05.06.2021
Af Rasmus Pilegaard Petersen, formand i Djøf Studerende, Mike Gudbergsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd, Sidsel Tønder Koudahl, forperson i DM og Mathias Botoft, taltperson hos IDA STEM Students
Intentionen om, at flere skal have en uddannelse, er god, men udflytning løser ikke de reelle uddannelsespolitiske udfordringer og kan skade Danmark som vidensnation.
En analyse fra Tænketanken DEA viser, at i 1998 lå 62 procent af uddannelserne i de store byer. I 2018 var det 63 procent. Alligevel mener regeringen, at det er nødvendigt at dreje på de store håndtag. Analysen viser også, at andelen af uddannelser med ledige pladser er større uden for de fire store studiebyer. Meget indikerer, at unge vælger by, før de vælger uddannelse. Der er sikkert nogen, der vil uddanne sig tættere på deres hjemby, men studerende tiltrækkes af helheden. At søge mod byen handler også om at blive en del af et godt socialt studieliv og gode muligheder for relevante studiejob. Det kan vi for eksempel se, når studerende dagligt pendler fra København til SDU i Slagelse og RUC.
Det kræver omtanke, når man skal opbygge stærke faglige miljøer. I 2018 forsøgte VLAK-regeringen at oprette 500-1.000 pladser på uddannelsesstationer uden for de store studiebyer. Optaget sidste år var 94 studerende, og flere af dem er lukket. Stærke faglige miljøer opstår ikke bare, fordi man politisk beslutter det. Samtidig mister man ved opsplitning af og udflytning af enkelte uddannelser den tværfaglighed, der er på campusområder. Tværfaglighed baseret på stærke forskningsmiljøer er helt nødvendig for at sætte studerende i stand til at løse fremtidens udfordringer. Det kræver en vis kritisk masse.
Mens erfaringerne er dårlige, og det er usikkert, at studerende vil flytte med ud, så er det sikkert, at regeringen begår løftebrud på tre punkter. For det første står der i forståelsespapiret, at man vil gøre op med præstationskulturen. Med unges søgemønstre vil det kun øge karakterræset for at komme ind på studierne i de store byer, når de beskæres med ti procent.
For det andet ville man stoppe nedskæringer på uddannelse. Finansieringen af udspillet viser, at man finansierer udflytning indenfor sektoren og i 2027 vil fjerne 200 millioner kroner. Noget af finansieringen skal hentes ved at nedlægge engelsksprogede uddannelser for at begrænse antallet af internationale studerende stik mod, at man ville fjerne loftet for engelsksprogede uddannelser. Det kan udfordre flere regionale uddannelsesudbud på levedygtigheden og tager ikke højde for, at internationale studerende er en god forretning for Danmark.
Vi anerkender fuldt ud, at der er brug for kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Men vi frygter ligesom erhvervslivet, at vi kommer til at mangle akademisk arbejdskraft. Det vil skade konkurrenceevnen og dermed vores fælles velfærd. I stedet for at sprede uddannelse tyndt ud, burde regeringen være optaget af, hvordan viden fra de stærke forskningsmiljøer kan bidrage til udvikling i hele Danmark.
Det er slående, at udspillet slet ikke nævner uddannelseskvalitet. Det afgørende for vores uddannelser må være, hvor og hvordan der kan sikres den højest mulige kvalitet. Om det så er i provinsen eller i de større byer må være sekundært.