]]>

Pressemeddelelse

Arbejdsmarkedet foretrækker medarbejdere med toårig kandidatuddannelse

Halvering af kandidatuddannelserne fra 2 til 1 år medfører en forringelse af kandidaterne, siger størstedelen af arbejdsgiverne iDjøfsnye medlemsanalyse. Undersøgelsen står i skærende kontrast til regeringens argumenter for at forringe kandidatuddannelserne, siger Sara Vergo, formand for Djøf.

05.01.2023

En ny undersøgelse af arbejdsgivernes holdning til ansættelse af akademiske medarbejdere lavet af Djøf, slår fast, at forslaget om at afkorte en stor del af universitetsuddannelserneikke er efterspurgt af arbejdsgiverne. Undersøgelsen viser, at 77% af arbejdsgivere mener, at en etårig kandidatuddannelse vil medføre en forringelse af kandidaterne, der kommer ud på arbejdsmarkedet –kun 3 % mener, det vil være en forbedring. 72% vil foretrække en medarbejder med en toårig kandidatuddannelse fremfor en etårig.

-Undersøgelsen bekræfter, at vi mangler et klart svar på, hvad det er for et problem, man prøver at løse. Virkeligheden i dag er, at der er stor efterspørgsel på kandidater fra de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Ledigheden er rekordlav. Og vi må konstatere, at hverken erhvervsliv eller offentlige arbejdsgivere efterspørger kortere uddannede kandidater, siger Sara Vergo, formand for Djøf.

Arbejdsgiverne i undersøgelsen tilkendegiver, at de prioriterer erfaring fra studiejobs som et af de vigtigste parametre, når de ansætter. En etårig kandidatuddannelse vil give langt mindre tid til at opnå den erhvervserfaring.

-Kortere kandidatuddannelser vil potentielt gå ud over kvaliteten af vores nyuddannede, og har man kun et år til at blive kandidat, vil man presse mulighederne for studierelevant arbejde eller praktik, som i dag er efterspurgte uddannelseselementer hos mange arbejdsgivere. Både uddannelseskvaliteten og de studerendes trivsel vil blive udfordret, påpeger SaraVergo.

Undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne mener, at de nuværende kandidater er godt klædt på til arbejdsmarkedet, som uddannelserne ser ud nu. De vægter grundfagligheden og kandidaternes evne til at sætte sig hurtigt ind i nye problemstillinger. Både private og offentlige arbejdsgivere er enige om, at kandidaterne kan det, der forventes og har de rette kompetencer.

-Politikerne taler om mere arbejdsmarkedsrettede uddannelser. Men erhvervsretning er ikke en modsætning til akademisk grundfaglighed. Kun få universitetsuddannelser uddanner til en specifik profession. Styrken ved de akademiske uddannelser er netop, at de giver et sæt grundkompetencer, som kan bruges til en bred vifte af jobs. Det bekræfter aftagerpaneler på studierne igen og igen, og nu også denne undersøgelse. En universitetsuddannelse uddanner ikke til det første job, men til et langt arbejdsliv, siger Sara Vergo.

Læs analysen

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20

For yderligere info kontaktes mediechef Helle Slejborg på tlf. 29 73 47 43

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.