02.11.2020
Debatindlæg af Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig og Hanne Fugl Eskjær, formand for Djøf Offentlige Chefer
I Danmark har alle, også offentligt ansatte, ytringsfrihed.
Hvor ufint en borgers opslag end måtte være, så ændrer det ikke ved, at embedsmænd ligesom alle andre borgere må og skal kunne ytre sig frit som privatpersoner uden at frygte repressalier.
De seneste måneder har vi desværre set flere eksempler på, at politikere i debatter på sociale medier blander borgeres arbejdsgivere ind i diskussioner. Det er en opførsel, der strider imod nogle af de mest grundlæggende principper i vores samfund.
Det seneste eksempel kom forleden, hvor Henrik Dahl fra Liberal Alliance delte et opslag på Twitter. Opslaget var skrevet af en medarbejder ved Styrelsen for IT og Læring og handlede om Dahls personlighed.
Det var et hårdt opslag. Og det faldt ikke i god jord hos Henrik Dahl, som skrev på Twitter, at han har kontaktet borgerens chef i Styrelsen for IT og Læring. Netop her overskrider Henrik Dahl en grænse.
Embedsmænd har også ytringsfrihed
I tråden henviser Henrik Dahl til punkt syv i embedsmandens 'Syv centrale pligter'. Punktet handler om partipolitisk neutralitet og understreger, at embedsmænd i deres arbejde skal "være partipolitisk neutrale".
Ifølge Henrik Dahl ligger problemet i, at en embedsmand, der ytrer sig politisk og kritisk som privatperson, ikke kan opretholde sin neutralitet og give en fair behandling i sit virke som embedsmand.
Men går man lidt længere ned i teksten om embedsmandens principper, står der også, at "den enkelte embedsmand kan som privatperson være politisk aktiv… jf. også grundlovens bestemmelser om forenings- og ytringsfrihed".
At tiltræde en stilling som embedsmand betyder ikke, at man giver afkald på sin ytringsfrihed. Det er ekstremt problematisk, når eksempelvis folketingsmedlemmer angriber borgeres liberale frihedsrettigheder og truer med at inddrage arbejdsgiveren.
Tidligere på året gik det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Karen Melchior, også over stregen. I en debattråd på Djøfs facebookside, hvor hun var uenig med en borger, begyndte hun at gå efter arbejdsgiveren. Men det er ikke sådan, at uenigheder skal håndteres.
På de sociale medier er debatten ofte hård. Derfor er det vigtigt, at særligt politikere holder en sober og åben tone. Folkevalgte skal ikke kunne forsøge at ramme borgere på deres ansættelse. Og alle borgere – uanset ansættelsesforhold – bør kunne ytre sig frit.
Vi skal værne om det frie ord
Her til lands gælder det frie ord for alle, herunder borgere, embedsmænd og folkevalgte.
Når folkevalgte – og arbejdsgivere – forsøger at intimidere deltagere i den offentlige debat, lægger det automatisk en dæmper på lysten til at deltage i den åbne og demokratiske samtale. Det er vi som samfund ikke tjent med.
For Djøf er det afgørende, at der ikke hersker tvivl om, at offentligt ansatte har en vidtstrakt ytringsfrihed. Det er vigtigt, at også offentligt ansatte bidrager til den offentlige debat om generelle samfundsforhold og om, hvordan den offentlige sektor fungerer og skal udvikle sig.
Derfor er spørgsmålet, om ikke det er på tide at sikre, at offentligt ansattes ytringsfrihed eksplicit bliver skrevet ind i lovgivningen, som senest også ytringsfrihedskommissionen foreslog i maj.
På den måde bliver politikerne også tvunget til at tage stilling til, om de er enige eller uenige. Det er der åbenbart brug for.
Indlægget har været bragt på Altinget.dk den 2. november 2020.