]]>

Pressemeddelelse

23-årig fynbo i spidsen for 24.000 studerende i Djøf

Anders Vile Michaelsen er valgt som ny forperson for de 24.000 medlemmer af Djøf Studerende.

09.05.2023

Anders Vile Michaelsen fra Syddansk Universitet i Odense er blevet valgt som ny forperson for de 24.000 medlemmer af Djøf Studerende, der samler studerende på de videregående uddannelser inden for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi.

Han læser statskundskab og er i gang med den 2-årige kandidatuddannelse. 

Anders Vile Michaelsen er stærkt optaget af at kæmpe imod de forringelser af de videregående uddannelser, regeringen har foreslået.

- Regeringen gambler med uddannelserne og Danmark som videnssamfund, når de foreslår at halvere op imod halvdelen af kandidatuddannelserne. Tværtimod er der brug for at styrke fagligheden og trivslen på uddannelserne. Det gør man ikke ved at skabe usikkerhed om de helt basale rammer for uddannelserne, siger Anders Vile Michaelsen. 

De studerendes trivsel står højt på dagsordenen for Djøf Studerende.

- Mange studerende er udfordret af stress og ensomhed, og derfor er det afgørende, at man arbejder målrettet på at styrke trivslen. Jeg er glad for, at Djøfs Trivselsalliance netop har udgivet et katalog med inspiration til, hvordan man kan styrke de studerendes trivsel på de enkelte uddannelser. Det viser værdien af, at universiteterne, Studenterrådgivningen og de studerendes organisationer arbejder sammen om at løse et alvorligt problem, siger Anders Vile Michaelsen.

Han vil også gerne slå et slag for, at de studerende bliver mere bevidste om deres løn- og ansættelsesvilkår, når de får et studiejob.

- Mange studerende kender ikke deres rettigheder. Derfor har de brug for en stærk faglig organisation, der kan hjælpe dem og oplyse om, hvad de har krav på og hvilke muligheder de har, slutter Anders Vile Michaelsen. 

Anders Vile Michaelsen træffes for yderligere oplysninger på tlf. 53 35 74 31.

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.