Dokumentation og fastholdelse
Sygemelder du dig fra dit arbejde, kan din arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Din arbejdsgiver kan kræve forskellige typer af dokumentation.
Tro- og love erklæring
Du skal kunne dokumentere dit sygefravær. På enkelte arbejdspladser vil du allerede ved korterevarende sygefravær blive bedt om at underskrive en tro- og loveerklæring på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. En tro- og loveerklæring kan som udgangspunkt kræves af arbejdsgiver på 2. fraværsdag. I særlige tilfælde kan arbejdsgiver kræve tro- og loveerklæring fra 1. sygedag.
Mulighedserklæring
Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet.
Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset at der er tale om kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom, og uanset om sygeforløbet er afsluttet. Mulighedserklæringen er delt i 2 dele.
Den første del af erklæringen udfyldes og underskrives af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (ca. 1 uge). Formålet med samtalen er at afklare, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.
Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.
Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.
Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.
Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Er du offentligt ansat, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen. Er du privatansat, anbefaler Djøf, at du - så vidt det er muligt - aftaler med din arbejdsgiver, at du kan medbringe en bisidder til mødet, hvis du ønsker dette.
Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler Djøf, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf. Vurderer din læge, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.
Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at afholde samtalen.
Djøf anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver, du er i stand til at løse.
Djøf anbefaler desuden, at du – i det omfang din sygdom tillader det – medvirker til din arbejdsgivers bestræbelser på at fastholde dig på arbejdspladsen.
Friattest
Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lave en mulighedserklæring. Det kan eksempelvis være sygemelding på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver kan så i stedet pålægge dig at kontakte din læge, som undtagelsesvis kan udfylde en friattest (attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed.
Friattesten betales af din arbejdsgiver.
Fastholdelsesplan
Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning.
Fastholdelsesplanen kan ikke blot beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen, men også hvordan I kan sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. Planen kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med en sygefraværssamtale.
I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken