19.08.2021
Rasmus Pilegaard Petersen, formand for Djøf Studerende
Kalenderen siger august, og det er lig med, at dimittendledigheden topper. Mange er blevet færdige med studierne henover sommeren, mens virksomhederne nu så småt er på vej tilbage fra sommerferie og igen begynder at lægge jobopslag op. Det skaber en uhensigtsmæssig ophobning, hvor jobopslagene er få og de kvalificerede og håbefulde ansøgere er mange.
Til de mange nyuddannede skal der først og fremmest lyde et stort tillykke. I afslutter mange år i uddannelsessystemet, hvor I har dygtiggjort jer og udviklet jer fagligt og personligt. Danmark har tradition for at være en stærk vidensnation. Det skal vi også være i fremtiden, og vi har brug for dygtige hoveder til at finde løsninger på store udfordringer som f.eks. klima, den digitale omstilling og folkesundhed.
Nogle af jer har formentlig allerede fundet et job. På de samfundsvidenskabelige uddannelser finder knap halvdelen job umiddelbart efter dimission, og 80 % er i job efter seks måneder. Det viser, at I besidder nogle kompetencer, der både efterspørges i den offentlige og private sektor. Nogle dimittender må vente lidt længere, før de finder et godt match mellem arbejdsgiver og ens kompetencer. Det er der ingen skam i, og det er derfor, at vi har et stærkt dagpengesystem i Danmark. Det må vi ikke give køb på, for dagpengesystemet er en central del af den danske model. Men vi kan gøre endnu mere for at hjælpe med en bedre overgang til arbejdsmarkedet.
Der er allerede rigtig mange glimrende forslag at hente fra partnerskabet om dimittender i arbejde. Af dem har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard allerede forlænget virksomhedspraktik fra 4 til 8 uger. Det er rigtig godt, men der er mange flere forslag, som nyder stor opbakning blandt arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, så hvorfor ikke bare sætte dem i søen?
Et af forslagene er, at vi skal have et mere fleksibelt system ift., hvornår man dimitterer. I dag er situationen, at der hver sommer ophobes en ketchupeffekt, da det klart er om sommeren, at flest dimitterer. Det er uheldigt, for i sommerferien er der naturligvis langt færre jobs at søge. Det er et helt simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel henover året, der burde kunne tilpasses bedre. Uddannelserne kunne eksempelvis tilrettelægges mere fleksibelt, så dimissionen var spredt udover hele året. Det ville udjævne udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og formentlig betyde, at flere kommer direkte i arbejde.
Derudover er det vigtigt, at man som dimittend introduceres bredt til muligheder og tør søge bredt. Arbejdsmarkedet er i udvikling, og det skaber nye muligheder for, hvor ens faglighed kan bruges. Ligeledes skal virksomhederne være åbne for, hvilken gevinst det er at hyre medarbejdere med forskellige baggrunde. Her kan med fordel etableres karrierevejledning i samarbejde mellem universiteter, a-kasser, fagforeninger og arbejdsgivere, hvor man f.eks. på 5. og 8. semester vejledes i, hvilke valg, man kan træffe for at få et godt match ift., hvad man vil bagefter.
Mange dimittender kommer i job inden for kort tid, men vi skal være opmærksomme på en særlig gruppe, de langtidsledige dimittender. Det er der blevet lavet tiltag imod med dimensionering, hvor man begrænser optaget på uddannelser, hvor der er udsigt til høj arbejdsløshed. Vi skal ikke uddanne til arbejdsløshed og derfor er dimensionering på baggrund af arbejdsløshed et afgørende værktøj. Udfordringen er dog, at der går en årrække før man på arbejdsmarkedet kan se effekten af, at man har begrænset optaget på en uddannelse. Det betyder, at man risikerer at ramme skævt, og derfor er der behov for bedre data og en bedre model for dimensionering som ramme for øvrige indsatser, der sigter mod at sænke dimittendledigheden.
Lad os få gang i initiativer, der sikrer en bedre overgang til arbejdsmarkedet og indtil vi får det, vil jeg ønske alle nye dimittender stort tillykke og held og lykke med at finde et godt jobmatch.