]]>

Pressemeddelelse

Djøf ansætter ny chef for public affairs

Kirsten Marie Kristensen bliver ny chef for Djøfs afdeling for public affairs, presse og politisk interessevaretagelse.

17.01.2022

Kirsten Marie Kristensen skal lede fagforbundets afdeling for politik og presse. Hun glæder sig til at varetage Djøfs nu 107.000 medlemmers interesser:

”Medlemmerne i Djøf leverer hver eneste dag en helt uundværlig indsats, der får Danmark til at hænge sammen, sikrer, at vi har vækst, og at vi får løst de udfordringer, som vi som samfund står overfor. Derfor er jeg enormt glad og beæret over at få lov til at være med til at sikre gode arbejdsvilkår for alle Djøfs medlemmer,” siger Kirsten Marie Kristensen.

Direktør Sigge Winther Nielsen udtaler:

”Jeg er rigtig glad for, at vi kan byde Kirsten Marie Kristensen velkommen i Djøf. Kirsten Marie har både hoved og hjerte med på arbejde, og hun har den erfaring og det lederskab, der skal til for at markere Djøf som en afgørende stemme i samfundsdebatten - både i medierne og hos lovgiverne,” siger Sigge Winter Nielsen, direktør i Djøf

Kirsten Marie kommer fra en stilling som politisk chef og souschef i Røde Kors. Hun er uddannet fra CBS i politisk kommunikation og ledelse.

”Djøf er en fantastisk spændende organisation, fordi der blandt medlemmerne findes viden og potentiale til at løse rigtig mange af de samfundsudfordringer, som vi står overfor. Jeg glæder mig rigtig meget til at omsætte det til konkrete politiske resultater til gavn for os alle”, siger Kristen Marie Kristensen.

Kirsten Marie Kristensen tiltræder chefstillingen i Djøf 1. februar 2022.

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.