Djøf

Barselsregler og rettigheder

Læs mere om jobsøgning, lønforhandling og sygdom under graviditet og barsel. Du kan også få overblik over dine rettigheder i forbindelse med adoption og fertilitetsbehandling.

Hvornår skal du fortælle om din graviditet?

Du skal senest informere din arbejdsgiver om din graviditet 3 måneder før din forventede termin. Det vil for de fleste være svært at vente så længe af åbenlyse årsager, og mange vælger også at fortælle det efter første trimester, altså efter 3 måneder graviditet.

Sidder du i et usikkert ansættelsesforhold, hvor der fx er en afskedigelsesrunde på vej eller andet, så kan det være en god ide at oplyse arbejdsgiver om graviditeten tidligere. Du kan stadig opsiges, men det er væsentligt sværere for en arbejdsgiver at afskedige en gravid medarbejder, ligesom det kan være ganske vanskeligt at finde nyt arbejde, når du er synlig gravid.

Hvis du ikke har grund til at tænke, at der er usikkerhed omkring dit ansættelsesforhold, så kan du godt vente, og nogle gør bevidst dette, fordi de har en forventning om, at de derfra vil blive taget af de spændende projekter. I sådan et tilfælde skal du blot være opmærksom på, at hvis din arbejdsgiver opdager det af andre veje, er det praktisk talt umuligt at bevise, at en opsigelses af dig beror i det forhold, at de ved du er gravid. Det skal dog siges, at det er ganske sjældent, at vi ser den slags problematikker.

Job og graviditet

Ligebehandlingsloven beskytter mod forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Læs her om dine rettigheder i forbindelse med jobsøgning, lønforhandling og sygdom under graviditet og barsel. 

Graviditet og jobsøgning

Hvis du søger job og samtidig er gravid, kan du hurtigt stå overfor forskellige dilemmaer. Læs her hvordan reglerne er, og hvordan du kan håndtere dilemmaerne. 

Hvornår skal du oplyse, at du er gravid?

Du er forpligtet til at oplyse en arbejdsgiver om din graviditet, når der er 3 måneder til forventet fødsel. Det betyder, at du stort set aldrig er forpligtet at oplyse om graviditeten, før den alligevel er tydelig for enhver.

Ligebehandlingsloven fastslår, at du ikke må forskelsbehandles på grund af graviditet. Den bedste måde at sikre sig mod forskelsbehandling er, hvis arbejdsgiveren slet ikke kender til graviditeten.

Hvis du alligevel oplyser om din graviditet i ansættelsesprocessen, løber du en stor risiko for at blive valgt fra i ansættelsesprocessen. Det vil selvfølgelig være ulovligt, men i praksis er det utroligt svært at bevise, at det er graviditeten, der har bevirket, at du ikke fik jobbet.

Hos mange har deres aktuelle jobsituation - de har et eksisterende job eller om de er ledige - stor betydning for hvornår de vælger at fortælle om graviditeten. Du skal derfor nøje overveje, hvornår du vil fortælle om din graviditet. Mange har det bedst med at fortælle om graviditeten med det samme. Omvendt har mange arbejdsgivere især i store virksomheder og organisationer siddet i situationen før, og vil håndtere din meddelelse professionelt om, at der er 3 måneder til forventet fødsel.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Spørgsmål om graviditet ved jobsamtalen

Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.

En arbejdsgiver må ikke spørge, om du er gravid eller tænker på at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. 

Du kan også på venlig vis spørge om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden der spørges på er afgørende og hvordan stemningen og relationen er. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.

Sygdom under graviditet og barsel

Her kan du læse om dine rettigheder, hvis du eller dit barn bliver ramt af sygdom. 

Hvis du bliver syg under graviditeten

Som mor har du samme rettigheder, hvis du bliver syg under graviditet, som ved anden sygdom. Vær dog opmærksom på, at du fortsat starter på din orlov som oprindeligt planlagt, også hvis du ikke er blevet raskmeldt.

Hvis din sygdom skyldes graviditeten anses din orlov som påbegyndt 4 uger før forventet fødsel.

Hvis du bliver syg, efter du har født

Din orlov fortsætter uændret, selvom du bliver du syg, efter du har født. Efter aftale med din arbejdsgiver er det dog muligt at udskyde hele eller en del af din forældreorlov, sådan at du overgår til løn under sygdom.

Hvis du som mor til barnet bliver alvorligt syg, og du ikke kan tage dig af barnet, kan retten til dagpenge under barselsorlov i særlige tilfælde overgå til faderen. Det er din læge, der vurderer, om dette er tilfældet.

Hospitalsindlæggelse af barnet

Bliver dit barn indlagt på sygehus inden for de 46 ugers orlov, har du ret til at forlænge eller udsætte orloven med den tid, barnet er indlagt - dog højst op til tre måneder, og kun hvis du vælger ikke at genoptage arbejdet

Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke fars/med-mors ret til dagpenge i de to uger inden for de første 14 uger efter barnets fødsel.

Det betyder, at orlovsperioden på 46 uger begynder at løbe - eller genoptages - fra og med kalenderdagen efter den dag, barnet bliver udskrevet.

Hvis du genoptager arbejdet, mens dit barn er indlagt, afbrydes orloven. I kan da holde resten af jeres respektive orlovsperioder, når barnet udskrives under forudsætning af, at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen.

Du skal uden ugrundet ophold (hvilket vil sige straks) varsle din arbejdsgiver om, at dit barn er indlagt på hospital og om, at barnet er udskrevet fra hospitalet.

Tilsvarende gælder ved adoption.

Særligt for offentligt ansatte

Bliver dit barn indlagt på sygehus i en del af orlovsperioden, hvor du har ret til fuld løn, har du som offentligt ansatte ret til at forlænge orlovsperioden med løn, svarende til indlæggelsesperioden. Retten til sædvanlig løn kan dog maksimalt forlænges med tre måneder og under forudsætning af, at du ikke genoptager arbejdet i perioden.

For ansatte i staten, regioner og kommuner er det en betingelse, at indlæggelsen sker inden udløbet af den 46. uge efter fødslen.

 

Lønforhandling under barsel

Når du er på barsel, må du ikke blive behandlet anderledes, end hvis du ikke havde været på barsel. Det gælder også, når vi taler lønforhandlinger. Men hvordan sikrer du dig en lønforhandling, mens du går hjemme? 

Det kan du selv gøre 

  • Sørg for at du får forhandlet løn ca. en gang årligt – også selv om du er på barsel.
  • Aftal i god tid med din chef, hvornår I forhandler din løn næste gang, hvis du står over for barselsorlov.
  • Forberedelse er afgørende for en god forhandling. Forbered dig allerede inden du går på orlov, mens dine resultater er frisk i erindringen.
  • Benyt lejligheden til at minde chefen om dine resultater, og hvordan du bidrager til afdelingens trivsel.
  • Tag kontakt med din eventuelle tillidsrepræsentant og aftal en strategi og tidspunkt. 

Aftal et møde

Det er god forhandlingsteknik at være fleksibel på processen. Det betyder, at jo mere imødekommende du kan være over for din modpart om tidspunktet for forhandlingerne jo bedre. Alt er dog med måde. Hvis der lægges op til forhandlinger efter barslen, så skal du passe på, at der ikke går 1 1/2 eller 2 år mellem dine forhandlinger.

Efter mødet kan du sende en mail til din chef, hvor du bekræfter, at du tager kontakt forud for det aftalte tidspunkt. Så kan du nemlig også dokumentere, at I har aftalt en forhandling.

Se vores tips og tricks til den gode forhandling.

Hvem forhandler – og hvornår?

Typisk forhandles der løn på arbejdspladserne én gang årligt, uanset om du er ansat i den offentlige sektor eller den private. Det fremgår eksempelvis af personalehåndbog, overenskomst eller kontrakt, om der er fast praksis for afholdelse af lønforhandling én gang årligt. Hvis det er tilfældet, så har du også krav på forhandling, selv om du er på barsel. Der vil ellers være tale om forskelsbehandling.

På de fleste offentlige arbejdspladser er det stadig tillidsrepræsentanten, som har forhandlingsretten. Du kan altid tage en snak med repræsentanten om, hvornår  og hvordan din næste lønforhandling skal gribes an, hvis du er på vej eller er på barselsorlov.

Skal din tillidsrepræsentant forhandle for dig? 

Hvis din løn ikke blev forhandlet, inden du gik på orlov, eller hvis der er gennemført forhandlinger, mens du var på orlov, så kan du bede om en forhandling i forbindelse med, at du vender tilbage fra orlov. Kontakt din tillidsrepræsentant, hvis det er tilfældet.

Som kommunalt eller regionalt ansat kan din tillidsrepræsentant anmode om en forhandling umiddelbart inden, du vender tilbage fra barselsorlov. Som statslig ansat kan din tillidsrepræsentant også anmode om en forhandling lige inden, du vender tilbage fra orlov, fordi repræsentanten i princippet altid kan begære en lønforhandling. Forskellen er, at det ikke er udspecificeret på samme måde, som på det kommunale og regionale område.

Selvom det evt. er en tillidsrepræsentant, der forhandler på dine vegne, så kan du også tage snakken med din chef. Men husk at orientere din tillidsrepræsentant – især hvis I aftaler et forhandlingstidspunkt uden for de øvrige forhandlinger.

Få flere råd til forhandlingen, når din tillidsrepræsentant forhandler på dine vegne.

Hvordan tackler du et langt fravær? 

Har du haft en lang orlovsperiode, kan der være god mening i at fokusere meget fremadrettet i din argumentation.

  • Hvad har organisationen manglet i dit fravær?
  • Hvad kommer du tilbage med? 

Sæt organisationens udviklingsområder og dine egne kommende arbejdsopgaver i centrum i forhandlingen. Samtidig kan du sætte ord på, at du har opnået en god evne til at prioritere og har skærpet din effektivitet generelt som en naturlig konsekvens af en orlov med mangeartede opgaver.

Hvad er ellers vigtigt for dig? 

Ændrede familieforhold kan være et godt tidspunkt at bringe alternative forslag på banen, fx.:

  • Mulighed for at arbejde hjemme
  • Mere ferie/frihed
  • Betalt ferie uanset eventuel manglende optjening på grund af orlovsafholdelse.

Forbud mod forskelsbehandling pga. barsel

Ligebehandlingsloven beskytter mod forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og barselsorlov. 

Både mødre og fædre er beskyttet

Både mænd og kvinder er beskyttet mod forskelsbehandling som følge af, at retten til orlov i forbindelse med en fødsel eller adoption udnyttes.

Ligebehandling, løn og arbejdsvilkår

Når du har holdt orlov, har du ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde, der ikke er mindre gunstigt. Du har også ret til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som du ville have været berettiget til, hvis du ikke havde været fraværende på grund af barselsorlov.

Det er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, hvis du lønmæssigt stilles ringere på grund af graviditet eller orlov.

En typisk situation kan være, at du får afslag på en lønforhøjelse med henvisning til en forestående orlov. I denne situation kan du bede om at få begrundelsen på skrift, hvis du ønsker at gå videre med sagen. Ellers kan det være vanskeligt at bevise, at det var orlovsperioden og ikke dine kvalifikationer, som gjorde, at du ikke fik lønforhøjelsen. 

En anden situation kan være, at du ikke får udbetalt den løn under din orlov, som du ellers ville have modtaget. Det kan fx dreje sig om resultatafhængige løndele, som udbetales til dine kolleger.

Både mødre og fædre er beskyttet

Hvis du bliver afskediget, mens du er gravid, og din arbejdsgiver kender til graviditeten, skal din arbejdsgiver bevise, at afskedigelsen ikke har noget med graviditeten at gøre. Det er en bevisbyrde, der er meget tung at løfte. Hvis din arbejdsgiver ikke kan løfte bevisbyrden, er du berettiget til en godtgørelse for uberettiget afsked.

Hvis du som far afskediges i en situation, hvor din arbejdsgiver ved, at du har tænkt dig at holde orlov i forbindelse med dit barns fødsel, er du beskyttet mod afskedigelse på samme måde som en gravid kvindelig medarbejder.

Både som far og som mor nyder du samme beskyttelse, hvis du bliver afskediget, mens du holder orlov eller i forlængelse af orloven.

En forflyttelse til andet arbejde kan i visse situationer sidestilles med en afskedigelse.

Godtgørelse for forskelsbehandling

Hvis du forskelsbehandles på grund af en barselsorlov, har du ret til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven. Godtgørelsen afhænger bl.a. af, hvor længe du har været ansat. Hvis du tror, du er blevet forskelsbehandlet i strid med ligebehandlingsloven, så kontakt Djøf for nærmere rådgivning.

Barsel i udlandet

Ophold i udlandet

Har du arbejde i Danmark, må du gerne tage ophold i udlandet under din barselsorlov.

Hvis du arbejder i Danmark men er bosat i udlandet (fx Tyskland eller Sverige), er du omfattet af de danske barselsorlovsregler, præcist som hvis du boede i Danmark.

Djøf kan rådgive om vilkår under barsel, hvis du er ansat i Grønland, eller hvis du er udstationeret af en dansk arbejdsgiver.

Hvis du ikke er omfattet af de danske eller grønlandske regler, kan Djøf ikke rådgive om dine barselsvilkår.

Arbejder du i Sverige, er du i kraft af dit medlemskab i Djøf berettiget til bistand fra det svenske jurist og økonomforbund, JUSEK.

Udstationering

Under udstationering i udlandet i op til et år er du fortsat omfattet af dagpengeloven. Det er dog en betingelse for udbetaling af dagpenge, at du er skattepligtig her i landet, men denne betingelse anses for opfyldt, selv om der efter de skatteretlige regler er indrømmet den pågældende skattefritagelse efter ligningslovens bestemmelser. Ved længerevarende tjeneste i udlandet gælder dagpengeloven derimod ikke for den ansatte.

Personer, som af Udenrigsministeriet udsendes i diplomatisk eller konsulær tjeneste, herunder teknisk/administrativt personale, er omfattet af dagpengeloven - uanset udlandsopholdets varighed.

Adoption og fertilitetsbehandling

Her kan du læse om dine rettigheder til dagpenge og fravær ved adoption, og se hvordan du er stillet, når du skal i gang med fertilitetsbehandling.

Regler ved adoption

Adoptivforældre er som udgangspunkt omfattet af de samme regler som biologiske forældre.

Før modtagelsen har du ret til dagpenge i op til 4 uger, som kan forlænges op til i alt 8 uger inden modtagelsen, hvis du skal modtage barnet i afgiverlandet. Ved modtagelse forstås afgiverlandets godkendelse af, at du kan rejse ud af afgiverlandet med barnet. Retten gælder begge adoptanter.

Skal du modtage barnet i Danmark og er der krav om, at du inden modtagelsen tager ophold på det sted, hvor barnet opholder sig, har du ret til dagpenge i op til en uge, som kan forlænges med op til yderligere en uge.

Der ydes dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter barnets modtagelse i hjemmet. Dagpenge til adoptivforældrene ydes i de første 14 uger til én af forældrene ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. Det er dog en betingelse, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den ene af forældrene i en periode skal være i hjemmet.

Privatansatte 

Ret til løn i forbindelse med adoption kan fremgå af din individuelle kontrakt eller af en kollektiv aftale.

Adoptanter, der alene er omfattet af funktionærloven, har ikke ret til halv løn ved adoption. Adoptanter kan i stedet modtage dagpenge fra Udbetaling Danmark.

Særregler for offentligt ansatte

Er du offentligt ansat, har du ret til fravær med sædvanlig løn før modtagelsen i den udstrækning, der er ret til dagpenge. Retten til løn gælder begge adoptanterne. Efter modtagelsen har adoptanter samme ret til løn som biologiske forældre. Der er dog den forskel, at adoptivfaderen kan tage orloven i de første 14 uger efter modtagelsen i stedet for adoptivmoderen.

Ret til fravær på grund af fertilitetsbehandling

Du har ret til at være fraværende fra dit arbejde, både når du skal undersøges og behandles for barnløshed. Dit fravær betragtes som almindeligt sygefravær, og du har derfor ret til sædvanlig løn under fraværet.

Som ved almindelige lægebesøg mv. skal du prøve at få lagt dine tider til undersøgelse og behandling, så dit fravær er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.

Er det din partner, der skal undersøges eller behandles for barnløshed, har du ikke ret til fravær. Vil du gerne med til undersøgelser og behandlinger, må du derfor bruge ferie, afspadsering eller lignende.

Beskyttelse mod afskedigelse under fertilitetsbehandling

Den særlige beskyttelse mod afskedigelse på grund af graviditet i ligebehandlingslovens § 9 gælder også, hvis du er i fertilitetsbehandling.

Du er dog ikke beskyttet i udredningsfasen, hvor du alene bliver undersøgt for at afklare, hvilken behandling du skal tilbydes.

Du er først beskyttet fra det tidspunkt, hvor der er påbegyndt en egentlig behandling, som aktualiserer muligheden for, at du kan blive gravid. Beskyttelsen omfatter både dig og din partner – uanset hvem af jer, der er årsag til barnløsheden.

§ 56-aftale om sygefravær ifm. fertilitetsbehandling

Når du skal i behandling for barnløshed, kan det medføre, at du får en del sygefravær - i nogle tilfælde mere end 10 dage om året. Du har derfor mulighed for at indgå en § 56-aftale med din arbejdsgiver om sygefravær, der skyldes behandling for barnløshed. Din bopælskommune skal godkende aftalen.

§ 56-aftalen betyder, at din arbejdsgiver kan få refunderet sygedagpenge fra din første sygefraværsdag mod normalt først efter 30 dages fravær.

Det er en betingelse for at indgå § 56-aftalen, at du er i lægeligt anbefalet behandling for barnløshed, og at behandlingen er besluttet på ansættelsestidspunktet.

Din kommune kan godkende § 56-aftalen om sygefravær, selv om årsagen til barnløsheden ikke ligger hos dig, men skyldes din partners helbredsmæssige forhold. Det afgørende er, at det er dig, der er i behandling for barnløsheden.

 

Kom med i Djøfs barselsnetværk

I barselsnetværket kan du få inspiration til din karriere, netværk og hvordan du opnår work-life-balance i dit arbejdsliv.

Få overblik over din barselsorlov

Få overblik over din barsel og retten til barselsdagpenge, løn og orlov. Du kan også læse om din ret til ferie og til udskydelse og forlængelse af barselsorloven.

På barsel som studerende

Hvordan skal du forholde dig til SU og barselsdagpenge, hvis du bliver gravid i løbet eller i slutningen af dit studie. Få her et overblik over dine muligheder og kontakt altid Djøf for sparring omkring, hvad der er den bedste løsning for dig.

Djøfbladet

Tænk business med baby

En baby er ingen stopklods for karrieren, men et pusterum, der giver plads til at gentænke arbejdslivet. Det er filosofien i Netværk for djøfere på barsel.

Foto: Jacob Nielsen
Djøf blog

Pletskud fra Netflix

Det har vakt opmærksomhed, at den internationale virksomhed Netflix tilbyder sine ansatte op til tolv måneders fuld løn i forbindelse med en barsel. Målt efter amerikanske standarder er det også særdeles favorable vilkår.


Edith Jakobsen
Edith Jakobsen
Arbejdslivspolitisk chef