Pressemeddelelse

Fusion af DIP og JØP rykker pensionskasse i top 10

Fusionen af Ingeniørernes Pensionskasse, DIP, og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP er nu en realitet, da den formelle tilladelse fra myndighederne er kommet i hus.

18.11.2019

Med over 100.000 medlemmer rykker det nye selskab P+ ind i top 10 blandt de største pensionsselskaber i Danmark.

Ingeniørforeningen, IDAs formand Thomas Damkjær Petersen, glæder sig over udviklingen af flere grunde: “Først og fremmest kan vi høste stordriftsfordele til gavn for vores medlemmer ved at reducere udgiften til administration i ét fælles medlemsejet selskab. Det er desuden min vurdering, at tiden var kommet til konsolidering, så vi kan fremtidssikre et robust pensionstilbud, som vi sætter en stor ære i tilbyde vores medlemmer”. 

Formanden for Djøf, Henning Thiesen, glæder sig også over fremtidsudsigterne for medlemmerne: “Vi er meget tilfredse med det her samarbejde. Vi arbejder hver dag for, at vores medlemmer får den bedst mulige tilværelse - både under og efter deres arbejdsliv. Jeg er ikke i tvivl om, at vores medlemmers pension er bedre sikret gennem denne fusion, der samler jurister, økonomer og andre med en samfundsvidenskabelig uddannelse med IDAs ingeniører, naturvidenskabere og IT-professionelle. Jo større vi er, jo bedre, mere fleksible og tidssvarende produkter kan vi tilbyde vores medlemmer”.

Det nye selskab har Anders Eldrup som bestyrelsesformand. Både IDA og Djøf bliver repræsenteret i bestyrelsen i P+.

For yderligere kommentarer kontakt

Thomas Damkjær Petersen via IDA-pressechef Søren Lauridsen: 30637723

Henning Thiesen via mediechef i Djøf Jakob Stig Jørgensen: 29709495

 

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Nye tal: Så meget tjener andre med samme titel som dig

Chefkonsulenter tjener i snit 64.000 kr. om måneden, og økonomidirektører får næsten 130.000. Men hvad med aktuarer, projektleder og adm. direktører? Se hele listen over, hvilken løn forskellige jobtitler giver i den private sektor.

Foto: Fizkes/Shutterstock
Djøf blog

Analyselammelse

Første skridt på vejen til at bryde et mønster er bevidsthed om, at mønsteret eksisterer.


Tom Hedegaard
Tom Hedegaard
Chefkonsulent