Pressemeddelelse

Kærkomment opgør med et ufleksibelt universitets­uddannelses­system

Djøf byder det forlængede retskrav varmt velkomment. Men advarer også mod et mere uoverskueligt uddannelsesudbud.

06.12.2018

Uddannelsesminister Tommy Ahlers kan i dag sætte et stort kryds ved opgaven om at følge op på Universitetsudvalgets store katalog af forslag til bedre universitetsuddannelser. Et stort flertal i Folketinget har fulgt udvalgets anbefalinger om at forlænge de universitetsstuderendes ret til at tage en kandidatuddannelse, så de kan tage en pause i op til tre år efter bacheloruddannelsen.

Politikerne har endvidere øget udbuddet af universitetsuddannelser med en 1-årlig akademisk overbygningsuddannelse og udvidet antallet af erhvervskandidatuddannelser fra 20 til 50.

Djøfs formand Henning Thiesen byder tiltagene velkommen, da de er et kærkommet opgør med den tidligere politiske doktrin om, at uddannelse er noget, der skal overstås hurtigst muligt:

- Djøf bifalder et øget udbud af erhvervskandidatuddannelser og har længe efterspurgt det forlængede retskrav, så det er ændringer, vi byder varmt velkommen. Det er udtryk for en erkendelse af, at uddannelse ikke kan reduceres til noget, der for nærmest enhver pris skal overstås så hurtig som muligt. Uddannelse skal ses i en større sammenhæng med jobskabelse og de unges muligheder for selv at præge deres uddannelses- og karriereforløb. Det er et meget vigtigt og også meget nødvendigt signal til de unge, der ofte føler sig pressede ift. valg af uddannelse og karriere, siger Henning Thiesen.

Bachelorarbejdsmarked

Djøf bemærker, at der i den politiske aftale er enighed om, at bachelorerne skal tilbage på universiteterne for at fuldføre deres uddannelse med en kandidatgrad.

- Denne kobling mellem teori og praksis giver rigtig god mening. I Djøf vil vi være meget opmærksomme på, hvordan arbejdsmarkedet tager mod de studerende, der vælger at prøve det af med en bachelorgrad i hånden, og hvordan man fra politisk side reagerer på arbejdsmarkedets udbud- og efterspørgselsmekanismer, udtaler Henning Thiesen og påpeger videre:

- I Danmark har vi ikke stor tradition for et stort akademiske bachelorarbejdsmarked - og det er der rigtig gode grunde til, da kandidatuddannelserne er en kæmpe gevinst for såvel studerende og virksomheder og samfundet generelt. Det er derfor helt afgørende for Djøf, at den mulighed, de studerende hermed får for at holde en pause mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse, fastholdes uden efterfølgende betingelser eller begrænsninger for at blive optaget på sin kandidatuddannelse.

Undren over overbygningsuddannelse

Djøf er også kritisk over for en anden nyskabelse i aftalen, som indeholder en forsøgsordning med en 1-årlig akademisk overbygningsuddannelse, som studerende kan vælge efter bachelorgraden, og som tilrettelægges i samarbejde med virksomhederne. Udbuddet af uddannelsen, der i forsøgsperioden begrænses til 25 uddannelser, ekstrafinansieres med 30 pct. mere i uddannelsestilskud end kandidatuddannelserne. Uddannelsen kan også gennemføres som efteruddannelse på deltid, og det giver noget mere mening, selv om det kan være vanskeligt at sondre mellem den og de masteruddannelser, vi allerede kender i eftervejen.

- Hverken studerende eller virksomheder har udtrykt efterspørgsel efter kortere universitetsuddannelser. Det er lidt uklart, hvad eller hvem den skal gavne. Tværtimod forøger overbygningsuddannelsen et i forvejen stort udbud af uddannelser, som mange arbejdsgivere allerede i dag oplever som ret uoverskueligt. Og det faktum, at alle universitetsuddannelser i stigende grad er underfinansierede, gør begrundelsen for en øget finansiering af netop denne uddannelse ret vanskelig at gennemskue, fastslår Henning Thiesen.

Djøf bifalder derfor, at tiltaget skal evalueres efter to år, så man kan se på dets udbredelse og arbejdsmarkedsmæssige efterspørgsel. Og Djøf finder det også helt afgørende, at de studerende vejledes grundigt om, hvad valget af den indebærer - herunder, at valg af den nye 1-årlige uddannelse betyder, at de mister deres ret til en kandidatuddannelse.

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Den dag ambassadøren fik brug for sin terrortræning

Det er blevet farligere at være dansk diplomat. Flere bliver fysisk og psykologisk screenet og trænet i at agere i krisesituationer, inden de bliver sendt ud. Her er historien om, da ambassadør Ulla Næsby Tawiah tidligere i år blev nødt til at bruge sin træning i virkeligheden.

Foto: Ahmed Ouoba/AFP/Ritzau Scanpix
Djøf blog

Skal ALLE opgaver virkelig nås inden jul?

Jeg magter ikke at have så travlt, blot fordi Jesus blev født. Jeg vil ikke være udbrændt inden jul.


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent