Pressemeddelelse

Spred den højtuddannede arbejdskraft

Der er hårdt brug for at øge virksomheders mulighed for at tiltrække gode kræfter, uanset hvor virksomhederne ligger.

05.07.2017

Af Henrik Funder, formand for Djøf Privat, Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA og Camilla Høholt Smith, direktør i work-live-stay southern denmark. 

Debatindlægget blev bragt i Politiken d. 5. juli 2017

"Vi har svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft". Den vending støder vi ofte på, når vi taler med virksomheder i Syddanmark. Det er ærgerligt, fordi højtuddannede i disse år faktisk i høj grad finder vej ind på det private arbejdsmarked.

Langt over halvdelen af de nyuddannede ingeniører og samfundsvidenskabelige kandidater bliver ansat i den private sektor, og det er der en god grund til. Højtuddannet arbejdskraft skaber nemlig vækst, og det har store dele af erhvervslivet spottet. Men den udvikling skal ikke forbeholdes de store byer. Derfor er der hårdt brug for, at vi sætter fokus på at øge virksomhedernes muligheder for at tiltrække de højtuddannede, uanset hvor i landet virksomhederne bor.

Der er fortsat et kæmpe potentiale, fordi mange af virksomhederne aldrig har set skyggen af en højtuddannet.

Det gælder navnlig mange små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte.

Disse virksomheder har ofte en international profil og en global afsætning. Men har brug for nye medarbejdere, der kan øge salget, afdække eksportmuligheder, kommunikere med kunder og ikke mindst fortsætte den digitalisering og automatisering, som alle ved bliver afgørende for virksomhedernes produktivitet, vækst og overlevelse.

Hvordan vi skaber vækst i hele Danmark, er et vigtigt spørgsmål, som der er mange bud på. Vi mener, at vi i højere grad bør fokusere på de ting, vi ved giver produktivitet og vækst; nemlig spredningen af højtuddannet arbejdskraft. I kommuner og regioner har dette været et fokusområde i flere år, og de gør en del for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til netop deres lokalområde. Men budskabet er ikke for alvor slået igennem på den nationale scene, selvom der er bred enighed om potentialet.

I aftalen "Vækst i hele landet" afsatte Folketinget 10 mio. kr. årligt de næste fire år til en pulje, der skal sørge for at få højtuddannede ud i de lokale virksomheder i landdistrikterne. Beløbet svarer nogenlunde til 15-20 ansættelser, og puljen var tom, inden der var gået måned.

Det vidner om, at vi skal turde tænke større, fordi vi her har en chance for at skabe vækst i nogle af de områder af Danmark, hvor hjulene snurrer langsommere end i Midtjylland og hovedstadsområdet.

Konkret er der flere steder, vi kan sætte ind. Vi kan skabe et større incitament til, at virksomhederne og akademikerne finder sammen, ved at styrke tiltag som landdistriktsvækstordningen.

Det vil give god mening, fordi flere undersøgelser, senest en fra Epinion, Djøf og Akademikernes kasse viser, at den første højtuddannede medarbejder fungerer som en vækstmotor i virksomheden.

Efter tre år er værditilvæksten øget med 38%, og antallet af medarbejdere vokset med 4,5 især faglærte og ufaglærte.

Men det er ikke nok at skabe incitamentet. Det handler i lige så høj grad om at skabe bevågenhed om mulighederne og potentialerne. Ofte ved de små og mellemstore virksomheder ikke, hvad en højtuddannet præcis kan bidrage med, og hvordan de skal tiltrække og fastholde dem. Nogle har måske også en forestilling om, at det er dyrt.

Samtidig kan det for den enkelte højtuddannede i storbyerne være vanskeligt at gennemskue potentialet i de mange internationale virksomheder, der ligger uden for storbyerne. For dem kan Nordborg på Als synes som et fjernt sted, selvom de eksempelvis kunne arbejde for verdenskendte Danfoss, hvor arbejdspladsen ikke kun er Sønderjylland, men hele verden. Det er ærgerligt både for den enkelte og for virksomhederne. Og det er ærgerligt for lokalområderne og hele Danmark, idet vi går glip af vækst, øget eksport og arbejdspladser.

Der skal sættes et langt større fokus på at fremhæve jobmulighederne overalt i landet. Der gøres allerede nu en kæmpe indsats flere steder, og samarbejde mellem kommuner, regioner og virksomheder er et af nøgleordene. Eksempelvis i Syddanmark er et sådant samarbejde lykkedes så langt, at alle kommuner arbejder med et fælles koncept om tilflytterservice for nye tilflyttere samt håndholdt service til medfølgende ægtefæller til nyansatte i regionens virksomheder. Det er nemlig ikke kun jobbet, der spiller en rolle for den enkelte højtuddannede. Der er flere ting, der skal på plads, hvis hele familien skal bosætte sig et nyt sted.

Der skal først og fremmest være jobmuligheder for den medfølgende ægtefælle, men bolig, skoler, fritidstilbud og et varieret kulturliv er også afgørende for, at matchet bliver en succes.

Også her bør vi på nationalt plan skabe et langt større fokus og understøtte de kræfter, der er med til at skabe mulighederne. Djøf, IDA og work-live-stay southern denmark afholder et stort arrangement i efteråret, hvor Syddanmarks virksomheder kommer til København for at friste højtuddannede.

Det er initiativer som dette, vi skal have flere af, for der er behov for et langt større nationalt fokus på, at højtuddannede kan bidrage afgørende til at skabe vækst overalt i Danmark.

 

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Liste: Hvem har fået de største lønstigninger i år?

Lønstigningen blandt privatansatte djøfere har generelt set været beskeden det seneste år. Men der er store variationer i stigningerne alt efter jobtitel. Trækker din løn op eller ned på gennemsnittet?

Foto: Shutterstock
Djøf blog

Klar til jobsamtale?

Typiske spørgsmål og gode fif til jobsamtalen


Mette Sommer
Mette Sommer
Chefkonsulent