Sygemelding, dokumentation og fastholdelse

Hvis du bliver syg

Sygdom anses som udgangspunkt for lovligt forfald fra arbejdet. Bliver du syg, skal du straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. Hvis du ikke sygemelder dig, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, og din arbejdsgiver kan betragte udeblivelse som så grov en misligholdelse, at ansættelsen ophører straks (bortvisning).

Du skal melde dig syg ved arbejdstids begyndelse på den første hverdag, hvor du er syg. Du skal være opmærksom på, at der ofte findes retningslinjer på arbejdspladsen for, hvordan du sygemelder dig. Tjek derfor altid din kontrakt eller personalehåndbogen for særlige regler om sygemelding.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det dog almindeligt at orientere arbejdsgiver.

Dokumentation og fastholdelse

Sygemelder du dig fra dit arbejde, kan din arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Din arbejdsgiver kan kræve forskellige typer af dokumentation.

Tro- og love erklæring

Du skal kunne dokumentere dit sygefravær. På enkelte arbejdspladser vil du allerede ved korterevarende sygefravær blive bedt om at underskrive en tro- og loveerklæring på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. En tro- og loveerklæring kan som udgangspunkt kræves af arbejdsgiver på 2. fraværsdag. I særlige tilfælde kan arbejdsgiver kræve tro- og loveerklæring fra 1. sygedag.

Mulighedserklæring

Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet. 

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset at der er tale om kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom, og uanset om sygeforløbet er afsluttet. Mulighedserklæringen er delt i 2 dele.

Den første del af erklæringen udfyldes og underskrives af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (ca. 1 uge). Formålet med samtalen er at afklare, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.

Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Er du offentligt ansat, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen. Er du privatansat, anbefaler Djøf, at du - så vidt det er muligt - aftaler med din arbejdsgiver, at du kan medbringe en bisidder til mødet, hvis du ønsker dette.

Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler Djøf, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf. Vurderer din læge, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.

Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at afholde samtalen.

Djøf anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver, du er i stand til at løse.

Djøf anbefaler desuden, at du – i det omfang din sygdom tillader det – medvirker til din arbejdsgivers bestræbelser på at fastholde dig på arbejdspladsen. 

Friattest

Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lave en mulighedserklæring. Det kan eksempelvis være sygemelding på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver kan så i stedet pålægge dig at kontakte din læge, som undtagelsesvis kan udfylde en friattest (attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed. 

Friattesten betales af din arbejdsgiver.

Fastholdelsesplan

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning.

Fastholdelsesplanen kan ikke blot beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen, men også hvordan I kan sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. Planen kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med en sygefraværssamtale. 
I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken

Jobcentrets rolle

Hvis du er syg i længere tid, bliver du inden udgangen af 8. uge efter 1. sygedag kontaktet af en sagsbehandler fra kommunens jobcenter. Du får tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere inden 8 dage. Det er meget vigtigt, at du returnerer skemaet rettidigt, da du i modsat fald risikerer, at jobcentret stopper udbetalingen af sygedagpenge til dig eller sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver. 

Er det ikke muligt for dig at overholde fristen, bør du snarest muligt underrette jobcentret. Du har som udgangspunkt pligt til at medvirke til opfølgningen hos jobcentret for, at du eller din arbejdsgiver bevarer retten til sygedagpenge.  

Du bliver løbende indkaldt til opfølgningssamtaler hos jobcentret. En sagsbehandler skal i den forbindelse vurdere, om der kan iværksættes nogle relevante initiativer, der kan fremme din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Initiativerne nedskrives i en opfølgningsplan og koordineres med eksempelvis din læge og/eller arbejdsgiver. Det kan eksempelvis være behandling, optræning eller fleksjob. 

Har du og din arbejdsgiver udarbejdet en fastholdelsesplan, skal du give jobcentret en kopi af den. Du kan medbringe en bisidder til opfølgningssamtalerne.

Forhindrer din sygdom, at du deltager i personlige eller telefoniske samtaler på jobcentret, skal opfølgningen foretages på anden vis - eksempelvis skriftligt. 

Opfølgningen skal ikke fungere som en kontrol af, hvor syg du er. Fokus skal være på at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Djøf anbefaler, at du underretter sagsbehandleren, hvis du mener, at jobcentrets initiativer vil modvirke din helbredelse eller i øvrigt ikke stemmer overens med din helbredstilstand. Sagsbehandleren har i så fald pligt til at kontakte din læge. 

Varighedserklæring

Er du syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du indhenter en varighedserklæring fra din egen læge eller en af dig valgt speciallæge. Formålet med varighedserklæringen er, at arbejdsgiver får mulighed for en vurdering af den forventede samlede varighed af sygefraværet. Varighedserklæringen skal ikke angive, hvad du fejler.

Flere speciallæger har ventelister, hvilket kan gøre det vanskeligt at få en tid til en konsultation. Det er dog vigtigt, at du bestræber dig på at fremskaffe erklæringen inden for den af arbejdsgiver anførte frist. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har forsøgt at få en tid hurtigst muligt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at kontakte flere forskellige speciallæger med henblik på at få en tid til en konsultation snarest muligt.

Sygefraværssamtale

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan fx være en ændring af arbejdstidens længde eller specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde. Du er dog ikke forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold. 

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag. Den skal også afholdes, selvom du og din arbejdsgiver allerede har en dato for din tilbagevenden til arbejdet. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel (nogle få dage), fx via telefon, brev eller mail.

Sygefraværssamtalen skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Er du offentligt ansat har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen. Er du privatansat anbefaler Djøf, at du - så vidt det er muligt - aftaler med din arbejdsgiver, at du kan medbringe en bisidder til mødet, hvis du ønsker dette. 

Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, anbefaler Djøf, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf. Vurderer din læge ligeledes, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk. 

Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at afholde samtalen.

Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Du er kun forpligtet til at oplyse, hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til arbejdsopgaverne