Pressemeddelelse

Tag de offentlige ledere og medarbejdere seriøst

Som det er i dag, er der alt for mange steder i den offentlige sektor, hvor der er skabt forhindringer for, at der kan leveres bedre kvalitet til borgerne. Vi skal tættere på borgeren, og afbureaukratiseringen skal i omdrejninger, lyder det i en fælles kronik fra alle AC-organisationerne.

12.09.2017

Kronik af Lars Qvistgaard, formand Akademikerne, Anne Marie Lassen-Nielsen, formand Ansatte Dyrlægers Organisation, Hans-Henrik Jørgensen, formand JA, Camilla Gregersen, formand DM, Tine Jørgensen, formand Bibliotekarforbundet, Per Lindegaard Hjorth, formand Forbundet Kommunikation og Sprog, Juliane Marie Neiiendam, formand Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, Peter Toftsø, formand Forbundet Arkitekter og Designere, Eva Secher Mathiasen, formand Dansk Psykolog Forening, Annette Nordstrøm Hansen, formand Gymnasieskolernes Lærerforening, Sara Gundelach Vergo, formand Djøf Offentlig, Camilla Rathcke, formand Yngre Læger og Niels Tønning, formand Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Vi, der arbejder i og for det offentlige, bestræber os på at yde borgerne den bedste service og den højeste kvalitet hver dag. Det lyder måske banalt, men vi føler behov for at understrege det, fordi vi oplever, at skiftende regeringer desværre har spændt ben for bedre service til borgerne. Det fristes vi i hvert fald til at konkludere, når vi kigger på rammerne for arbejdet i den offentlige sektor. Og eksemplerne er der nok af.

Når du kommer på sygehuset i Danmark, bliver du ikke kun set som en patient, men også som et tal og en "aktivitet". For sygehuset og regionerne registrerer på forskellig vis den behandling, du får - f. eks. antal kontakter med lægen og antallet af operationer - og bruger derefter det samlede antal registreringer og målinger som dokumentation for, om der leveres nok aktivitet for sygehusbudgetterne.

Det giver i mange tilfælde god mening. Det er ikke uvæsentligt, hvor mange der er indlagt, hvad de fejler, og hvordan de behandles.

Problemet er, når det ender i goldt bureaukrati, hvor unødvendige målinger begrænser ledernes handlemuligheder og medarbejdernes faglige råderum, og dermed ikke nødvendigvis fører til bedre behandling af patienterne.

Sæt mennesket i centrum

Selvfølgelig skal der være styr på pengene og budgetterne. Men overbureaukratisk registrering og optælling sætter snarere de ydelser, der måles på, i centrum og sætter måske således snarere fokus på kvantitet i sygehusenes drift frem for kvalitet i de enkelte forløb. De fleste ønsker nok patienten i centrum og ikke computerens Excelark.

Oveni medfører målinger en masse unødigt bureaukrati, som kan risikere at stjæle tid fra medarbejderne og ledere, der kunne være brugt sammen med patienterne eller til at lede institutionen.

Det, vi har brug for nu, er et opgør med en ledelsestankegang, hvor mennesket ikke er nok i centrum.

Som det er i dag, er der alt for mange steder i den offentlige sektor, hvor der er skabt forhindringer for, at der kan leveres bedre kvalitet til borgerne. Dette problem er ikke nyt. Og de fleste regeringer har da også lovet at gøre noget ved det. Men der sker ikke meget, trods de politiske løfter.

Meget tyder på, at Finansministeriet og de øvrige myndigheder ikke tør slække på tøjlerne og mindske kravene til dokumentation og registrering, når det kommer til stykket. Og derfor er det vanskeligt at få ændret styringen af både sygehusene og resten af den offentlige sektor, så det er kvaliteten, der kommer i centrum.

Brug for moderne ledelse

Nu har regeringen heldigvis nedsat en ledelseskommission, der skal kigge på, hvordan man styrker ledelsen i den offentlige sektor og være med til at sætte fokus på styring og de rammer, vi giver lederne.

Ledelseskommissionen er en del af regeringens stort anlagte "Sammenhængsreform", der skal udvikle og effektivisere den offentlige sektor. Vi er glade for begge initiativer, og vi bidrager gerne til arbejdet. En tidssvarende offentlig sektor kræver i høj grad en moderne ledelse.

Hvad skal der så gøres? Først og fremmest ønsker vi, at ledelseskraften i det offentlige sættes fri på en ny måde.

For det handler ikke om bare at sætte ledere fri, vigtigere er vilkårene for at udøve ledelse, hvordan styrker man det, hvordan skaber man den bedste rekrutteringsbase, hvordan bliver ledere bedre til at forstå og sætte sig ind i medarbejdernes pressede vilkår? Og helt klart også omvendt: Hvordan bliver regeringen bedre til at lade lederne være ledere? Vi mener, at der skal være bedre mulighed for at prioritere den enkelte i den offentlige sektor.

Det er så vigtigt, at mennesker kommer mere i centrum, ikke systemer.

Vi tvivler på, om en offentlig styrelse bliver bedre til at udføre sin kerneydelse, fordi den har en detaljeret kontrakt med departementet.

Og bliver plejeboligen bedre at arbejde eller bo i, fordi kommunen udfører et bestemt antal tilsyn pr. år? Måske og forhåbentlig.

Men i så fald skyldes det også andet end styring og kontrol.

Det skyldes for eksempel lydhørhed og forståelse for medarbejderes og borgeres behov samt evnen til at skabe en spændende arbejdsplads med en engageret og innovativ kultur. Det handler med andre ord om ledelse af mennesker.

Afbureaukratisering i omdrejninger

Vi mener, at der er flere ledelsesudfordringer i den offentlige sektor i dag, der skal kigges på, hvis vi skal skabe mere kvalitet. Det drejer sig særligt om to: Vi skal tættere på borgeren, og afbureaukratiseringen skal i omdrejninger.

Regeringen har med ledelseskommissionen sat et mål om, at den offentlige sektor "skal køre længere på literen". Skal kvaliteten følge med, kræver det som minimum mere rum og tillid til ledere og medarbejdere.

De, der er tættest på borgerne, skal have bedre muligheder for at handle, i forhold til hvad der fagligt giver bedst mening, og som skaber god kvalitet. Medarbejdere og ledere skal kunne bruge deres kompetencer fuldt ud.

Større fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Men der skal også et større fokus på det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Et godt arbejdsmiljø gør nemlig, at opgaver bliver løst med en højere kvalitet. Sådan har det altid været, og forskningen dokumenterer det igen og igen.

Undersøgelser viser sort på hvidt, at godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere samt oplevelsen af tillid og retfærdighed er afgørende for, hvor godt arbejdspladsen lykkes med sin kerneopgave.

Sunde medarbejdere udvikles af dygtige ledere, som også har fokus på den enkelte. Akademikerne gennemførte i 2015 den hidtil mest gennemgribende analyse af akademikeres psykiske arbejdsmiljø.

Den viste, at 16% oplever at være stressede i stort omfang og pegede samtidig på manglende ledelse i det daglige som hovedårsagen.

Et konstant fokus på det psykiske arbejdsmiljø er og bliver en essentiel ledelsesopgave.

Politikerne skal kigge indad

Ledelsesudfordring nummer to handler om at forhindre vildtvoksende bureaukrati.

Når det handler om udvikling i den offentlige sektor, ser vi ofte, at nye tiltag medfører nye bureaukratiske procedurer. Der er ingen tvivl om, at der er ressourcer at hente ved at afbureaukratisere den offentlige sektor.

Derfor opfordrer vi også politikerne til at turde kigge indad en gang imellem. Love og regler er det fundament, som vores samfund bygger på, men det er vigtigt ikke at lade enkeltsager eller oppisket medieopmærksomhed dominere udformningen af nye lovforslag og styringsforslag.

Vi må huske, at hver gang man fra politisk side triller en mere eller mindre uskyldig snebold ned fra toppen af bjerget, så kan det bidrage til en lavine af overbureaukrati, manglende tillid for den enkelte medarbejder, et klaustrofobisk ledelsesrum og dermed i sidste ende ringere service for borgeren.

Vi skal have modet til at luge ud i love og regler samt mod til at differentiere styringsredskaber. Det betyder også, at vi alle har brug for at lære at gå nye veje.

Den offentlige sektor er hele tiden i udvikling. Inden for de seneste år er der sket meget, når vi kigger på ledelse og rammerne for ledelse.

Heldigvis er det i dag almindeligt, at der fra ledelseshold sættes spørgsmålstegn ved en ukritisk brug af new public management.

Vi ønsker os ikke tilbage til en tid før new public management.

Vi mener ikke, at, målstyring og benchmark er dårligt i sig selv.

Men vi skal arbejde for at modvirke en overdreven styringsfiksering, der svækker kerneopgaven.

Tag viljen til at levere kvalitet seriøst

I Danmark har vi en af de bedste offentlige sektorer i verden, en offentlig sektor, som den danske befolkning bakker op om, fordi den er fundamentet for et velfærdssamfund for alle.

Det skal vi blive ved med at have, og vi har alle mulighederne for det, hvis vi tager ledernes og medarbejdernes opgave og vilje til at levere kvalitet seriøst.

Kort sagt skal vi have politiske beslutningstagere med mod på en offentlig sektor, der er til gavn for borgeren, hvor fokus er på ledelse af mennesker mere end på ledelse af systemet.

 

Vi har brug for et opgør med en ledelsestankegang, hvor mennesket ikke er nok i centrum.

Kronikken har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 12. september 2017

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Liste: Hvem har fået de største lønstigninger i år?

Lønstigningen blandt privatansatte djøfere har generelt set været beskeden det seneste år. Men der er store variationer i stigningerne alt efter jobtitel. Trækker din løn op eller ned på gennemsnittet?

Foto: Shutterstock
Djøf blog

Klar til jobsamtale?

Typiske spørgsmål og gode fif til jobsamtalen


Mette Sommer
Mette Sommer
Chefkonsulent