Vælger du pensionsforbedringen ''vekslet til løn'', udbetaler arbejdsgiver den som løn hver måned. Beløbet er ikke pensionsgivende, der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse heraf, og det indgår ikke i beregning af merarbejdsbetaling.

Er du ansat i en kommune kan du ligeledes vælge at få en del af pensionen udbetalt som løn. Du kan se, hvor meget her. Som som ansat i en region har du også mulighed for at en del af pensionen udbetalt som løn. Du kan se, hvor meget her. Valget mellem pension og løn gælder for mindst 1 år af gangen.

Pensionskassen kan vejlede dig om, hvad det på pensionsdagen har kostet på bundlinjen at veksle om til løn.

Konsekvenser ved del- og plustid 

Hvis du får en deltidsansættelse bliver dine pensionsindbetalinger reduceret forholdsmæssigt. Hvis du er deltidsansat i en længere periode, kan det have en væsentligt indflydelse på størrelsen af din alderspension. Du kan logge ind på hos P+ og beregne, hvad en mindsket pensionsindbetaling betyder for din pension.

Er du på deltid og ønsker en alderspension, der svarer til fuldtidsansættelse, kan du vælge at indbetale forskellen mellem dit deltidsbidrag og et fuldtidsbidrag.

Hvis du indgår aftale om plustid, indbetales pensionsbidrag af den forhøjede løn efter sædvanlige principper for indbetaling af pensionsbidrag.

Seniorordninger 

I forbindelse med indgåelse af en senioraftale i staten, i en region eller kommune er der mulighed for at aftale forbedrede pensionsvilkår.

Hvis du er omfattet af aftalerne om seniorrettigheder i staten, regionerne og kommunerne har du mulighed for at veksle seniorbonus/seniordage til ekstraordinær pensionsindbetaling. 

Fyldt 70 år

Arbejder du fortsat, efter at du er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som løn, medmindre du ønsker bidraget indbetalt til en pensionsordning. Du vil også kunne anvende pensionsbidraget til køb af frihed.

Pensionsbidraget kan indbetales til en pensionsordning efter dit eget valg. Vær opmærksom på, at mange pensionsordninger – endnu ikke har mulighed for at modtage bidrag fra ansatte, der er fyldt 70 år.

Kontakt P+ 

For yderligere spørgsmål vedrørende pension, anbefaler vi at du kontakter P+.

Pension til privatansatte

Skal der være råd til rejser og anden luksus i dit otium, er det en god idé at komme tidligt i gang med indbetalingen på en pensionsordning.

Start og bidrag 

Jo tidligere du starter, jo højere pension når du bliver gammel. Så enkelt kan det siges. Da det er de tidlige års indbetalinger, der trækker flest renter, kan det betale sig at gå hurtigt i gang.

Hvis du eksempelvis etablerer din pensionsordning som 25 årig med en månedlig indbetaling på 4000 kroner eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag, vil du ved en pensionsalder på 67 år, få udbetalt op mod 45.944 kroner mere om året, end hvis du venter med at etablere ordningen, til du er 35 år.

Det kan altså være en rigtig god idé at komme tidligt i gang med indbetalingen til pensionsordningen.  Udgangspunkt er at du månedligt indbetaler 4000 kr. Din livsvarige alderspension bør dog mindst udgøre to tredjedele af din slutløn. For at opnå dette, anbefaler Djøf at du anvender omkring 16-18% af din løn af til pension.

Pensionsprognose ved månedlige bidrag på 4000 kr.

Pensionsprognosen er baseret på P+ (tidligere JØP) almindelig ordning, livsvarig årlig alderspension.

Alle beløb er eksklusive evt. pensionstillæg. Beregningerne er baseret på, at du indbetaler beløbet fra den valgte alder og frem til pensionering. Kilde: P+

  • Er du omfattet af en pensionsordning på din arbejdsplads?
    Som tommelfingerregel, betaler din arbejdsgiver 2/3 af en aftalt procentsats af din løn i pension, mens du selv betaler 1/3.
  • Er du ikke omfattet af en pensionsordning på din arbejdsplads?
    Det er vigtigt, at du selv får indbetalt en procentdel af din løn til en pensionsordning, så du er sikret i din alderdom. 

Pensionsforhold 

Etablering og indbetaling til en pensionsordning er ikke et automatisk gode ved enhver ansættelse. Der er intet lovkrav på pensionsfeltet, så hverken arbejdsgiver eller arbejdstager er forpligtet til at indgå aftale om pensionsindbetaling, medmindre der er indgået en overenskomst eller husaftale hos den pågældende arbejdsgiver. Nedenfor kan du læse om de typiske spørgsmål der melder sig, når pensionsordningen ikke på forhånd er fastlagt, og du selv er medbestemmende på etablering og indhold.

93% af de privatansatte djøfere (ekskl. advokater og advokatfuldmægtige) har en pensionsordning i forbindelse med deres ansættelsesforhold. For advokater i private virksomheder er også 93%, men for advokater på advokatkontorer er det 77% der har pensionsordning. For advokatfuldmægtige er tallet 95% i virksomheder, og 75% på advokatkontorer. For dem, der har en pensionsordning, vil den typiske indbetaling ligge på omkring 15%. Men nogle får indbetalt 20%, mens andre får udbetalt under 10%.

Skattemæssigt kan visse indbetalinger trækkes fra, så du ikke beskattes af de beløb der går ind på din pensionsordning. Til gengæld beskattes de ved udbetaling. Der trækkes dog arbejdsmarkedsbidrag på 8% af indbetalinger, som foretages via arbejdsgiveren.

Fra og med 2013 kan du ikke få fradrag ved at indbetale på en kapitalpension. 

For nærmere information bør du kontakte SKAT

Udbytte 

Det, du får ud af en pensionsordning, er betegnet som pensionsordningens ydelsesmønster. Djøf anbefaler, at ordningen indeholder en livsvarig alderspension, så du kan sikre dig og din familie en fornuftig indtægt, når du bliver ældre. Herudover anbefales et forsikringselement, som dækker hvis du mister din erhvervsevne, eller dækker dine efterladte, hvis du dør tidligt. Endelig bør der være mulighed for ydelser til samlever/ægtefælle og børnepension, hvis du falder bort.

Pensionstyper 

Der er forskellige pensionstyper:

  • Livsvarig pension er som navnet antyder kun begrænset af din egen levetid. Det betyder, at du er sikret en konstant pension uanset, hvor gammel du bliver. Størrelsen på den månedlige ydelse afhænger dog af indbetalingerne.
  • Kapitalpension er en pensionsopsparing, der udbetales som et engangsbeløb ved opnåelse af pensionsalderen
  • Ratepension er en pensionsopsparing, hvor udbetalingen er afhængig af din individuelle opsparing, men hvor opsparingen udbetales over en på forhånd fastlagt årrække. 

Hvor kan man have sin pensionsordning? 

Der findes mange udbydere indenfor pensionsbranchen. Der er pensionskasser, banker, forsikringsselskaber mv. Ydelsesmønstret er ofte forskelligt, og det kan derfor være svært at sammenligne vilkårene.

Som privatansat med en samfundsvidenskabelig uddannelse er du berettiget til optagelse i P+ (tidligere JØP), som er djøfernes pensionskasse. P+ er 100% medlemsejet. P+'s pensionsordning indeholder de af Djøf anbefalede elementer i ydelsesmønstret, og er derfor en god og sikker løsning.

Du er velkommen til at kontakte P+, hvis du har spørgsmål angående din pensionsordning.

Pension til tjenestemænd

De pensionsmæssige rettigheder, som tjenestemanden har i tilfælde af afskedigelse, afhænger af årsagen til afskedigelsen. Reglerne gennemgås kortfattet her:

Diskretionær afskedigelse

En tjenestemand kan afskediges af sin arbejdsgiver med 3 måneders varsel, hvis arbejdsgiveren skønner, at der ikke længere er den nødvendige tillid til, at tjenestemanden kan udfylde sin stilling. Efter varslets udløb har tjenestemanden uanset sin alder ret til pension, hvis tjenestemanden har mindst 10 års ansættelsesanciennitet (pensionsalder) i tjenestemandspensionssystemet. Er denne betingelse ikke opfyldt, har tjenestemanden ret til opsat pension, hvis pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 3 år.

Disciplinær afskedigelse

En tjenestemand kan afskediges, hvis vedkommende har begået en tjenesteforseelse, eller hvis tjenestemanden har begået et strafbart forhold. Det kræver en forudgående særlig procedure, bl.a. med afholdelse af tjenstligt forhør. Afskediges tjenestemanden som følge af en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, har tjenestemanden alene ret til opsat pension, hvis vedkommende på tidspunktet for afskedigelsen har mindst 3 års pensionsalder.

Stillingsnedlæggelse

En tjenestemand, hvis stilling nedlægges, og som ikke har fået anvist en anden passende stilling, har krav på rådighedsløn. Rådighedsløn udbetales i 3 år og svarer til den hidtidige løn. I de særlige tilfælde, hvor der er fastsat en pligtig afgangsalder for stillingen, kan rådighedslønnen kun ydes indtil den pligtige afgangsalder. Tjenestemanden optjener pensionsalder under perioden med rådighedsløn, dog højest indtil der er opnået en pensionsalder på 37 år. I perioden med rådighedsløn har tjenestemanden pligt til at tiltræde en anden passende stilling.

Afsked med rådighedsløn giver ret til pension fra udløbet af rådighedslønnen, hvis tjenestemanden har mindst 10 års ansættelsesanciennitet som tjenestemand inklusiv perioden med rådighedsløn. Er denne betingelse ikke opfyldt har tjenestemanden ret til opsat pension, hvis pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 3 år.

Tjenestemænd, der er afskediget med rådighedsløn, optjener ikke ferie i rådighedslønsperioden, da de ikke længere er ansat.

Svagelighedspension

Afskedigelse med almindelig svagelighedspension

I nogle tilfælde forringes helbredet så meget, at en tjenestemand ikke kan fortsætte i tjenesten. Har man været ansat mindst 10 fulde år, kan man få bevilget afsked med almindelig svagelighedspension på baggrund af en lægeerklæring. Pensionen fastsættes ud fra den pensionsalder, man har opnået på fratrædelsestidspunktet.

Afskedigelse med kvalificeret svagelighedspension

En tjenestemand, som ikke er fyldt 60 år, er berettiget til kvalificeret svagelighedspension, hvis vedkommende fratræder sin stilling på grund af en sygdom, der bevirker, at erhvervsevnen i alle erhverv er nedsat til 1/3 eller mindre af fuld erhvervsevne. Dette gælder som udgangspunkt, uanset hvor længe vedkommende har været ansat som tjenestemand.

Reglerne om kvalificeret svagelighedspension bevirker, at pensionen automatisk beregnes efter den pensionsalder, som tjenestemanden ville have opnået ved forbliven i tjenesten, indtil vedkommende skulle have været afskediget på grund af alder. I denne situation kan der også være mulighed for at få invalidepension fra P+ (tidligere JØP).

Feriegodtgørelse til svagelighedspensionerede tjenestemænd

Statens ferieaftale er den 16. august 2010 blevet ændret, så de særlige regler for tjenestemænd om bortfald af feriegodtgørelse ved sygefravær, umiddelbart forud for afsked med pension, er ophævet.

Det betyder, at tjenestemænd, som afskediges på grund af sygdom, skal have afregnet tilgodehavende feriegodtgørelse efter samme regler som øvrige ansatte.

Ændringen af statens ferieaftale er foretaget i ’Cirkulære om ændring af aftale om ferie (ophævelse af § 17) af 15. august 2010’. Ifølge cirkulæret har tjenestemænd, som er fratrådt den 20. januar 2009 eller senere, krav på efterbetaling af manglende feriegodtgørelse.

Djøf undersøger p.t., om også tjenestemænd, som er blevet svagelighedspensioneret og fratrådt før den 20. januar 2009, har krav på efterbetaling af feriegodtgørelse.

Er du blevet pensioneret fra din stilling som tjenestemand som følge af sygdom og fratrådt før den 20. januar 2009, opfordres du til at kontakte Djøf for at få en vurdering af, om du har et krav på feriegodtgørelse.

 

Her kan du læse om, hvordan tjenestemænds egenpension fastsættes. 

En tjenestemands pension udbetales som en løbende livsvarig pensionsydelse og beregnes ud fra

  • skalatrinnet (løntrinnet) på fratrædelsestidspunktet, og
  • pensionsalderen (nedrundet til hele år)

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder og udgør 57% af den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet.

Hvis du før din ansættelse som tjenestemand har haft din pension i fx P+ (tidligere JØP), er der i forbindelse med ansættelsen som tjenestemand mulighed for at konvertere den opsparede pension til tjenestemandspensionssystemet. Du vil i så fald få beregnet en udtrædelsesgodtgørelse, som vil forhøje din pensionsalder som tjenestemand med det antal år, du har været medlem af fx P+/JØP.  Ansættelse før 25-års alderen medregnes ikke. Beslutningen om eventuel konvertering af opsparet pension til tjenestemandspension skal træffes senest 1 år efter din ansættelse som tjenestemand.

Under 65-års-tillæg 

Ud over den procentvise andel af den pensionsgivende løn får tjenestemænd, som lader sig pensionere før de når folkepensionsalderen, et tillæg som indgår i den samlede pension. U 65 tillægget halveres ved fratræden inden det fyldte 62 år.

Tillægget beregnes ud fra den optjente pensionsalder på fratrædelsestidspunktet. Tillægget bortfalder, når tjenestemanden bliver enten 65 år eller 67 år, hvor der i stedet er mulighed for at søge folkepension.

Førtidspensionsfradrag 

En tjenestemand, der er fyldt 60 år, og som har en pensionsalder på mindst tre år, er berettiget til førtidspension.

Hvis du som tjenestemand vælger at gå på førtidspension, inden du når folkepensionsalderen, beregnes i visse tilfælde et førtidspensionsfradrag, som bevirker, at din pension nedsættes.

Fradraget beregnes samtidig med pensionen og vedvarer, så længe pensionen kommer til udbetaling.

Reglerne om førtidspensionsfradrag gælder ikke i tilfælde af afskedigelse, men kun hvis du selv vælger at sige din stilling op og går på pension.

Pension af tillæg 

I staten har mange tjenestemænd i medfør af Aftale om chefløn individuelle tillæg, som ligger ud over lønrammelønnen. Disse tillæg er oftest aftalt som pensionsgivende tillæg.

For tjenestemænd i regioner og kommuner består lønnen ud over løntrinslønnen ofte af centralt og/eller lokalt aftalte individuelle tillæg. Disse tillæg vil altid være pensionsgivende.

Pensionen af tillæggene - kaldet "supplerende pension" -indbetales som løbende månedlige ydelser for Djøf-tjenestemænds vedkommende til P+ (tidligere JØP). 

Åremålsansættelse 

For åremålsansatte er der på det statslige område fastsat særlige pensionsregler i tjenestemandspensionsloven. Tilsvarende er der for åremålsansatte tjenestemænd i regioner og kommuner særlige regler i pensionsregulativerne.

Folkepensionsalder 

1 januar 2012 kom der nye regler om pensionsalderen.

Folkepensionsalderen er nu:

  • Hvis man er født før den 1. januar 1954, er folkepensionsalderen uændret 65 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1954 - 30. juni 1954, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 65 ½ år.
  • Hvis man er født i perioden 1. juli 1954 - 31. december 1954, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 66 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1955 - 30. juni 1955, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 66 ½ år.
  • Hvis man er født i perioden 1. juli 1955 – 31. december 1958, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 år til 67 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1959 – 30. juni 1959, er folkepensionsalderen forhøjet fra 65 ½ år til 67 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. juli 1959 – 31. december 1959, er folkepensionsalderen forhøjet fra 66 år til 67 år.
  • Hvis man er født i perioden 1. januar 1960 – 30. juni 1960, er folkepensionsalderen forhøjet fra 66 ½ år til 67 år.
  • Hvis man er født den 1. juli 1960 eller senere, er folkepensionsalderen uændret 67 år.

Tjenestemandsloven

En pensioneret tjenestemands børn eller stedbørn er berettiget til børnepensionstillæg indtil barnets fyldte 21. år.

Børn eller stedbørn af en afdød tjenestemand eller en afdød pensioneret tjenestemand er berettiget til børnepension ligeledes indtil barnets fyldte 21. år.

Både børnepensionstillægget og børnepension udbetales til barnet selv.

Pensionstabeller

Her kan du se aktuelle pensionstabeller.

Her kan du se de aktuelle satser for egenpension pr. måned for ansatte i regioner.

I den regionale sektor rykkede alle løntrinlønnede et trin på skalaen pr. 01.04.2005. Samtidigt blev skalaen omlagt så løntrin 47 (ny) - 54 (ny) svarer til de hidtidige løntrin 46-54 tillagt 1,78%. Løntrin 47 (ny) svarer altså til 46 tillagt 1,78%.

Tjenestemænd der er pensioneret efter den 01.04.2005 har fået glæde af denne forbedring, mens pensionen for tjenestemænd der er pensioneret før den 01.04.2005 blev reguleret med 1,52%.

Tjenestemandspensionen afhænger derfor af, om man er pensioneret før eller efter 01.04.2005.

Her finder du tabel over egenpension for tjenestemænd i regioner over 65/67 år pensioneret før og efter 1. april 2005.

 

Her kan du se de aktuelle satser for egenpension pr. måned for ansatte i kommuner.

I den kommunale sektor rykkede alle løntrinlønnede et trin på skalaen pr. 01.04.2005. Samtidigt blev skalaen omlagt så løntrin 47 (ny) - 54 (ny) svarer til de hidtidige løntrin 46-54 tillagt 1,78%. Løntrin 47 (ny) svarer altså til 46 tillagt 1,78%.

Tjenestemænd der er pensioneret efter den 01.04.2005 har fået glæde af denne forbedring, mens pensionen for tjenestemænd der er pensioneret før den 01.04.2005 blev reguleret med 1,52%.

Tjenestemandspensionen afhænger derfor af, om man er pensioneret før eller efter 01.04.2005.

Her finder du tabel over egenpension for tjenestemænd i kommuner over 65/67 år pensioneret før og efter 1. april 2005.

.

I nedenstående tabel finder du egenpension pr. måned i aktuelt niveau for tjenestemænd over 65/67 år ansat i staten.

Se tabel for tjenestemænd over 65/67 år ansat i staten.

Tillæg

For at bevare pensionsniveauet for de tjenestemænd, der pensioneres i en yngre alder, får tjenestemandspensionister under 67 år et førtidspensionstillæg. Tillægget gives både til egen- og ægtefællepensionister og falder bort, når tjenestepensionisten bliver 65/67 år.

Se tabel for tillæg til tjenestemænd under 65/67 år ansat i staten, regionerne og kommunerne.

Regler for indbetaling af bidrag fastsættes af bestyrelsen for P+ (tidligere JØP), som har godkendt, at den ansatte kan indbetale indtil 5% af den pensionsgivende løn som forhøjet bidrag 

Bidragsforhøjelsen op til 3% er omfattet af 1 års karens for ydelser fra P+. Er forhøjelsen mere end 3% skal der afgives helbredsoplysninger.

Her kan du se satserne i aktuelt niveau for frivillige ekstra pensionsbidrag på henholdsvis 3 og 5% pr. måned for ansatte i staten, kommuner og regioner ansat på henholdsvis gammel og ny løn.

Tabel over frivillige ekstra pensionsbidrag for overenskomstansatte kandidater .

Tænk længere

Djøf

ATP

Djøf Seniors netværk og arrangementer

Djøf

Tjenestemænds ægtefællepension