Pressemeddelelse

Aalborg-studerende i front for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende

Den nye regering skal gøre alvor af løfterne og stoppe nedskæringerne på uddannelsesområdet. Hver dag mærker vi konsekvenserne i form af ringere undervisning og dårligere trivsel, siger Kristian Nysom Lassen, nyvalgt formand for Djøf Studerende.

06.09.2019

Kristian Nysom Lassen - Djøf

De 22.000 medlemmer af Djøf Studerende, som samler de studerende på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, har fået ny formand. Det er Kristian Nysom Lassen, 25 år.

"Jeg håber og forventer, at den nye regering gør alvor af løfterne og stopper nedskæringerne på uddannelsesområdet. Og det er ikke nok blot at stoppe grønthøsteren og fastholde det midlertidige og meget nødvendige løft af uddannelsesbevillingerne til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Der er behov for en reel tilbageførsel af nogle af de sparede milliarder, vi savner i den daglige undervisning", siger Kristian Nysom Lassen.

Til dagligt studerer han Innovation og Digitalisering på Aalborg Universitet, og her har man i høj grad mærket konsekvenserne af mange års nedskæringer på uddannelserne:

"Alene på det samfundsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet har vi sagt farvel til næsten 10 pct. af underviserne og de administrative medarbejdere det seneste halve års tid. Det går naturligvis ud over kvaliteten i undervisningen, når færre undervisere skal sikre ordentlige uddannelser til os studerende. Der er mindre tid til den enkelte og dårligere muligheder for den feedback, vejledning og sparring, der er helt afgørende for, at vi som studerende kan suge fagligheden til os og forberede os på et langt arbejdsliv", konstaterer Kristian Nysom Lassen.

Som nyvalgt formand vil han gerne være med til at sætte fokus på de studerendes trivsel. Alt for mange døjer med stress og mistrivsel under studierne.

"Der skal være ordenlige rammer for undervisningen. Men det er også vigtigt, at vi som studerende engagerer os i studierne og hinanden. Stærke fællesskaber er den bedste vej til et godt og udbytterigt studieliv. Og det er noget af det, Djøf Studerende fortsat vil have fokus på at udvikle", siger Kristian Nysom Lassen.

Kristian Nysom Lassen afløser Lea Backes, som er startet job efter endte studier og derfor fratræder formandsposten.

Kristian Nysom Lassen træffes for yderligere kommentarer på telefonnummer 22 73 64 69.

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

"Højesteret bestemmer bare. På den måde bliver livet vist enklere."

Efter syv år på posten skifter Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, job og tager højesteretsdommerens vinrøde kappe på. "Jeg vil hellere have, at folk husker ombudsmandsinstitutionen end mig," siger han.

Foto: Daniel Hjort
Djøf blog

Miljø, sæler og performancekultur. Jeg er fan.

Jeg har været i praktik som fuldmægtig. Her fortæller jeg helt konkret, hvordan man arbejder på Slotsholmen. Jeg synes, at mange flere skal prøve at søge job som fuldmægtig på den magtfulde ø. Søde kolleger, karrieremuligheder og en vigtig dagsorden.


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent