Feriehindring

Lovlig feriehindring

Ved en lovlig feriehindring mister du ikke din ferie. Du får i stedet adgang til at holde ferien på et andet tidspunkt. Din feriehindring skal vedrøre dig selv, og det må ikke det skyldes dit barn, ægtefælle eller andre.

Kan du ikke afholde din planlagte ferie på grund af sygdom eller barsel, er der tale om en lovlig feriehindring. Det samme gælder ved en række særlige forhold, som kan forhindre dig i at afholde din ferie.

Lovlig feriehindring er:

• arbejde i udlandet, hvor du ikke er omfattet af ferieloven
• overgang til selvstændigt erhverv eller arbejde i hjemmet
• valg til borgmester, udnævnt til minister eller lignende tillidshverv
• fængsel eller anden tvangsanbringelse
• lovligt varslede og afsluttede strejker
• værnepligt, tjeneste i og udsendelse for forsvaret eller til humanitære opgaver
• manglende feriepenge på grund af en tvist med din arbejdsgiver
• orlov eller tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag i en kortere tidsbegrænset periode til pasning af alvorligt syge børn eller forældre.

Vær opmærksom på, at et stort arbejdspres ikke tæller som en feriehindring.

Konsekvensen ved en feriehindring

Særlig beskyttelse af 1.-4. ferieuge

Du skal afholde de første 4 ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode, og ugerne kan som hovedregel ikke udbetales. Har du på grund af en feriehindring ikke haft mulighed for at afholde hele eller dele af din ferie inden 31. december, vil op til 4 af dine 5 ugers betalte ferie automatisk blive overført til den næste ferieafholdelsesperiode.

Hvis du fortsat er feriehindret, når den nye ferieafholdelsesperiode udløber, skal ferien overføres igen. Det er ikke muligt at få udbetalt de første 4 ferieuger på grund af en feriehindring.

Hvis din feriehindring skyldes egen sygdom eller barsel har du dog ret til at få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter udløbet af 2 ferieafholdelsesperioder stadig er forhindret i at afholde ferien. Du kan også vælge at overføre ferien en 3. gang.

Den 5. ferieuge

Hvis du på grund af en feriehindring ikke har holdt din 5. ferieuge, skal din arbejdsgiver automatisk udbetale den efter ferieafholdelsesperiodens udløb 31. december. I stedet for udbetaling kan I også aftale at overføre den.

Sygdom

Sygdom er en feriehindring. Du har derfor ikke pligt til at afholde din planlagte ferie, hvis du bliver syg. Her gælder forskellige regler for, hvad der sker med din ferie. Det afhænger nemlig af, om du bliver syg før eller under din ferie.

Sygdom før ferien

Din ferie begynder den første feriedag på det tidspunkt, hvor du normalt møder på arbejde. Er du syg på det tidspunkt, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Medmindre du selv ønsker det.

Hvis du gerne vil afholde ferien på et senere tidspunkt, kræver det, at du sygemelder dig, inden din ferie begynder. Du skal følge de retningslinjer, der normalt gælder for sygemelding på din arbejdsplads. 

Hvis du bliver rask igen, inden ferien er slut, skal du i forbindelse med din raskmelding meddele din chef, om du vil genoptage arbejdet eller afholde den resterende del af ferien som planlagt. 

Ret til erstatningsferie

Du har ret til at få erstattet den ferie, du ikke fik holdt, fordi du blev syg, før din ferie begyndte. Erstatningsferie skal efter de almindelige regler afholdes inden for ferieåret, og de almindelige regler for varsling af ferie gælder også for erstatningsferie.

Varslet på 3 måneder for hovedferien kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt for, at du kan nå at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb 30. september. Din arbejdsgiver skal i den situation varsle din erstatningsferie umiddelbart efter, at du har raskmeldt dig. Varslet på 1 måned for øvrig ferie kan ikke forkortes.

Det er derfor en god idé, at du taler med din chef om, hvornår du vil holde erstatningsferien, lige så snart du er rask. Hvis du ønsker at afholde den i umiddelbar forlængelse af din oprindelige ferie kræver det, at I indgår en aftale om det. 

Sygdom under ferien

Bliver du syg under din ferie, skal du med det samme melde dig syg hos din arbejdsgiver. For at få mulighed for at afholde ferien på et senere tidspunkt skal du have en lægeerklæring, der gælder fra første sygedag. Udgifter til lægeerklæringen skal du selv betale.

Hvor mange af de tabte feriedage, du kan få erstattet, afhænger af, hvor længe du er syg, og hvor længe du har været ansat hos din nuværende arbejdsgiver.

Hvis du bliver rask igen, inden ferien er slut, skal du i forbindelse med din raskmelding meddele din chef, om du vil genoptage arbejdet eller afholde den resterende del af ferien som planlagt. 

Ret til erstatningsferie

Bliver du syg, imens du har ferie, har du først ret til erstatningsferie, når du har haft i alt 5 sygedage inden for det samme ferieår. Det hedder karensdage. Så har du været syg under en tidligere ferie og meldt det til din arbejdsgiver, tæller antallet af sygedage med i regnskabet for erstatningsferie.

Karensdagene udgør 5 ud af 25 mulige feriedage. Det vil sige 1/5, hvis du har været ansat i et helt ferieår. Har du ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Erstatningsferien skal efter de almindelige regler afholdes inden for ferieafholdelsesperioden. Hvis du ønsker at holde erstatningsferien i forlængelse af din oprindelige ferie, skal du indgå en aftale med din chef. 

De almindelige regler for varsling af ferie gælder. Varslet på 3 måneder for hovedferien kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt for, at du kan nå at afholde din hovedferie inden ferieperiodens udløb 30. september.

Din arbejdsgiver skal i den situation varsle din erstatningsferie umiddelbart efter, at du har raskmeldt dig. Varslet på 1 måned for øvrig ferie kan ikke forkortes.

Længerevarende sygdom før ferien

Er du i forvejen helt eller delvist sygemeldt på grund af en længerevarende sygdom, har du allerede en feriehindring i forhold til en planlagt ferie. Du skal derfor ikke sygemelde dig på ny den første dag i ferien, og du er ikke forpligtet til at afholde ferien.

Hvis du på trods af sygdommen alligevel gerne vil afholde din ferie, så du fx kan tage med din familie på en planlagt sommerferie, kræver det, at du laver en såkaldt teknisk raskmelding. Før ferien skal du derfor aftale med din arbejdsgiver, at du raskmelder dig for at holde ferie og efterfølgende melder dig syg igen, når ferien er slut.

Du skal også aftale den tekniske raskmelding med jobcenteret. Det er vigtigt for at undgå, at du bliver indkaldt til møder eller anden opfølgning fra jobcenteret under ferien. Men det er især vigtigt for at undgå, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvor din arbejdsgiver ikke får sygedagpengerefusion, når du kommer tilbage fra ferie, og fortsat er sygemeldt.

Du skal være opmærksom på, at jobcenteret har mulighed for at modsætte sig en teknisk raskmelding, hvis jobcenteret vurderer, at ferien kan forhale din helbredelse.

Vælger du at begynde en planlagt ferie, selvom du er helt eller delvist sygemeldt, kan du under ferien fortsat godt påberåbe dig sygdommen som en feriehindring. Her gælder reglerne om sygdom under ferie.

Barsel

Barsel er en feriehindring. Det betyder, at du ikke kan afholde barselsorlov og ferie på samme tid. Derfor vil du formentlig have meget betalt ferie til gode, når du vender tilbage til arbejde efter din barsel.

Aftal med din arbejdsgiver, hvornår ferien skal holdes, og vær opmærksom på reglerne for overførsel af ferie, hvis du ikke kan nå at afholde hele din ferie på grund af din barselsorlov. 

Feriefridage, særlige feriedage og 6. ferieuge

Er du ansat i det private, skal du tjekke din arbejdsgivers regler om feriehindringer i forbindelse med afholdelse af feriefridage. 

Er du ansat i stat, region eller kommune, og bliver du syg, før du skal til at afholde dine særlige feriedage eller 6. ferieuge, skal du afholde dagene på et senere tidspunkt i afholdelsesperioden 1. maj til 30. april.

Opstår din feriehindring, når du er begyndt at bruge af en eller flere sammenhængende af de særlige feriedage eller dage fra 6. ferieuge, betragtes dagene som afholdt.