For mange iværksættere er alene i firmaet

Afdk¤djoef¤mia¤ Mikkel Arre

Hvis Danmark for alvor skal opnå jobvækst i de kommende år, er der brug for stræbsomme iværksættere, der kan skabe arbejdspladser. Her er der imidlertid problemer. Ikke blot ligger Danmark næsten i bunden af den europæiske rangliste, når det gælder andelen af arbejdsstyrken, der er selvstændige. Iværksætterne er også ganske tilbageholdende med at ansætte kolleger.

Det fremgår af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført sammen med Djøf.

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

AE baggrundspapir: Jobskabelse blandt iværksættere i Danmark

Analysen kortlægger, hvordan de selskaber, der startede mellem 2005 og 2008, klarede deres første tre leveår. For næsten halvdelens vedkommende er svaret, at de ikke længere fandtes efter tre år. Og blandt de overlevende iværksættere havde blot 31% ansat andre end sig selv.

Torben Bager, professor ved Syddansk Universitet og forsker i iværksætteri, opsummerer situationen således: ”Det store spring er at gå fra nul til én medarbejder, og som man kan se i jeres analyse, bliver de fleste liggende på nul. Hvis man kunne flytte den kvotient bare lidt, ville det være noget, der rykkede.”

Blandt de undersøgte virksomheder skabte de lidt over 13.000 vækstiværksættere i snit 2,6 stillinger til andre end iværksætteren selv i løbet af tre års levetid. Samlet blev det altså til knap 34.000 nye job.
Men det burde være mere, mener Dansk Industri.

”Det er ærgerligt, at der ikke er flere danske iværksættere, der kommer ind i nogle solide vækstforløb og dermed skaber job. Det er mit indtryk, at mange iværksættere har store ambitioner, men der er også nogle, der stiller sig tilfredse, når de har et par ansatte, og stopper dér i stedet for at tænke, at deres firma kan føres endnu videre,” siger Sidsel Dyrholm Holst, chef for MMV&Entrepreneurship i DI.

Administration er noget bøvl

Når man sammenligner Danmarks evne til at skabe vækstvirksomheder med resten af OECD-landenes, ligger vi i den tunge ende, fremgår det af Erhvervsstyrelsens såkaldte iværksætterindeks. I den seneste udgave af indekset peger styrelsen selv på, at Danmark især er udfordret, når det gælder iværksætterkulturen.

Også professor Torben Bager peger på, at iværksætterkulturen i Danmark kan blive bedre. Men skal den ændre sig, er det et langsigtet projekt, der ”ikke giver nogen gevinst inden for en regeringsperiode på fire år,” som han siger det.

Vil man have iværksætterne til at skabe flere job inden for en mere overskuelig fremtid, er der mere ræson i at se på de administrative byrder, som kan forhindre, at nystartede firmaer bliver arbejdsgiver

”I internationale undersøgelser ligger vi fantastisk højt, når det handler om, hvor nemt det er at starte en virksomhed. Men når folk bliver arbejdsgivere, skal de administrere fx løn, ferie, sygdom og barsel – og det opleves som en betydelig belastning. Selv om flexicurity-modellen gør det nemt at komme af med folk, gør udsigten til administration mange iværksættere tilbageholdende,” siger Torben Bager og foreslår en hjælpeordning, der kan guide iværksættere gennem de administrative udfordringer, som arbejdsgiverrollen indebærer.

Christian Walther Øyrabø, der er formand for Dansk Iværksætterforening, kalder det ”et potentielt vækstproblem”, der bør løses.

”Hvis jeg skulle pege på en ting, der er en hindring for nogle iværksættere, så er det den administrative byrde, der følger med, når man skal gå fra at være et enmandsforetagende til at ansætte den første medarbejder. Her kan vi med fordel sætte ind,” mener han.

Svært at lokke iværksættere ud

Hos DI kan Sidsel Dyrholm Holst nikke genkendende til, at arbejdsgiverrollen indebærer udfordringer på det administrative område, og det offentliges krav om diverse former for registrering gør det ikke lettere. Hun ser dog også to andre vigtige barrierer for jobvækst hos iværksætterne. Dels er finansiering til stadighed et problem, og dels er dygtige medarbejdere ofte tilbageholdende med at hoppe om bord hos nystartede firmaer.

”Det kan være svært at finde højt kvalificerede medarbejdere, der er klar til at skifte til en ny virksomhed, hvor man ikke kan give de samme goder som veletablerede firmaer, og hvor man har en større risiko for at lukke,” siger hun.

Netop lønmodtagernes manglende lyst til at løbe en risiko er en anden grund til, at antallet af jobskabende iværksættere ikke er højere i Danmark, forklarer Torben Bager.

”I Danmark ligger vi i verdenstoppen, når det gælder iværksætteri internt i virksomhederne – det, man kalder intrapreneurship. I et lidt beskyttet velfærdssystem som det danske gør nogle af strukturerne omkring os, at der ikke er så stor en ekstragevinst ved at springe ud for sig selv. Derfor ligger mange af de kreative og risikobetonede aktiviteter inde i virksomhederne,” siger han.

Djøf mener

Allan Luplau, formand Djøf Privat:

”Iværksættere sidder med en af nøglerne til, hvordan der kan skabes flere arbejdspladser i Danmark. Men de løber ofte panden mod en mur.
Administration er en af de store udfordringer. Derfor skal vi sikre en smidigere lovgivning og bedre støtte og rådgivning til iværksætterne, så de kan udvikle og ansætte flere folk.
Ligeledes har mange iværksættere svært ved at skaffe finansiering. Vi foreslår, at staten etablerer en regulær iværksætter-støtteordning målrettet de ambitiøse og passionerede danskere, der både vil og kan sikre jobvækst.”