]]>

DeFacto

350.000 nye job skabt under krisen

Med industrien og byggeriet som de helt store tabere har kriseårene kostet Danmark tæt på en halv million job. Men nedenunder de sorte tal er der stadig vækst inden for alle brancher, viser ny undersøgelse.

Af Charlotte Kiberg

Mens vi andre talte om krisen, har hver tredje private virksomhed haft så god gang i butikken, at de har haft brug for at hyre nye medarbejdere. Små 350.000 nye job er skabt i de værste kriseår fra 2008 til 2010: 108.000 ufaglærte job, 119.000 job til de faglærte og lidt mere, nemlig 121.000 job til de videreuddannede.

Det viser en helt ny analyse, DeFacto har udarbejdet i samarbejde med AE Rådet.

Analyse om jobskabelse og jobnedlæggelse under krisen

Hovedresultater fra analysen

Selvom der relativt set findes flest vindervirksomheder i bank- og forsikringsbranchen og i kommunikationsbranchen, hvor næsten fire ud af ti har oplevet vækst, er der overraskende nok grøde i alle brancher og i alle størrelser virksomheder. Selv i industrien og i byggeriet, hvor de små og mellemstore virksomheder har været hårdest ramt af krisen, kan man glæde sig over, at henholdsvis 14 og 17% af virksomhederne er vokset i løbet af kriseårene.

Der skal noget særligt til

”Der skal noget særligt til at vokse i en krisetid,” siger den administrerende direktør i Håndværksrådet, Ane Buch.

”De af vores virksomheder, der har succes, har for det første meget fokus på at prime deres produktion og skære det overflødige væk. De har også typisk specialiseret sig og koncentrerer sig om at producere det, de er virkelig gode til. Og endelig har de styrket virksomhedens kompetencer ved at ansætte nye typer medarbejdere, fx akademikere, der kan hjælpe dem med at blive endnu skarpere og bedre til at planlægge,” siger hun.

”Hvis vi skal se fremad, er det vigtigt, at regeringens erhvervspolitik tager udgangspunkt i, at der er vækstpotentiale og vilje inden for alle brancher. Og så skal det gøres så enkelt som muligt for de små og mellemstore virksomheder at få adgang til viden og til nye kompetencer,” siger Ane Buch, som af samme grund er ”superglad for regeringens boost af videnpiloten.”

Videnpilotordningen er en innovationsordning, der giver virksomheder med under 100 ansatte mulighed for at få tilskud til at ansætte en akademiker til en konkret udviklingsopgave.

”Det, at der følger et tilskud med, betyder meget for en mindre virksomhed, som skal ansætte sin første højtuddannede. Og det gør det også mere legitimt at prøve en akademiker af, når man kan komme ud af samarbejdet igen, hvis det ikke dur. Du må tænke på, at man føler ansvar for hinanden ude i de små og mellemstore virksomheder. Det at hyre og fyre er en meget stor ting,” siger Ane Buch.

Dem med potentiale overlever

Regeringen arbejder i øjeblikket på en innovationsstrategi, der skal sikre vækst og arbejdspladser ved at satse på særligt prioriterede områder, hvor Danmark har en unik styrke eller et forspring i forhold til andre lande – fx miljøområdet.

Men det er en både dyr og dårlig ide at praktisere selektiv erhvervsstøtte, advarer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer. På linje med Håndværksrådet opfordrer han regeringen til at styrke erhvervslivet bredt og på tværs af brancher.

”Hvis man dyrker selektiv erhvervsstøtte, rammer man ikke, hvor potentialet er størst. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, når man fra politisk side udvælger særlige områder, som man vælger at tro mest på. For dels er det meget svært at forudse, hvilke områder der har vækstpotentiale. Og dels klarer erhvervslivet det meget bedre selv: Dem med potentialet overlever – det gør dem uden ikke," siger Michael Svarer.

At turde prioritere

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn erkender, at der vil være vækstmuligheder på områder, som regeringen ikke på forhånd har udpeget.

”Hvis vores virksomheder skal være konkurrencedygtige, så handler det om at turde prioritere og at satse der, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Men det handler også om at styrke rammevilkårene for det brede, danske erhvervsliv,” siger Ole Sohn, der fremhæver udviklingspakken fra marts og færre administrative byrder som eksempler.

”Der er uden tvivl vækstmuligheder, vi ikke på forhånd kan udpege. Derfor vil strategien også fokusere på at hæve den generelle evne til innovation bredt i virksomhederne – så man kan udnytte mulighederne der, hvor de opstår. Det vil vi gøre gennem uddannelse og gennem en bedre sammenhæng i det generelle innovationssystem,” siger han.  

 

350.000 nye job skabt under krisen