Højtuddannede skaber høj værdi

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

De private virksomheder skal ansætte flere med en videregående uddannelse. Det er en af målsætningerne i regeringens innovationsstrategi.

Men kan det betale sig at ansætte højtuddannede? Svaret gives af en analyse, som Centre for Economic and Business Research har udført for DeFacto: Hvis målet nås, stiger BNP med 43 mia. kr.

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

English summary. Effects of tertiary education on productivity in the private sector

Analysen sammenholder virksomhedernes produktivitet med deres andel af medarbejdere med en videregående uddannelse. Ud fra det beregner man så, hvor meget af værditilvæksten der tilfalder de højtuddannede som højere løn, og hvor meget der kommer hele virksomheden til gode. Det sidste kaldes fælleseffekten.

Beregningerne er en kompleks øvelse, men resultatet er relativt enkelt: Ansatte med videregående uddannelse skaber større værditilvækst - og jo længere de har studeret, jo større er fælleseffekten.

Det forklarer Martin Junge, ph.d. i økonomi og forskningschef i tænketanken DEA.
“Tallene her siger ikke noget om, hvordan fælleseffekten bliver brugt ude i virksomhederne, men vi ved fra forskning, at højproduktive virksomheder generelt betaler højere lønninger end andre.”

Så ud over at give virksomhedsejerne mulighed for større overskud sørger højtuddannede altså for, at også ufaglærte ved samlebåndet kan få mere i løn.

Faktaark: Flere højtuddannede øger produktivitet og vækst

Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder

Forskelle mellem fag og brancher

Ud over uddannelsens længde inddrager analysen også fag. Og her ser man variationer. De mellemlange videregående uddannelser på det humanistiske område udløser en betydeligt mindre fælleseffekt. De fleste af disse uddannelser er dog rettet mod folkeskole og børnehaver. Og analysen kan ikke måle gevinsterne af uddannelse i den offentlige sektor.

Også blandt privatansatte akademikere er der ganske store forskelle mellem fagområderne. Set for den private sektor under ét skaber sundheds- og samfundsvidenskabelige kandidater en årlig fælleseffekt på godt 800.000 kr., mens humanister og tekniske/naturvidenskabelige kandidater genererer fælleseffekter på hhv. 270.000 og 170.000 kr.

Men hvad siger de tal så om, hvordan vi bør prioritere i uddannelsessystemet?

“Tallene indikerer, at man skal satse på lange videregående uddannelser inden for sundheds- og samfundsområdet,” siger Martin Junge, forskningschef i tænketanken DEA.

Han peger dog på, at billedet er broget, da der er forskelle på både fag og brancher. I fremstilling har de tekniske uddannelser højest samlet værdi blandt de mellemlange uddannelser.
”Desuden skal man huske, at analysen også viser positive effekter af faglærte, som der bliver brug for flere af i de kommende år,” siger Martin Junge. 

Østergaard: Vi overuddanner ikke

Regeringens målsætning om, at hver fjerde skal tage en lang videregående uddannelse, har udløst heftig debat om risikoen for overuddannelse.

Men sammenhængen mellem uddannelseslængde og værditilvækst bekræfter, at det giver god mening at uddanne flere mere, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

“Når nogle er bange for, at de unge bliver overuddannet, er det påstande, der svæver frit i luften. Det er ikke det, der er problemet. Tallene her viser, at folk i kitler og folk i kedeldragter ikke er hinandens modsætninger, men derimod forudsætninger for hinanden.”

I baggrundsrapporten om produktivitetseffekter af uddannelse kan du i figurerne på side 15-18 se resultaterne i kroner og ører fordelt på de tolv forskellige kategorier af uddannelser.