Før bestræbelserne for at få dimittendledigheden ned forårsager endnu hårdere kamp om de studiepladser, der allerede nu kræver endog meget høje karaktersnit, må man gøre sig klart, hvad det vil sige at matche optaget med ledighedstal.
Som det fremgår af Djøfs notat om uddannelsesdimensionering efter ledighed, er der nemlig flere former for ledighedstal og ikke alle egner sig lige godt til at spå om fremtiden.
Som eksempel nævnes, at hvor dimittendledigheden for cand.scient.pol.er er på 24,6% er den generelle ledighed blot på 2,5%. Set i lyset af, at cand.scient.pol.erne i stigende grad har ansættelse i den private sektor, er der derfor meget, der tyder på, at også nyuddannede cand.scient.pol.er med tiden får fæste på arbejdsmarkedet.
Dette eksempel viser, at hvis ledighed og uddannelsespladser skal sættes i direkte relation til hinanden, er det afgørende, at det sker med viden om de enkelte kandidatgruppers udvikling på arbejdsmarkedet og den ændring i efterspørgslen fra den offentlige over mod private sektor, som der er bred politisk enighed om, er påkrævet.
Se Djøfs analyse om uddannelsesdimensionering efter ledighed