]]>

Djøf

Forvaltningspolitik

Djøf ønsker, med denne forvaltningspolitik at bidrage til at understøtte folkestyrets funktionsmåde og institutioner.

Djøfs forvaltningspolitik

Djøf arbejder for et samfund, der værner om sammenhængskraft og demokratisk udvikling. Understøttelse af demokratiet er et vigtigt aspekt af Djøfs forvaltningspolitik, og vi ønsker med nærværende forvaltningspolitik at bidrage til at understøtte folkestyrets funktionsmåde og institutioner.

Samtidig skærper Djøf en række kerneholdninger, eksempelvis i forhold til finansiering af opgaveløsningen i den offentlige sektor, herunder balancen mellem krav og ressourcer. Endvidere sætter politikken øget fokus på reformansvar i den offentlige sektor.

Det er håbet, at Djøfs forvaltningspolitik dels kan bidrage til at nuancere omgivelsernes opfattelse af Djøf, dels kan understøtte Djøfs overordnede formål.  Samtidig ønsker Djøf gennem udmøntningen af forvaltningspolitikken at skabe et tillidsbaseret og inddragende samspil med andre faggrupper i respekt for disse gruppers viden og erfaring på de offentlige arbejdspladser. Vi vil derfor gerne række ud til andre aktører og faglige organisationer om dagsordener, der kan bidrage til en fælles udvikling af samfundet.

Djøfs forvaltningspolitik

Sådan sætter vi farten ned og skaber bedre love og reformer

Hen over sommeren har debatten om Folketingets lovgivningsarbejde raset. Konklusionen fra statsministeren, folketingspolitikere og meningsdannere har været klar: Politik går for hurtigt og formår ikke at skabe den nødvendige forandring hos borgerne. 

På dagen for Folketingets åbning kommer Djøf derfor med tre konkrete forslag til, hvordan vi imødegår hastigheden og skaber bedre love og reformer:
For det første skal nye love testes på virkeligheden. For det andet bør der sættes færre detaljerede regler fra centralt hold. Og for det tredje bør langt mere lovgivning udstyres med en udløbsdato – en såkaldt solnedgangsklausul.

Formand for Djøf, Henning Thiesen siger til Altinget 5.oktober 2021: “Hen over sommeren har vi hørt politikere fra både regeringen og andre partier tilkendegive, at de synes, at hastigheden i lovgivningsarbejdet er gået for vidt. Vi hører også embedsmænd sige, at tempoet går udover kvaliteten af det arbejde, de yder. Og er det tilfældet, så svækker vi befolkningens og virksomhedernes tillid til de regler, der kommer ud af lovgivningsarbejdet, og det synes jeg ikke, at nogen kan være tjent med”.

Tidligere på året udgav Djøf en undersøgelse blandt medlemmer ansat i centraladministrationen, der tydeligt viser arbejdspresset og opgavemængden er så stor, at der går udover både trivsel og kvaliteten. Der er kort sagt brug for at sænke tempoet, så kvaliteten af lovgivningsarbejdet kan følge med.

”Vi tror på, at det kan sikre, at tempoet i lovgivningsarbejdet falder, og at kvaliteten dermed stiger. At der bliver mere tid til at kvalitetssikre det, som kommer ud af lovgivningsprocessen,” siger Henning Thiesen. 

 

Djøfs tre forslag til øget lovkvalitet

Udfordring
Når politikerne laver nye reformer og tiltag, lover de ofte langt mere, end de kan indfri. Alt for ofte ender tiltag uden en effekt – og sommetider endda med at gøre mere skade end gavn. Årsagerne er lette at få øje på: forslag hastes igennem uden den fornødne tid, grundighed og forberedelse. Og med langt større fokus på potentielle gevinster end på omkostninger og risici. Kort sagt gennemføres nye love og reformer, uden at man er sikker på, hvordan de faktisk virker uden for Christiansborgs mure.    

Forslag
Der er behov for mere feedback fra den virkelige verden, så politikernes love og reformer faktisk kommer til at virke efter hensigten ude ved frontmedarbejdere og borgere. Derfor bør politikerne i langt højere grad virkelighedsteste nye love, tiltag og reformer.

En god virkelighedstest har tre ingredienser:

  • Sæt tydelige målsætninger og følg op på dem
  • Involvering af brugere og medarbejdere fra fronten i lovarbejdet
  • Pilottest nye reformer, inden de føres ud i livet
Udfordring 
Når Folketinget reformerer velfærdsområder, fastsætter man ofte så meget centralt, at de nye tiltag er svære at få til at fungere i den enkelte region, kommune eller institution. Selvom intentionerne er gode, lander de centrale løsninger undertiden lidt for langt fra den lokale hverdag.  
  
Forslag 
Derfor bør politikerne på Christiansborg i stigende grad turde give slip på detaljerne og sætte de brede rammer og visioner, som regioner, kommunerne og institutioner kan fylde ud. På den måde skaber vi bedre vilkår for, at nye tiltag kommer til at svare til den lokale kontekst og de lokale rammer. 
 
Udfordring 
Regelmængden vokser og vokser. Fra 1989 til 2017 tredoblede mængden af regler målt på antal ord. Desværre er det ikke fordi, at reglerne altid gør det lettere at gennemskue, hvad der er op og ned. Nogle gange gør de faktisk det modsatte. Det sker især, når politikerne skal vise handling og reagere på dårlige sager. Og når nye problemer tårner sig op i pressen. 
  
Forslag 
Derfor bør solnedgangsklausulen være en større del af lovgivernes værktøjskasse, når de laver nye love og indgreb. Det tvinger politikerne til med jævne mellemrum at tage stilling til, om lovpakken stadig hjælper samfundet frem. Hvis den gør – så kan loven let vedtages igen. Men hvis tiden er løbet fra loven, og politikerne ikke ser grund til at stemme den igennem igen, så går den stille og ubemærket i sig selv.
Ret skal være ret. Det er næppe al lovgivning, der bør udstyres med en sådan klausul. Et godt udgangspunkt er således, at som minimum al hastelovgivning bør udstyres med en solnedgangsklausul.