Djøf

Ferie og sygdom

Er du blevet syg i forbindelse med din planlagte ferie? Så læs mere om de særlige regler, der gælder om ferie og sygdom. Dine rettigheder afhænger nemlig af, om du sygemelder dig før eller efter, din ferie er begyndt.

Du bliver syg før ferien

Hvis du bliver syg, før din ferie begynder, har du ikke pligt til at holde den. Du har i stedet ret til at få erstattet alle dine tabte feriedage og holde dem senere i ferieåret. 

For at få ferien erstattet kræver det, at du sygemelder dig, inden din ferie begynder. Du skal følge de retningslinjer, der normalt gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Din ferie begynder den første feriedag på det tidspunkt, hvor du normalt skulle være mødt på arbejde, hvis du ikke havde ferie. 

Eksempel:
Du tager hjem efter arbejde en fredag og skal holde 3 ugers ferie. Din ferie begynder derfor mandag morgen, hvor du normalt skulle være mødt på arbejde, hvis du ikke havde holdt ferie. Desværre bliver du syg allerede om lørdagen - inden din ferie er begyndt. Hvis du ikke vil holde ferien, men udskyde den til senere, skal du derfor sygemelde dig senest mandag morgen ved arbejdstids begyndelse.

Du bliver syg under ferien

Hvis du bliver syg efter, at du har påbegyndt din ferie, har du ret til erstatningsferie, som du kan holde på et senere tidspunkt i ferieåret. Hvor mange af de tabte feriedage, du kan få erstattet, afhænger af, hvor længe du er syg, og hvor mange feriedage du har optjent.

Du får ikke alle feriedagene erstattet

Er du syg under ferien, gælder der en karensperiode – det vil sige et antal sygedage, som du ikke får erstatningsferie for. Karensperioden svarer til en femtedel af dine optjente feriedage. Har du optjent fuld ferie (25 dage), og bliver du syg under ferien, har du derfor først ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. Karensperioden behøver ikke at være fem sammenhængende sygedage under ferie. Antallet af sygedage under ferie opgøres nemlig for hele ferieåret. Bemærk at helligdage samt lørdage og søndage ikke tæller med i karensperioden.

Eksempel:
Du har optjent 25 feriedage og har derfor 5 karensdage. Du holder 3 ugers sommerferie i juli måned og er syg i 4 dage i ferien. Senere på året holder du 1 uges efterårsferie og er syg i 3 dage. Du kan derfor få erstatningsferie fra og med din anden sygedag i efterårsferien. De 4 sygedage i sommerferien og den første sygedag i efterårsferien får du altså ikke erstatningsferie for.

Hvis du har optjent mindre end 25 feriedage, bliver antallet af dine karensdage sat ned, så det svarer til en femtedel af dine optjente feriedage, det vil sige: antal feriedage divideret med 5 = antal karensdage.

Eksempel:
Du har optjent 15 feriedage og holder alle 15 feriedage i juli måned. Efter fem feriedage bliver du syg og er syg de resterende 10 dage af ferien. De første 3 af de 10 sygedage er karensdage (15 feriedage / 5 = 3 karensdage). Du kan derfor få erstattet 7 feriedage.

Du skal sygemelde dig

For at få ferien erstattet, skal du sygemelde dig på din arbejdsplads samme dag, som du bliver syg. Det er vigtigt, at du sygemelder dig på den første sygedag. Ellers mister du nemlig retten til at få erstattet de sygedage, du har haft, inden du sygemeldte dig. Hvis du fx først melder dig syg på tredjedagen, tæller de to første sygedage ikke med. Det er kun i tilfælde af helt særlige omstændigheder, at du ved for sen sygemelding får erstatningsferie fra første sygedag, fx ved en alvorlig ulykke. 

Du skal melde dig syg efter de regler, som gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Det vil normalt sige, at sygdommen skal meldes ved arbejdstids begyndelse den første sygedag. 

Du skal kunne dokumentere din sygdom

For at få ret til erstatningsferie, skal du indhente lægelig dokumentation for, at du er syg – også selvom din arbejdsgiver ikke beder om det. Du skal selv betale for dokumentationen.

Hvis du bliver syg i Danmark, kan du indhente en erklæring eller friattest fra din læge. Dokumentationen kan også være indlæggelsespapirer fra sygehuset. Hvis du bliver syg i udlandet, kan dokumentationen være en erklæring fra en udenlandsk læge eller en sygehusjournal.

Du skal være opmærksom på, at den lægelige dokumentation skal dokumentere dit fravær fra den 1. sygedag. Hvis lægeerklæringen/sygehusjournalen først gælder fra et senere tidspunkt, vil nedskrivningen af karensdage/retten til erstatningsferie nemlig først gælde herfra.

Husk også at raskmelde dig

Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at melde dig rask, og du skal meddele din arbejdsgiver, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil komme tilbage på arbejde. Det er kun resten af din planlagte ferie, du kan vælge at holde, for du har nemlig ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding, medmindre din arbejdsgiver er indforstået med det.

Afholdelse af din erstatningsferie

Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du vil holde din erstatningsferie. Du har ikke ret til holde din erstatningsferie i forlængelse af den planlagte ferie uden at have aftalt det. Erstatningsferien skal efter de almindelige regler holdes inden for ferieåret.  Hvis det ikke er muligt på grund af sygdommen, kan du få overført ferien til det næste ferieår, eller du kan få ferien udbetalt som feriegodtgørelse.

Djøfbladet

Sådan var det at være anklager i ubådssagen

Mød Jakob Buch-Jepsen, der førte efterforskernes arbejde frem i byretten under den nok mest intenst mediedækkede danske straffesag nogensinde. Det var ikke en kompliceret sag, siger han, ”men det er den, der har påvirket mig mest som menneske.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Djøf blog

Så læs dog en bog i din ferie

Slap af og læs en bog, i stedet for at kigge på andre folks Facebook-billeder ...


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent