Pressemeddelelse

Offentlige arbejdsgivere optrapper konflikten

Med lockoutvarslet fra de kommunale og regionale arbejdsgivere truer en omfattende konflikt nu hele det offentlige arbejdsmarked. Op til 24.000 offentligt ansatte djøfere risikerer at skulle i konflikt.

07.03.2018

- Hvis de offentlige arbejdsgivere synes, at det er uansvarligt, at de faglige organisationer har udtaget 15 pct. af medlemmerne til en overenskomstmæssig konflikt, hvad skal man så kalde varslet om lockout for de resterende 85 pct. af medarbejderne, spørger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig retorisk.

100.000-vis af danskere risikerer at må undvære den offentlige service og sagsbehandling, når de kommunale og regionale arbejdsgivere lægger sig i kølvandet på staten og varsler en omfattende lockout af medarbejderne i de igangværende forhandlinger om de offentlige overenskomster. Lockouterne vil lukke stort set hele den offentlige sektor.

- En totallockout vil for alvor synliggøre, hvilken betydning den offentlige sektor har for driften og velfærden i det danske samfund, siger Sara Vergo.

Hun understreger, at en lockout er et legitimt fagligt skridt for arbejdsgiverne i en faglig konflikt.

- Men det er i den grad med til at optrappe konfliktniveauet, hvis man vælger at kaste hele den offentlige sektor ud i en omfattende konflikt. Vi synes, det er uansvarligt af hensyn til borgerne og virksomhederne, der har brug for en velfungerende og effektiv offentlig sektor. Derfor håber vi også, at der kan findes en løsning ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen.

Med lockoutvarslet i regionerne og kommunerne vil konflikten blive udvidet med op til 1.750 djøfere i regionerne ud over de varslede 350. Og yderligere 5.000 kommunale djøfere ud over de 1.000, der allerede er varslet konflikt for. Dermed risikerer op til ca. 24.000 offentligt ansatte djøfere at skulle i konflikt.

- Det er vores klare prioritet at finde en løsning inden en konflikt bryder ud, tilføjer Sara Vergo og beklager de gener, en eventuel konflikt vil påføre borgerne og virksomhederne.

- Men vi er nødt til at insistere på, at offentligt ansatte også skal have del i de gode økonomiske konjunkturer i samfundet og garanteres en reallønsfremgang. Ligesom vores arbejdsvilkår ikke skal forringes, som de statslige arbejdsgivere har ønsket ved at sætte spørgsmålstegn ved den betalte frokostpause. Den offentlige sektor skal fortsat kunne tilbyde medarbejderne attraktive løn- og ansættelsesvilkår, slutter Sara Vergo.

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.

Læs mere om OK18 og konflikt

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knudsen

Jeg synes ikke det er fair at offentligt ansatte skal have del i de gode økonomiske konjukturer idet disse udelukkende er skabt af det private erhvervsliv. Tværtimod har de offentligt ansatte gang på gang bevist at de forkludrer de opgaver de er sat til.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Djøfbladet

"Uffe er også ambitiøs, men ikke på samme måde som mig"

Uffe Foged Jespersen var super-ærgerlig over at måtte springe i målet til et job som inhouse-advokat. Men nu skriver han med stolthed ’expat far, medrejsende husbond og domestic manager’ øverst på sin LinkedIn-profil. På hustruen Helle Brydes profil står der Novo Nordisk ’Head of Commercial IT – Region Latin America’.

Foto: Jacob Nielsen
Djøf blog

Skal ALLE opgaver virkelig nås inden jul?

Jeg magter ikke at have så travlt, blot fordi Jesus blev født. Jeg vil ikke være udbrændt inden jul.


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent