]]>

Djøf

Arbejdsmarkedet

Hvilken betydning har det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads? Får kvindelige djøfere det samme i løn som deres mandlige kolleger? Find undersøgelser og analyser om arbejdsmarkedet her.

Ny på arbejdsmarkedet

Få indblik i Djøfs undersøgelser om nyuddannede kandidater. Læs fx om hvordan andre dimittender fik deres første job.

Sådan fik de jobbet 2020

Hvilke faktorer er afgørende for at komme hurtigt i job? Hvordan har nyuddannede djøfere fået deres job? Hvordan ser arbejdsmarkedet ud anno 2020?
Den seneste udgave af undersøgelsen ”Sådan fik de jobbet” byder på mange interessante resultater. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.664 Djøf-medlemmer og omfatter nyuddannede kandidater 2018 til 2020.

Sådan fik de jobbet 2020

Hvad undersøgelsen viser

  • Lidt over 50% har gennemført kandidatuddannelsen inden for normeret tid
  • Mere end hver tredje har været på udveksling i udlandet og hver anden har været i praktikophold enten i Danmark eller i udlandet    
  • 83% af dimittenderne har haft studierelevant arbejde og mere end hver anden har lavet frivilligt arbejde
  • Knap halvdelen af dimittenderne angiver, at de i høj eller i nogen grad har oplevet, at det har været svært af oversætte deres kompetencer til en arbejdsgiver og forklare, hvad de kan bidrage med
  • Tre femtedele af dimittenderne påbegyndte jobsøgningen inden de var dimitteret. For de øvrige dimittender har cirka halvdelen (i alt cirka en femtedel) ikke selv søgt deres første job, men er blevet tilbudt job, inden de påbegyndte jobsøgningen. Den sidste femtedel af dimittenderne påbegyndte først deres jobsøgning efter de var dimitteret
  • Knap en ud af ti af dimittenderne har i forbindelse med deres jobsøgning oplevet, at de direkte eller indirekte er blevet spurgt ind til deres planer om at stifte familie, deres religiøse overbevisning, seksuelle- eller politiske orientering
  • De dimittender, der har søgt og fået deres første job, har i gennemsnit sendt 21 ansøgninger og været til 3 samtaler, før de fik deres første job
  • Der går i gennemsnit 3,2 måneder fra dimittenderne er færdigudannet til de starter i deres første job
  • En fjerdel får deres første job inden eller ved dimission og 80% har fået deres første job inden for 6 måneder efter de er dimitteret
  • Lidt mere end hver tredje af dimittenderne, som har fået deres første job, har fået et job på en arbejdsplads, som de tidligere havde været eller var tilknyttet til da de fik jobbet. Heraf har langt de fleste (85%) været studentermedarbejder på arbejdspladsen
  • Dimittender der har fået deres første job, angiver hyppigst, at erfaringer fra studiejob og personlighed har været afgørende for at de fik deres første job
  • At komme ind på arbejdsmarkedet og muligheden for faglig udvikling er de årsager, som dimittenderne hyppigst angiver som årsager til, at de sagde ja til deres første job
  • 68% af dimittenderne blev ansat i en fastansættelse, da de fik deres første job, mens 29% blev ansat i enten en projektansættelse eller i et vikariat. Mere end ni ud af ti af dimittenderne ønsker at være i en fastansættelse, hvis de selv kunne vælge
  • For 53% af dimittenderne er deres første job i det offentlige, hvor knap 60% ansættes i departementer, styrelser eller statslige institutioner
  • For knap 80% af dimittenderne er deres første job i enten direkte forlængelse af deres speciale eller inden for deres uddannelsesområde
  • For 61% af dimittenderne er deres første job placeret i Region Hovedstaden. Herefter er flest (18%) ansat i Region Midtjylland.

Undersøgelsen foretages hvert andet år.

Sådan fik de jobbet 2020 – tabeller nedbrudt på køn

Sådan fik de jobbet 2018

Sådan fik de jobbet 2016 

Sådan fik de jobbet 2014

Største arbejdspladser for nyuddannede i privat sektor 2021

Her kan du se en oversigt over de største arbejdspladser for nyuddannede djøfere i den private sektor.

Tallene er fra Djøfs medlemsregister, januar 2021

 

Arbejdssted Antal nyuddannede
Djøf-medlemmer
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 47
PricewaterhouseCoopers - Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 33
Ernst & Young - Godkendt Revisionspartnerselskab 24
ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension 22
Advokatfirmaet Poul Schmith, Kammeradvokaten I/S 19
Plesner Advokatfirma 17
Danske Bank A/S 13
Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab 12
Accura Advokatpartnerselskab 9
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab  9
Arla Foods Amba 8
Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab 8
KPMG 8
Novo Nordisk A/S 8
Salling Group A/S 8
DR  7
KMD A/S 7
Kromann Reumert 7
Bain & Company Denmark ApS 6
Danish Crown A/S 6
Fiktiv privat arbejdsgiver 6
Horten Advokatpartnerselskab   6
Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland 6
Nuuday A/S 6
Nykredit Realkredit A/S 6
Tryg Forsikring A/S 6
Akademikernes A-kasse 5
Centrica Energy Trading A/S 5
Coloplast A/S 5
 DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab 5

Note: Nyuddannede med kandidatår 2020. 

Største arbejdspladser for nyuddannede i offentlig sektor  2021

Her kan du se en oversigt over de største arbejdspladser for nyuddannede djøfere i den offentlige sektor.

Tallene er fra Djøfs medlemsregister, januar 2021

Arbejdssted Antal nyuddannede
Djøf-medlemmer
Skattestyrelsen 92
Københavns Kommune 53
Justitsministeriets Departement 23
Aarhus Universitet 21
Nævnenes Hus  21
Region Hovedstaden  21
Finansministeriets Departement 19
Erhvervsstyrelsen, København 18
Gældsstyrelsen 14
Københavns Universitet 14
Social- og Indenrigsministeriets Departementet 14
Udenrigsministeriet 14
Miljøministeriets Departement 13
Region Syddanmark 13
Styrelsen for Patientsikkerhed 13
Region Midtjylland 12
Skatteministeriets Departement 12
Transport- og Boligministeriets Departement 12
Udlændingestyrelsen  12
Aalborg Universitet 11
Aarhus Kommune 11
Banedanmark 11
Energistyrelsen 11
Syddansk Universitet 11
Udlændinge- og Integrationsministeriets Departement 11
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 11
Finanstilsynet 10
Ankestyrelsen Aalborg 9
Copenhagen Business School 9
Erhvervsministeriets Departementet 9

Note: Nyuddannede med kandidatår 2020

Nyuddannedes jobsituation december 2018

Ledigheden i blandt nyuddannede er på et lavt niveau, selvom at mere end en fjerdedel af de nyuddannede djøfere dog har været berørt af ledighed i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet. Størstedelen af de nyuddannede djøfere, der er i beskæftigelse, er beskæftiget i den private sektor.
Selvom andelen af ledige nyuddannede djøfere i december 2018 er på et lavt niveau, er beskæftigelsessituationen stadig et alvorligt problem. I december 2018 var en fjerdedel af de nyuddannede, der er blevet kandidater inden for det seneste år, uden beskæftigelse. Samtidig har mere end en fjerdedel af de nyuddannede djøfere været berørt af ledighed i løbet af det seneste år.

Ses der på de nyuddannede djøfere, der er i beskæftigelse pr. 1. januar 2019 er 58% af de nyuddannede djøfere i beskæftigelse i den private sektor, 9% beskæftiget i kommuner og regioner og 33% beskæftiget i staten.

I rapporten, som du kan hente herunder, kan du læse mere om ledighed og beskæftigelse blandt de nyuddannede medlemmer af Djøf, hvor beskæftigelsen blandt andet underopdeles på uddannelsesgruppe, køn og uddannelsessted.

Nyuddannedes jobsituation december 2018

Match mellem uddannelser og erhvervslivet 2014

Dansk Erhverv og Djøf har undersøgt, hvordan de nyuddannede djøferes kompetencer matcher erhvervslivets behov. Generelt er de nyuddannede dygtige medarbejdere, men kobling mellem teori og praksis er helt afgørende. 

Kan de samfundsvidenskabelige kandidater bruges til noget i virkeligheden, eller er de mange år på universitetet et teoretisk skoleridt uden anvendelse i virksomhederne?

Det spørgsmål er centralt både nu og i de kommende år, hvor flere og flere kandidater skal søge ansættelse det private erhvervsliv. Dansk Erhverv og Djøf har derfor spurgt både de nyuddannede og deres arbejdsgivere om de erfaringer, de hver især har med de kompetencer, uddannelserne har bibragt. Svarene viser, at der på mange punkter er gode match mellem det, kandidaterne kan, og erhvervslivets behov.

Læs rapporten Matchmaking mellem uddannelse og erhvervsliv

Læs notatet Nyuddannede djøferes kompetencer

De nyuddannede er blandt andet godt klædt på til selvstændigt at planlægge og løse opgaverne, at formulere sig kort, klart, skriftligt og mundtligt og at arbejde analytisk – Alle kompetencer, som er afgørende for varetagelsen af jobbet. Samlet vurderer flertallet af virksomhederne, at uddannelserne i høj, nogen eller mindre grad klæder kandidaterne på til jobbet. Kun 6% vurderer, at det ikke er tilfældet. Og 92% af kandidaterne selv oplever, at deres uddannelse i høj eller noget grad har klædt dem på til jobbet.

Men der er dog også plads til forbedring, idet 77% af arbejdsgiverne særligt efterspørger øgede kompetencer inden for forretningsforståelse. Virksomhederne angiver, hvordan det at omsætte sin viden til konkrete løsninger er helt afgørende for den glæde, de har af de nyuddannede, idet kommerciel forståelse, kreativ tænkning i forhold til opgaveløsningen og det at arbejde løsningsorienteret, er kompetencer, virksomhederne har behov for, og kandidaterne ikke i tilstrækkelig grad matcher i kraft af deres uddannelser.

Undersøgelsen viser også, at hele 96% at virksomhederne vægter studierelevant arbejde/praktik meget højt, når de søger nye medarbejdere. Det peger på, at studierelevant arbejde og praktik netop giver den kobling mellem teori og praksis, som gør det muligt for de studerende at se nytten af og anvende teoretisk viden i en konkret opgaveløsning.

Øget brug af praktik og studiejob er derfor en oplagt måde at sikre sig den tilgang til anvendelsesorientering af sin uddannelse, som betyder noget på virksomhedernes bundlinje. Dertil kommer øget kobling mellem teori og praksis i uddannelsesregi i form af udbud af casebaseret undervisning, projektopgaver med videre, øget fokus hos den enkelte studerende om, hvad teorien kan bruges til i praksis, eventuelt tilvejebragt gennem dialog med undervisere og medstuderende. 

Sådanne tiltag kan tjene til, at de private virksomheder og herunder smv’erne, i endnu større grad får udbytte af de stærke faglige kompetencer, som de nyuddannede besidder. Det vil derfor være til gavn for både virksomhedernes bundlinjer, de nyuddannedes jobmuligheder og samfundet i øvrigt, hvis koblingen mellem uddannelsernes teoretiske indhold og den praksis, som møder de studerende efter endt uddannelse, øges allerede under uddannelsen. Dansk Erhverv og Djøf anbefaler i rapporten flere måder, universiteterne, de studerende og erhvervslivet kan løfte denne opgave på.

Ligestilling

Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd

Djøf har analyseret mænd og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder, uddannelse mv. Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

Læs analyse: Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd

Resumé

Der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chance for topledelse. Det viser en ny analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

  • Dog er der inden for det offentlige sket en positiv udvikling, idet 10,3% af de kvindelige ledere var topledere i 2016, hvor det tilsvarende tal i 2010 kun var 5,3% Men mænd har stadig 1,4 gange højere sandsynlighed for en toplederpost
  • Inden for den private sektor er der ikke sket en tilsvarende udvikling. Her har andelen af kvindelige ledere på toplederstillinger ikke ændret sig fra 2010 til 2016
  • Ifølge analysen har mænd i den private sektor 1,9 gange større sandsynlighed for en toplederpost end kvinder. Der er ingen reel udvikling i perioden 2010 til 2016.

Djøf mener at

  • Det er et væsentligt samfundsproblem, at vi som samfund stadig ikke formår at gøre bedre brug af alle ledelsestalenter på toplederniveau. Særligt i den private sektor rammer kvinder fortsat et massivt glasloft, hvilket vi med tanke på kvinders høje uddannelsesniveau ikke er tjent med
  • Med afsæt i den begrænsede udvikling i særligt den private sektor ser Djøf gerne, at 2012-lovens regler om måltal skærpes, så virksomheder forpligtes på en mere ambitiøs indsats. Desuden er det afgørende, at der følges op på resultaterne af indsatsen
  • Det er veldokumenteret, at den ulige fordeling af barselsorloven har indflydelse på kvinders karrieremuligheder, løn og pension. Djøf arbejder for en mere kønsneutral barselslovgivning. 

Fortsat stor forskel på kvinder og mænds lederchancer 2017

Det viser en ny analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Læs analysen her.

Der er markant forskel på kvinder og mænds chancer for at blive ledere. Noget tyder dog på at udviklingen går i den rigtige retning. Det viser en ny analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Der indgår 1.588.287 personer i analysen.

Analysens hovedresultater

  • I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint
  • Tager man højde for forskelle i faktorer, der kan være betydende for chancen for at blive leder – fx uddannelse, alder, branche og børn – viser analysen et korrigeret ledelsesgab på 3,7 procentpoint
  • Det korrigerede ledelsesgab er reduceret med 0,6 procentpoint fra 2010 til 2015.

Djøf mener

  • Djøf finder det problematisk, at vi som samfund stadig ikke formår at gøre bedre brug af alle ledelsestalenter. Fokus bør være at tjene virksomheders og samfundets udvikling og værdiskabelse bedst muligt
  • Djøf ønsker derfor at skærpe 2012-lovens regler om måltal, så virksomheder forpligtes på en langt mere ambitiøs indsats. Desuden er det afgørende, at der følges op på resultaterne af indsatsen
  • Djøf arbejder desuden for en mere kønsneutral barselslovgivning. Det er veldokumenteret, at den ulige fordeling af orloven har indflydelse på kvinders karrieremuligheder, løn og pension.

Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer

Mænd og kvinders vej fra leder til topleder 2018 

Djøf har analyseret samfundsvidenskabeligt uddannede mænd og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder, uddannelsesretning mv.

  • Analysen viser, at der blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse
  • De samfundsvidenskabeligt uddannede mandlige ledere i den offentlige sektor har 1,3 gange større chance for at være topleder end de kvindelige leder
  • I den private sektor er chancen for at være topleder 1,6 gange højere for de samfundsvidenskabelige uddannede mandlige ledere end for de kvindelige
  • Alder, uddannelsesretning, bopæl, eventuelle børns alder, branche og virksomhedsstørrelse er ikke med til at forklare forskellen på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

 

Køn og lederchancer 2017

Samfundsvidenskabeligt uddannede mænd har dobbelt så store chancer for at blive leder end samfundsvidenskabeligt uddannede kvinder. Når der tages højde for forskelle i karakteristika, har mændene fortsat 60% bedre chancer. 

  • 20,2% af de samfundsvidenskabeligt uddannede mænd bliver ledere, mens det kun gælder for 10,3% af kvinderne. Forskellen er således 9,9 procentpoint
  • Tager man højde for forskelle i faktorer, der kan være betydende for chancen for at blive leder – fx uddannelse, alder og branche – viser analysen et korrigeret ledelsesgab på 6,8 procentpoint
  • Det svarer til, at samfundsvidenskabeligt uddannede mænd alt andet lige har 1,6 gange højere sandsynlighed for at blive ledere end samfundsvidenskabeligt uddannede kvinder.

Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede

Ligelønsanalyse 2021

Både blandt studerende, medarbejdere og chefer er der forskelle på mænds og kvinders løn, særligt på det private arbejdsmarked.
Det viser analyser, som Djøf har gennemført på baggrund af Djøfs lønstatistikker fra 2021.

Ligelønsanalyse 2021

 

§20 - Kvinder må se langt efter mænds lønseddel

 

Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv

Som optakt til minister for ligestillingskampagne om at få flere fædre på barsel har Djøf i samarbejde med LO, FTF, DM og IDA i foråret 2017 fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt småbørnsforældre om holdninger og ønsker til orlov samt evt. udfordringer med balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Læs analyse: Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv

 

Resumé

Analysen viser, at:

  • 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at holde orlov med deres børn (figur 1)
  • 48% mener, at der skal være reserveret mere end 2 ugers orlov til fædre (figur 2). 36% svarer ved ikke
  • 30% oplever, at ”Manglende opbakning fra arbejdsgiver om orlov til fædre” kan være en barriere i forhold til at holde en lang orlov med barnet (figur 3). Der er ikke forskel på mænd og kvinder
  • Kun 8% oplever slet ingen barrierer for at holde en lang barsel (figur 3)
  • 8% af forældrene synes slet ikke (1%) eller i mindre grad (7%), at de har en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. 51% synes de i høj grad (38%) eller meget høj grad (13%) har en god balance mellem arbejdsliv og familieliv (figur 4)
  • Særligt problemer med pasning ved barns sygdom (29%), manglende tid til at løse arbejdsopgaver (28%) og lange arbejdsdage (26%) opleves negativt for balancen mellem arbejdsliv og privatliv (figur 5 og 6)
  • 10% oplever i høj grad (7%) eller i meget høj grad (3%), at deres familiemæssige situation påvirker deres arbejde negativt (figur 7).

Djøf mener:

  • Det er glædeligt, at undersøgelsen viser så stor tilslutning til, at fædre skal have bedre rettigheder til orlov med deres børn. Danmark har nordisk bundplacering, når det kommer til fædres orlovsrettigheder
  • Når både mænd og kvinder udpeger arbejdspladskulturen som en væsentlig barriere for fædres barsel, understreger det behovet for at fremme en arbejdspladskultur, hvor det er legitimt for mænd at holde orlov med sine børn
  • Kun 8% anfører, at de ikke har oplevet barrierer for orlov, vidner i høj grad om, at både økonomi og/eller kultur fortsat spiller en afgørende rolle, når orloven skal fordeles. Djøf er tilhænger af øremærket orlov til fædre, da forskning peger på, at individuelle rettigheder er af stor betydning for fordelingen
  • Gode vilkår for familie-arbejdslivsbalance formodes at blive et konkurrenceparameter på fremtidens arbejdsmarked, hvorfor der er gode grunde til at prioritere det.

 

 

 

Arbejdsliv

Advokatbranchen gennemgår i disse år en række forandringer. Digitale løsninger kommer på banen, der kommer konkurrence fra nye aktører, og ikke mindst ændrer arbejdsstyrken sig gradvist. Den moderne ledelsesopgave i dag handler derfor i høj grad om at få produktivitet og trivsel til at gå hånd i hånd. Al erfaring viser, at det er afgørende både i rekrutterings- og fastholdelsesøjemed, at et interessant arbejdsliv med spændende og komplekse arbejdsopgaver kan forenes med et liv uden for kontoret med familie og venner samt ro til fordybelse.

Undersøgelsen viser:

  • Der er et væsentligt potentiale for at øge indre motivation blandt ansatte i advokatbranchen.
  • En øget grad af indre motivation vil højne både trivsel og præstationsevne.
  • Ledelsesstil og adfærd spiller en afgørende rolle for medarbejderens motivation.

Læs undersøgelsen.

Flytning af statslige arbejdspladser – 2016 analyse 

Djøf har gennemført en undersøgelse blandt de medlemmer, der er eller har været påvirket af flytningen. Resultaterne viser, at en tredjedel allerede har fået nyt job.

Regeringen præsenterede 1. oktober 2015 en plan for flytning af flere statslige arbejdsplaser. Djøf har i oktober 2016 gennemført en undersøgelse blandt de medlemmer, der i oktober 2015 var ansat på en af de arbejdspladser, der er berørt af flytningen.

Blandt de medlemmer, hvor deres stilling er berørt, viser undersøgelsen, at en tredjedel allerede har fået nyt job et år efter udmeldingen

  • 42% er stadig på samme arbejdsplads, mens 6% er flyttet eller forventer at flytte med. 17% pendler eller forventer at pendle til deres nuværende arbejdsplads og de resterende 3% er enten ledige eller gået på pension
  • Blandt alle de respondenter, der har skiftet til et job i enten den offentlige eller private sektor, siger 82%, at det var let eller meget let at finde et nyt job
  • Blandt de respondenter, der endnu ikke har skiftet job men forventer at gøre det, er det kun 30%, der tror, at det bliver let eller meget let
  • 82% mener, at arbejdspladsen oplever videnstab, mens 66% har mistet gode kolleger. 57% siger at kvaliteten i opgaveløsningen er faldet, og halvdelen siger at sagsbehandlingstiden er steget. 

Undersøgelsen bygger på svar fra 929 medlemmer, svarende til en svarprocent på 38%.

Flytning af statslige arbejdspladser 2016

Hvor arbejder djøferne? Fakta om djøferne 2015

Vidste du det? Hvor stor er andelen af djøferne i det offentlige, hvilken uddannelse har de og hvor mange er chefer?

Hvor er djøferne ansat?

  • 18.168 er ansat i staten. De udgør 11,7% af det samlede antal på 155.549.
  • 7.224 er ansat i kommunerne. De udgør 1,5% af det samlede antal på 487.535
  • 2.739 er ansat i regionerne. De udgør 2,0% af det samlede antal på 135.600

 Fakta om djøferne - fordelt på sektorer

Uddannelsesgrupper

Direktører, afdelings- og departementschefer i styrelser og departementer:

  • 26% jurister
  • 29% økonomer
  • 24 % samfunds- og forvaltningsuddannede
  • 3% handelshøjskoleøkonomer

 Fakta om djøferne - uddannelsesgrupper

Chefer i stat, kommune og region

  • 3.714 djøf-chefer i staten
  • 1.768 djøf-chefer i kommunerne
  • 520 djøf-chefer i regionerne

 Fakta om djøferne - chefer i stat, kommune og region

Kilde: Djøfs medlemsdatabase oktober 2014

Deltag i debatten

Djøf er en del af debatten om djøfernes rolle i samfundet, læs og deltag i debatten.

Hold nu op, 3F - Husk proportionerne

Djøf vil bygge bro mellem faggrupper

Forkert fjendebillede af djøferne

 

Selvstændige djøferes vilkår 2016

En undersøgelse fra sommeren 2016 ser nærmere på gruppen af selvstændige i Djøf - deres indkomstforhold, arbejdsforhold, bevæggrunde for at starte selvstændig virksomhed og meget mere.

I sommeren 2016 har 408 selvstændige og selvstændige advokater gennemført en undersøgelse om deres arbejdsvilkår.

Rapport om selvstændige 2016

Hvad undersøgelsen viser

Undersøgelsen er delt op i 5 dele: Et billede af den typiske selvstændige, opstart af egen virksomhed, livet som selvstændig, hjælp og ressourcer, samt de selvstændiges syn på fremtiden. Undersøgelsen viser blandt andet at:

  • Der er en klar overvægt af mænd blandt de selvstændige og selvstændige advokater.
  • To tredjedele af de selvstændige havde over 10 års erfaring som lønmodtagere, inden de blev selvstændige, mens det kun gør sig gældende for 43 % af de selvstændige advokater.
  • De fleste er blevet selvstændige på baggrund af ønsker om frihed, fleksibilitet og det at være egen chef.
  • Blandt både selvstændige og selvstændige advokater var det at finde kunder den mest udbredte udfordring i forbindelse med at etablere sig som selvstændig.
  • Særligt de selvstændige oplever udfordringer i forhold til at være skarpe på og kommunikere deres komparative fordel, mens særligt de selvstændige advokater angiver at opleve udfordringer i relation til likviditet og finansiering samt personaleledelse.
  • Både selvstændige og selvstændige advokater angiver, at de oftest søger hjælp i deres private netværk i forbindelse med deres virksomhed
  • 90 % af både selvstændige og selvstændige advokater ser sig selv som selvstændige om 3 år.
  • Størstedelen af både de selvstændige og selvstændige advokater forventer, at deres virksomhed har en større omsætning om 3 år, end i dag.
  • 39 % af de selvstændige advokater angiver at de aldrig kunne forestille sig at tage et lønmodtagerjob igen. Det samme gør sig gældende for 26 % af de selvstændige. Omkring 5 % fra begge grupper søger aktivt et lønmodtagerjob.

Selvstændiges arbejdsvilkår 2014

Rapport om selvstændige 2014  

Djøfs internationale undersøgelse 2014

Hvem er de djøfere, der får arbejde i udlandet? Hvad er den typiske vej til at lande et job i udlandet? Hvad er vilkårene, når man arbejder i udlandet? Og hvilke kompetencer får man gennem et arbejde i udlandet?

Djøf har henover efteråret 2014 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 687 djøfere, der i dag arbejder i udlandet eller er vendt hjem inden for de seneste 5 år.

Hvilke veje fører til udlandet?

Undersøgelsen peger på, at der er mange veje til en karriere i udlandet. For eksempel kan det være en god idé at starte tidligt. 68% har været på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres studietid.

Netværk spiller også en vigtig rolle: For opslåede stillinger har 21% af respondenterne hørt om stillingen via en tidligere chef eller kollega. Og så betaler det sig at være opsøgende: 27% af dem, som fik job via en uopslået stilling, havde selv taget kontakt til arbejdsgiveren.

For nogle er udlandet et tidsbestemt eventyr. For andre er det en mere permanent beslutning: Over en tredjedel af respondenterne forventer ikke at være i Danmark om 5 år.

6 faktaark om arbejde i udlandet 

Resultaterne for de enkelte temaer:

Profil af en udlandsdjøfer 

Vejen til et internationalt arbejde 

Baggrund 

Profil af private virksomheder 

Karriere og kompetenceudvikling før, under og efter 

Vilkår 

Arbejdsliv 2016

Er du eller ønsker du at blive leder? Går du med tanker om at skifte job? Læs med i arbejdslivsundersøgelsen fra 2016, der giver et overblik over hvilke tanker andre Djøfere har om ledelse og mobilitet. 

  • 64% af respondenterne overvejer at søge job. 24% søger job – enten lidt eller aktivt.
  • Både når man spørger til, hvorfor respondenten overvejer at søge job, hvad der skal til for at respondenten ønsker at bibeholde sit job, og hvad respondenten lægger vægt på, når der søges et nyt job, er højere løn blevet en vigtigere faktor, sammenlignet med 2014. 
  • 91% af de adspurgte vægter i nogen eller høj grad det, at virksomheden har en høj forretningsetik, når de søger nyt arbejde. Det vægtes højere end prestige forbundet med virksomheden (76%), forventet work-life balance i virksomheden (79%) og muligheden for at bruge virksomheden som springbræt (63%). 
  • 88% vurderer deres muligheder for at få job som gode eller meget gode, hvis de skulle blive ledige – en lille stigning i forhold til 2014. 
  • De yngre er mere optimistiske end de ældre (særligt den ældste gruppe): 94% af dem på 35 år eller derunder vurderer deres jobmuligheder som gode eller meget gode, mens det tilsvarende kun er 52% for dem på 56 år eller derover.

Rapport - Arbejdsliv 2016 - Mobilitet

Ledelse - resultater fra undersøgelsen

  • En større andel af mænd besidder lederstillinger end kvinder (7 procentpoint forskel), samt andelen af de mandlige ledere, som besidder lederposter på direktionsniveau er større end blandt kvinder (10 procentpoint).
  • Hensynet til balancen mellem arbejdsliv og privatliv er den næst vigtigste årsag til, at ønsket om lederstillingen sættes i bero (45%), og de adspurgte forventer, at det bliver den største udfordring, hvis de får en lederstilling (57%). Begge har fået større betydning siden 2014 (stigning på henholdsvis 10 procentpoint og 7 procentpoint).
  • Hensynet til balancen mellem arbejdsliv og privatliv som årsag til ikke at søge et lederjob, spiller til gengæld en væsentligt mindre rolle blandt dem, som pure afviser idéen om at blive leder både nu og i fremtiden (22%).  
  • De privatansatte i højere grad end de offentligt ansatte lægger vægt på personlig udvikling som vigtig årsag til at tage en lederstilling (forskel på 23 procentpoint). 

Rapport - Arbejdsliv 2016 - Ledelse

 

Udviklingen for akademikere i den private sektor 2008-2016 

Antallet af akademikerjob i den private sektor er steget markant fra 2008 til 2016. Dette står i skarp kontrast til et stort fald i antallet af øvrige job, herunder et markant fald i antallet af job til ufaglærte.

Analysens hovedresultater:

  • I den private sektor er der skabt 33% flere akademikerjob fra 2008 t il 2016. Antallet af øvrige job er i samme periode reduceret med 8%
  • Mellem 2008 og 2010 mistede det private arbejdsmarked med finanskrisen 10% af alle job, mens antallet af akademikerjob i samme periode oplevede først en mindre stigning og dernæst en kortvarig stagnation
  • Ufaglærte har med et fald på 31% mistet flest arbejdspladser fra 2008 til 2016. Personer med lang videregående uddannelse samt bachelorer står for den største fremgang med hhv. 33% og 27%
  • Alle lange videregående uddannelser har oplevet en jobvækst, men samfundsvidenskabeligt uddannede oplever med en vækst på 42% den største stigning mellem 2008 og 2016
  • Der har været vækst i akademikerjob i alle brancher, i alle landsdele og blandt alle virksomhedsstørrelser.

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 2016 

Læs analysen af erhvervsaktive seniorers tilbagetrækning på arbejdsmarkedet. 72% mener, ar arbejdsmarkedet ikke er parat til seniorerne.

De vigtigste resultater fra analysen

  • Den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder, for beskæftigede danskere fra 50 år eller derover, er 65,8 år.
  • Det er især gradvis nedtrapning af arbejdstiden samt mere fleksibilitet, der kan bidrage til at fastholde gruppen af beskæftigede danskere fra 55 år og derover på arbejdsmarkedet.
  • Knap hver tredje angiver, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at miste deres job på grund af alder. 17% angiver, at de modtager mindre efteruddannelse end deres kolleger på grund af deres alder. Samtidig angiver 41%, at de i mindre grad eller slet ikke føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem.
  • En signifikant mindre andel af de offentligt ansatte føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem, og offentligt ansatte uden ledelsesansvar føler i højere grad, at de får mindre efteruddannelse end privatansatte uden ledelsesansvar.
  • Over to tredjedele (72%) er overvejende eller helt enige i, at arbejdsmarkedet reelt set ikke er parat til seniorerne.

Faktaark: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Djøf mener

  • Regeringen bør nedsætte en seniorarbejdsmarkeds-kommission, der skal indsamle viden og komme med bud på løsninger, så seniorerne i endnu højere grad kan få mulighed for at bidrage konstruktivt helt frem til pensioneringen.
  • Alle lønmodtagere skal sikres mulighed for livslang uddannelse, så de kan fastholde og udvikle deres kompetencer og dermed vedligeholde deres markedsværdi.
  • Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på seniorernes behov for fleksibilitet i ansættelsen så som nedsat arbejdstid, nedtrapning af arbejdstid og mere fleksible arbejdstider. Det er meget vigtige fastholdelsesparametre.

Spørgsmål

Spørgsmål om presse kan rettes til Pressechef Torben Gross på dk¤djoef¤tgr

Spørgsmål om analysen kan rettes til Analysechef Kirstine Nærvig Petersen på dk¤djoef¤knp

Stress og arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø og stress 2023

Djøf gennemførte i foråret 2023 en omfattende undersøgelse af stress og balance mellem arbejdsliv og privatliv. 7.351 erhvervsaktive medlemmer fra både den private og den offentlig sektor, har svaret på undersøgelsen.

Læs undersøgelsen her:

Psykosocialt arbejdsmiljø og stress 2023

Tak til de mange medlemmer, der har svaret og dermed bidraget til uvurderlig viden om djøfernes arbejdsliv. En viden, som vi bruger både til at målrette service og rådgivning til medlemmerne, og til Djøfs arbejde for at forbedre rammevilkårene for djøfernes psykiske arbejdsmiljø.

Tidligere undersøgelser om psykisk arbejdsmiljø 

Stress og balance mellem arbejdsliv og privatliv 2018

Læs faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed - UFO-sektoren 2016

Læs 4 faktaark om djøfernes psykiske arbejdsmiljø fra 2014

Læs 8 faktaark om djøfernes psykiske arbejdsmiljø fra 2012

Djøfs stress- og mobbeundersøgelse - 2010

 

Danske Advokater og Djøf Advokat har i foråret 2016 sammen forsøgt at afdække omfanget af stress blandt advokater og advokatfuldmægtige.

Målet var at få en bedre indsigt i, hvad medarbejderne i advokatbranchen forstår ved stress, hvilke dele, der stammer fra arbejdssituationen, og i hvilket omfang også andre faktorer uden for arbejdet bidrager til stress eller oplevelsen af stress.

Undersøgelsen blev sendt ud til advokater og advokatfuldmægtige fra Danske Advokaters medlemsvirksomheder og til medlemmer af Djøf Advokat. Lidt over 1.000 respondenter besvarede hele eller dele af spørgeskemaet – svarende til circa 21% af populationen.

Stress i advokatbranchen

Tænk længere

Djøf

Bo Smith-udvalgets rapport

DeFacto