Familieliv og arbejdsliv
16.12.2016

Deltid

Hvis du ønsker at gå på deltid, skal du forhandle dig frem til en aftale med din arbejdsgiver. Aftalen kan skrues sammen på mange måder alt efter, hvad der passer ind i din og arbejdspladsens hverdag. Deltid kan fx være en ugentlig fridag, tidligere fri alle eller udvalgte dage eller en helt tredje konstellation.

Dette skal du være opmærksom på

Fast aftale

Hvis du indgår en aftale om deltidsansættelse som en ugentlig fridag, bør du på forhånd aftale, på hvilke ugedage arbejdstiden er placeret, så der ikke opstår tvivl, og dine rettigheder med hensyn til ferie, fridage og sygdom ikke bliver forringet.

Opgaveprioritering

Du skal sørge for at få en klar aftale med din arbejdsgiver om, hvilke opgaver der tages væk fra dit skrivebord eller omprioriteres, når du går ned i tid. Den nye portion af arbejdsopgaver skal passe til den nye arbejdstid, så du ikke ender med at have samme arbejdsmængde for mindre løn.

Synlighed

Når du er på deltid, er du af gode grunde ikke lige så synlig, som hvis du var på arbejdspladsen på fuld tid. Det stiller krav til, at du i høj grad er proaktiv på de opgaver og ansvarsområder, du gerne vil løfte og at du bidrager til det faglige og sociale fællesskab. På den måde kan du gøre dit til, at du ikke bliver overset, når chancen for at få bestemte opgaver eller avancementsmuligheder opstår.

Optjening af pension

Når du nedjusterer din arbejdstid, vil din pensionsopsparing blive forholdsmæssigt reduceret svarende til dit timetal.

Løn under ferie

Din løn under ferie er som udgangspunkt den samme som den løn, du normalt får. Der er dog enkelte detaljer, du skal være opmærksom på. Læs mere her

Alternative løsninger

Inden du lægger dig fast på en aftale om deltidsarbejde, kan det være en idé at overveje, om der er andre modeller, som vil dække dit behov. Det kan eksempelvis være fleksibel arbejdstid, hjemmearbejdsplads eller en alternativ tilrettelæggelse af opgaverne. 

Flekstid

På visse offentlige arbejdspladser er der faste aftaler om flekstid. I andre offentlige organisationer og på private arbejdspladser skal man indgå en aftale med sin arbejdsgiver om en flekstidsaftale.

Flekstid kan give den fleksibilitet, der får familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Du kan eksempelvis hente dine børn tidligt nogle dage og aflevere dem sent andre dage uden hver gang at skulle have en særskilt aftale med din chef.

En flekstidsordning indeholder typisk en bestemmelse om fikstid. Fikstid er den del af den daglige arbejdstid, der er fastlagt, fx fra kl. 11-14. I det tidsrum skal du være på arbejde.

Fikstiden suppleres med en flekstid, der normalt vil være et fastsat tidsrum før og efter fikstiden, hvor du frit kan placere den resterende del af arbejdstiden. Flekstiden kan fx gå fra kl. 8-11 og fra kl. 14-20.

Vær opmærksom på, at flekstidsaftaler rejser særlige problemer i forhold til rådighedsforpligtelse og merarbejde på offentlige arbejdspladser.

Hjemmearbejdsplads 

Ved hjemmearbejde kan du i højere grad planlægge din arbejdsdag, så den passer til familiens dagsrytme, og dermed kan du skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Du kan skabe arbejdsro og luft til mere udviklingsprægede arbejdsopgaver, og så sparer du selvfølgelig transporttid. Samtidig er der en tendens til en forøget effektivitet

Det skal du være opmærksom på 

Når du arbejder hjemme, vil overgangen mellem familie- og arbejdsliv blive mere flydende. Det kan derfor blive vanskeligt at skelne mellem, hvornår du er på arbejde, og hvornår du har fri. Det kan være sværere at slippe arbejdet, når det ligger tilgængeligt foran dig derhjemme. Der er også en tendens til, at man kommer til at bruge mere tid på arbejdet.

Ligesom deltidsansættelse stiller fast hjemmearbejdsplads større krav til dig angående din synlighed i organisationen. Mange oplever et større behov for at byde sig til overfor nye, spændende opgaver eller avancementsmuligheder.

Sørg for at være så proaktiv og synlig som muligt i den tid, du fysisk er til stede på arbejdspladsen. På denne måde mindsker du risikoen for at blive overset, når fx spændende opgaver, uddannelsesmidler eller lønforhøjelser skal fordeles. Du vil sikkert også opleve, at du skal gøre en ekstra indsats for at fastholde et godt fagligt og socialt fællesskab.

Fakta som skal være på plads 

Hjemmearbejde bliver kun en succes, hvis rammerne er i orden.

Hensyn til kolleger og kontorets drift

Du skal kunne undværes på arbejdspladsen i forhold til akut opståede opgaver, hjælp til kolleger etc. Hjemmearbejde vil normalt medføre et behov for opstramning af de faste arbejdsrutiner, fx indførelse af faste mødedage.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøloven gælder ved indretning af arbejdspladsen, også når du arbejder i dit eget hjem. Der er dog undtagelser, fx omkring hviletid og fridøgn. I princippet har Arbejdstilsynet adgang til dit hjem i samme omfang som til arbejdspladsen.

Forsikring og erstatning

Du er som udgangspunkt dækket af de samme forsikringsretlige og erstatningsretlige regler som på arbejdsstedet. Du kan dog gøres ansvarlig ved grov uagtsomhed.

Beskatning

Får du stillet fri telefon til rådighed, bliver du beskattet af 2.700 kroner årligt. Internetopkoblingen bliver derimod ikke beskattet, hvis du kan gå på arbejdspladsens net.

Rammeaftaler i stat, region og kommuner

Der er indgået rammeaftaler om hjemmearbejde for ansatte i stat, region og kommuner. De tre aftaler er i store træk ens. Aftalerne udstikker retningslinjer for at indgå mere konkrete (lokale) aftaler, som skal suppleres med direkte aftaler mellem dig og din arbejdsgiver, hvis du ønsker en hjemmearbejdsplads.

Det fremgår af aftalerne, at hjemmearbejde af en fast tilbagevend­ende karakter bygger på frivillighed for den enkelte ansatte. Arbejdsgiveren skal i nødvendigt omfang stille udstyr til rådighed, og arbejdet kan kun finde sted i en del af den samlede aftalte arbejdstid. Du kan altså ikke have en fuldtids hjemmearbejdsplads.

Arbejdet er endvidere omfattet af sædvanlige overenskomstvilkår og følger de sædvanlige arbejdstids­regler - eventuelt med aftalte afvigelser.