Pressemeddelelse

Nye udflytninger kræver grundig evaluering

Rigsrevisionen bør undersøge omkostninger ved udflytning af statslige arbejdspladser, skriver Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig i et debatindlæg.

17.05.2017

Debatindlæg af Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig
 

Fem medlemmer af Folketinget, valgt for Venstre, foreslår i JP 10/5, at regeringen allerede i år flytter flere statslige arbejdspladser væk fra København. De nævner konkret Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Bygningsstyrelsen. Ingen kan være imod et Danmark i bedre balance med vækst og arbejdspladser i alle dele af landet. Men spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer en sådan balance.

I den foreløbige debat om flytningen af 3.900 statslige arbejdspladser er fraværet af dokumentation af effekter slående. Vi ved, at meget få medarbejdere vælger at flytte med, så hvor mange nye skatteborgere får kommunerne reelt ud af det? Vi ved, at det er blevet langt dyrere end de 400 mio. kr., regeringen havde sat af i finansloven. Vi ved, at de flyttede styrelser kæmper med længere sagsbehandlingstider og dermed dårligere betjening af borgere og virksomheder som følge af en stor udskiftning blandt medarbejderne.

Så hvor stor en succes flytningerne er, ved vi ikke. Vi ved heller ikke, hvor dyrt det foreløbig er blevet. Eller hvilke økonomiske effekter flytningerne har haft, der hvor de er flyttet hen. DR’s program for faktatjek, ”Detektor”, har forgæves forsøgt at få regeringen til at fremlægge dokumentation for et udsagn om, at den milliard, flytningerne foreløbig er anslået til, bliver en overskudsforretning i løbet af få år som følge af billigere huslejer. Udokumenteret, konkluderer ”Detektor”.

En grundig evaluering af de foreløbige erfaringer er nødvendig, inden man træffer beslutning om flere flytninger. Jeg vil gerne opfordre Rigsrevisionen til at grave sig ned i tallene. Når regnskabet skal gøres op, er det vigtigt at få alle poster med på både plus- og minussiden.

Det kan i øvrigt undre, at politikere er parate til at kaste hundreder og måske mia. kr. efter flytninger af statslige arbejdspladser, når man i andre sammenhænge er nidkær med, hvordan de offentlige skattekroner anvendes. Således mener regeringen ikke, at der skal afsættes flere midler til den såkaldte landdistriktsvækst-pilotordning, der giver støtte til, at små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne kan ansætte højtuddannet arbejdskraft. Ordningen har været så stor en succes, at puljen på 10 mio. kr. for 2017 blev tømt i årets første to måneder.

Det er dokumenteret, at når den type virksomheder åbner dørene for højtuddannet arbejdskraft, trækker det job med sig til 4,5 andre medarbejdere – fortrinsvis ufaglærte og faglærte medarbejdere. Og de øger væksten med 38% i forhold til virksomheder uden akademikere ansat. Kun 2 af 10 af de små eller mellemstore virksomheder har i dag en akademiker ansat. Hvis vi kan løfte andelen til 3 af 10, vil det kunne skabe 55.000 nye job og en øget værditilvækst på næsten 15 mia. kr.

Her er der en oplagt og lavpraktisk mulighed for at skabe vækst og nye arbejdspladser i hele landet.

 

Indlægget har været offentliggjort i Jyllands-Posten den 17. maj 2017

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Forskning: Økonomistuderende er kolde og kyniske

Studerende på økonomi er mere hensyns- og samvittighedsløse end medstuderende på andre samfundsvidenskabelige fag, viser nyt dansk studie. Det er ønsket om magt og penge, som tiltrækker de kolde typer, mener forsker bag undersøgelsen.

Illustration: Shutterstock
Djøf blog

Sig nu bare, hvad du får i løn

Der er typisk tre grunde til, at du og din kollega ikke vil fortælle, hvad I tjener. Men ingen af dem holder.


René Rasmussen
René Óli Rasmussen
Chefkonsulent