23.09.2021
Af Sigge Winther Nielsen, Vicedirektør, Djøf, bestyrelsesmedlem
Indrømmet, det var en nørdet glæde. Dengang jeg for tyve år siden gik i korte bukser og arbejdede på Christiansborg, var det en stor dag hver gang, der kom et nyt nummer af magtudredningen.
Jeg gik ned i Vandrehallen, et par skrå skridt hen og så ind i Folketingets infocenter. Her blev bøgerne sat frem på hylden – én efter én som de udkom – hvorefter de hurtigste politiske vandringsmænd kunne nå at hapse et eksemplar. Indpakningen var kedelig for en sikkerheds skyld, ligeså formidlingen i flere tilfælde. Men indholdet fejlede sjældent noget.
I dag har vi brug for en ny magtudredning. Ikke fordi den gamle var dårlig efter datidens standarder – langtfra. Men fordi knap 20 år er længe siden i en tidsalder, hvor det politiske tidevand aldrig har flyttet hurtigere. Så en simpel gentagelse af magtudredningen fra 2003 vil være en spildt mulighed. Tiden kalder på nytænkning i både indhold og form.
Både bagdør og fordør
Siden den gamle magtudredning, er der især sket to udviklinger, der bør stilles skarpt på – nemlig ved demokratiets ”fordør” og ved demokratiets ”bagdør” – som jeg beskriver det i min nye bog, ”Entreprenørstaten”.
Ved fordøren, hvor meningerne brydes i offentligheden, er der sket en markant udvikling. Øget hastighed, mere politisk markedsføring og nye medier har ændret politik de seneste 20 år.
Tænk bare på, at sociale medier som Facebook og Twitter slet ikke fandtes i 2003 – medier, som i dag sluger meget tid fra de politiske aktører. Vi skal altså bedre forstå, hvad der driver meningsdannelsen ved fordøren, som har tiltrukket sig øget opmærksomhed fra både politikere, journalister og embedsmænd.
Ved bagdøren, hvor politikernes reformer gerne skulle omsættes til virkelighed hos borgere og virksomheder, er der også sket betydelige skred.
I den gamle magtudredning aner man bekymring for, at hastigheden er speedet op, så reformer alt for ofte er urealistiske eller uigennemtænkte og dermed ikke funderer sig på viden og erfaringer fra dem som, reformerne handler om. Magtudredningen maler med egne ord et ”impressionistisk billede”. I en ny udgave håber jeg, at forskerne svinger penslerne over et mere realistisk lærred.
En udredning der vil gribe magten
Magtudredningen gav et stærkt udgangspunkt for en levende debat om demokratiets tilstand, men den evnede ikke at løfte en involverende diskussion. Det var kun standhaftige sjæle som mig selv, der hev eksemplarerne ned. Et eksempel er, at blot 1,6 procent af det samlede budget på 50 millioner kroner gik til formidlingsaktiviteter på konferencer.
Den nye magtudredning skal udnytte de nye teknologiske muligheder for inddragelse af borgere, medier, politikere, foreningsliv og virksomheder, så en ny magtudredning ikke ender med at samle støv på en bogreol langt væk fra den demokratiske samtale.
Vi skal have en magtudredning, der tør noget. Ja, der vil gribe magten. En udredning, som ikke kun forholder sig beskrivende, men også udviklende. Som er magtkritisk i ordets mest opbyggelige forstand. En udredning, som evner at se nye anbefalinger for udviklingen af demokratiet – både når politik udvikles og udrulles.
Dette skal ske med udgangspunkt i en fagligt pluralistisk forskergruppe, der prioriterer tværvidenskabeligt samarbejde. På denne måde sikrer vi, at vi kommer hele vejen rundt om magten – hvad enten den er politisk, økonomisk, teknologisk, social, kulturel eller noget helt sjette. Mit ønske om større pluralisme skal ses i lyset af, at 71 procent af projektbevillingerne gik til statskundskabsforskere.
Intet ondt ord om politologer. Jeg er selv en af dem, men der er også brug for andre øjne på magt. Især når den gamle magtudredning blev kritiseret for at være for kattemild over for magten og rigets tilstand.
Involvér befolkningen
Men vigtigst af alt: Hvis magtudredningen skal lykkes som et fælles fundament for en folkelig debat, skal vi involvere borgere, embedsværk, politikere, foreningsdanmark, NGO’er, erhvervsliv, medier og lobbyister. Der skal være en følgegruppe med disse aktører, som kan udfordre og kvalificere arbejdet – og ikke mindst få anbefalingerne til at leve videre.
Vi skal udnytte, at der i dag er langt kortere mellem mennesker i en digitaliseret virkelighed. På den måde skaber vi en mere legitim og levende magtudredning, som ikke reduceres til et politisk redskab til at drille regeringen, men som beriger den demokratiske proces. Den nye magtudredning skal have relevans langt uden for Christiansborgs mure og forskningens bekvemmelighedszone, og mit lønlige håb er, at den kan befrugte danskernes hverdagsdiskussioner på arbejdspladsen, i fritidslivet og over middagsbordet.
Tænk, hvis magtudredningen kunne danne afsæt for en debat om, hvilken politisk kultur vi som demokrati gerne vil have i det 21. århundrede? En ny kultur, der adresserer vores problemer både ved fordøren og bagdøren. For det, som har gjort Danmark stærkt, er vores evne til at skabe en fælles bevidsthed om fælles problemer. Og handle på dem i en demokratisk ramme.
Den gamle magtudredning kom aldrig ud af Folketingets Vandrehal, selvom jeg smuglede den med hjem på mit kollegieværelse, hvor bøgerne med (u)jævne mellemrum fungerede som kegler i ølbowling. Det skabte en sælsom studentikos motion for de få. Den nye magtudredning har imidlertid potentialet til at blive en velanbragt omgang demokratisk fitness for hele befolkningen.