]]>

Djøf

Forvaltningspolitik

Djøf ønsker, med denne forvaltningspolitik at bidrage til at understøtte folkestyrets funktionsmåde og institutioner.

Djøfs forvaltningspolitik

Djøf arbejder for et samfund, der værner om sammenhængskraft og demokratisk udvikling. Understøttelse af demokratiet er et vigtigt aspekt af Djøfs forvaltningspolitik, og vi ønsker med nærværende forvaltningspolitik at bidrage til at understøtte folkestyrets funktionsmåde og institutioner.

Samtidig skærper Djøf en række kerneholdninger, eksempelvis i forhold til finansiering af opgaveløsningen i den offentlige sektor, herunder balancen mellem krav og ressourcer. Endvidere sætter politikken øget fokus på reformansvar i den offentlige sektor.

Det er håbet, at Djøfs forvaltningspolitik dels kan bidrage til at nuancere omgivelsernes opfattelse af Djøf, dels kan understøtte Djøfs overordnede formål.  Samtidig ønsker Djøf gennem udmøntningen af forvaltningspolitikken at skabe et tillidsbaseret og inddragende samspil med andre faggrupper i respekt for disse gruppers viden og erfaring på de offentlige arbejdspladser. Vi vil derfor gerne række ud til andre aktører og faglige organisationer om dagsordener, der kan bidrage til en fælles udvikling af samfundet.

Djøfs forvaltningspolitik

Djøfs supplerende forslag til Dybvad-udvalgets anbefalinger

Dybvad-udvalget har leveret et omfattende og grundigt analysearbejde, der gør os klogere på dynamikkerne mellem aktørerne og især betydningen af en række rammebetingelser for presset på embedsværket.

Djøf kan tilslutte sig alle anbefalingerne, men finder på baggrund af Dybvad-udvalgets undersøgelser og konklusioner grundlag for at udbygge udvalgte anbefalinger – særligt i forhold til at sikre embedsværkets integritet og faglighed på alle niveauer.

Derfor anbefaler Djøf en række supplerende forslag, som løber i 2 spor.

Spor 1: Klarhed over ministerrollen og forholdet til embedsværket.

Spor 2: Fokus på god ledelse, der sikrer integritet og faglighed.

Dybvad-udvalgets undersøgelser viser desuden, at der er en tillidskrise mellem journalister og embedsværk. Det bekræftes af tillidsundersøgelsen af Constructive Institute, som også refereres i udvalgets rapport. I forlængelse heraf har Djøf indledt et samarbejde med Dansk Journalistforbund (DJ) med henblik på at løse tillidskrisen mellem journalister og embedsværk.

Læs en kort version af forslagene

Nyt ministerkodex

I Djøf er det vores vurdering, at den stigende efterspørgsel efter politisk-taktisk rådgivning kalder på en klarere beskrivelse af grænsen mellem ministres og departementschefers respektive roller og opgaver. Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en lovfæstelse af den danske forvaltningsmodel, herunder flere skrevne regler om forholdet mellem ministre og embedsværk, har bl.a. været behandlet i Bo Smith-udvalgets rapport og i Jens Peter Christensens seneste bog ”Ministre og Embedsmænd – Pligter og Ansvar”. 

Djøf anbefaler i stedet for lovfæstelse, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, der skal udarbejde forslag til et kodex for ministre, som har til formål

  • at tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef såvel som forvaltningschef for at skærpe ministerens bevidsthed om den dobbelte rolle
  • at ministeren kender de centrale pligter, der gælder for sit virke, og er opmærksom på samspillet mellem ministerens pligter og embedsværkets pligter
  • at skabe klarere rammer og roller for samspillet mellem ministre og departementschefer, herunder formulere guidelines for god ministerledelse
Et ministerkodex skal afspejle Kodex VII for embedsværket, således at de klargjorte rammer og roller for ministre og departementschefer bidrager til, at det øvrige embedsværk bedre kan efterleve Kodex VII i praksis. Ligesom det er tilfældet med embedsmandspligterne i Kodex VII, gælder ministerpligterne allerede. Et kodex skal imidlertid skærpe opmærksomheden på pligterne.

Djøf foreslår samtidig, at der indføres en ny pligt om åbenhed, som indskrives i et ministerkodeks, og som slår fast, at ministeren skal tjene offentligheden ved størst mulig åbenhed af hensyn til tilliden til såvel politikere som embedsværk. Pligten til åbenhed vil være afgrænset af de rammer, som den kommende ændring af offentlighedsloven vil sætte.

Systematisk onboarding af ministre

Djøf finder, at der er behov for at opruste en onboarding af ministre således, at regeringen og Folketingets Præsidium udvikler et koncept herfor, som kan udrulles systematisk på tværs af ressortområder. Denne onboarding kan omfatte flere elementer såsom en mentorordning, hvor forhenværende ministre stiller sig til rådighed for nytiltrådte ministre, og en egentlig ministeruddannelse, som alle nytiltrådte ministre bør gennemføre. 

Formålet er at sikre kendskab til centrale love og regler, kodex og normer, procedurer for samarbejde mellem udøvende og lovgivende magt samt samspillet med embedsværk, offentlighed og medier.

Præcisering af Kodex VII

Djøf finder, at der er behov for at supplere den 4. pligt i Kodex VII om ”Udvikling og samarbejde” med klare retningslinjer for ansvar og pligter i tværministerielle beslutningsprocesser, projekter og samarbejder, så embedsværket har en tydelig vejledning om, hvilke pligter der gælder, når der arbejdes på tværs af ressortområder.

Træning i at håndtere Kodex VII under pres

Dybvad-udvalgets undersøgelser viser, at embedsværkets kendskab til Kodex VII er højt, men at det er selve efterlevelsen i praksis, der er svær. Derfor anbefaler Djøf, at de statslige arbejdsgivere giver ministeriernes eksisterende uddannelsesforløb et servicetjek for at styrke embedsværkets ”reflekser”, når det gælder om at håndtere Kodex VII i politisk stormvejr og i forhold til de dilemmaer og ansvarsudfordringer, der især på topchefniveau kan opstå i større tværgående beslutningsprocesser. 

Systematisk udrulning af retschef mhp. legalitetssikring

Djøf finder, at der er behov for at udbrede retschefstillingen på tværs af departementerne og – som noget nyt – sikre retscheferne særlig ansættelsesretlig beskyttelse og direkte reference til departementschefen. Dette skal ses i forlængelse af Bo Smith-udvalget, der også anbefalede retschefer.

Det varierer imidlertid, om ministerierne har taget Bo Smith-udvalgets anbefaling om en retschef til sig og om denne har reference til departementschefen.

Djøf anbefaler, at alle ministerier implementerer anbefalingen, og at de ministerier, der allerede har en retschef, tager stilling til, om retschefens organisatoriske indplacering og ansættelsesretlige beskyttelse understøtter den integritet og uafhængighed, som formålet med retschefstillingen tilsiger.

Da retschefen skal være garant for legaliteten i komplekse sager, herunder i sager, hvor der eventuelt er uenighed om vurderingen, fordi den ikke er opportun i forhold til de politiske ønsker, anbefaler Djøf, at der bør være knyttet en særlig ansættelsesbeskyttelse til retschefstillingen.

Spørgsmålet om en særlig ansættelsestryghed bør indgå i det analysearbejde om ansættelsesformer, som Dybvad-udvalget anbefaler at sætte i gang.

Styrket ledelsesmæssigt fokus på integritet og faglighed på alle niveauer

Dybvad-udvalget understreger særligt departementscheferne rolle i at sikre embedsværkets integritet og faglighed.

Djøf er enige i dette, og anbefaler i forlængelse heraf et styrket ledelsesmæssigt fokus, som sætter sig igennem på alle niveauer i organisationen. Det handler om at skabe en kultur, hvor Kodex VII udleves i dagligdagen. Derfor foreslår Djøf følgende:

  • Udvikling af guidelines i samarbejde med medarbejdere og tillidsrepræsentanterne for at oversætte Kodex VII til lokal praksis. Her bør der være fokus på proces, legalitet, faglighed og sandhed i det daglige arbejde med opgaver og beslutninger.
  • Lokal dialog med brug af cases, dilemmaspil m.v. med inspiration fra ”utilsigtede hændelser”, som det kendes fra fx hospitaler, for at styrke læring, åbenhed og transparens i forhold til fejl i sundhedsvæsenet. Dette skal særligt sikre Kodex VII’s 6. pligt om ”Åbenhed om fejl”.

Opgør med åremål som den sædvanlige ansættelsesform

Dybvad-udvalget anbefaler, at der gennemføres en nærmere analyse af ansættelsesformerne for statslige chefer for at vurdere, om de i forhold til de konkrete stillinger er hensigtsmæssige og understøtter chefernes integritet og faglighed.

I forlængelse heraf anbefaler Djøf, at andelen af åremålsansættelser fremover nedbringes betragteligt, idet åremål bør reserveres til de tilfælde, hvor der er et objektivt grundlag for tidsbegrænset ansættelse. Det er uholdbart for embedsværkets muligheder for at stå fast og sikre faglighed og sandhed i ministerbetjeningen, at 80-85 pct. af alle chefer på de forskellige chefniveauer i centraladministrationen i dag er tidsbegrænset ansat.

Sådan sætter vi farten ned og skaber bedre love og reformer

Hen over sommeren 2021 har debatten om Folketingets lovgivningsarbejde raset. Konklusionen fra statsministeren, folketingspolitikere og meningsdannere har været klar: Politik går for hurtigt og formår ikke at skabe den nødvendige forandring hos borgerne. 

På dagen for Folketingets åbning kommer Djøf derfor med tre konkrete forslag til, hvordan vi imødegår hastigheden og skaber bedre love og reformer:
For det første skal nye love testes på virkeligheden. For det andet bør der sættes færre detaljerede regler fra centralt hold. Og for det tredje bør langt mere lovgivning udstyres med en udløbsdato – en såkaldt solnedgangsklausul.

Formand for Djøf, Henning Thiesen siger til Altinget 5.oktober 2021: “Hen over sommeren har vi hørt politikere fra både regeringen og andre partier tilkendegive, at de synes, at hastigheden i lovgivningsarbejdet er gået for vidt. Vi hører også embedsmænd sige, at tempoet går udover kvaliteten af det arbejde, de yder. Og er det tilfældet, så svækker vi befolkningens og virksomhedernes tillid til de regler, der kommer ud af lovgivningsarbejdet, og det synes jeg ikke, at nogen kan være tjent med”.

Tidligere på året udgav Djøf en undersøgelse blandt medlemmer ansat i centraladministrationen, der tydeligt viser arbejdspresset og opgavemængden er så stor, at der går udover både trivsel og kvaliteten. Der er kort sagt brug for at sænke tempoet, så kvaliteten af lovgivningsarbejdet kan følge med.

”Vi tror på, at det kan sikre, at tempoet i lovgivningsarbejdet falder, og at kvaliteten dermed stiger. At der bliver mere tid til at kvalitetssikre det, som kommer ud af lovgivningsprocessen,” siger Henning Thiesen. 

 

Djøfs tre forslag til øget lovkvalitet

1. Tilbagemelding fra virkeligheden: Virkelighedstest af ny politik

Udfordring
Når politikerne laver nye reformer og tiltag, lover de ofte langt mere, end de kan indfri. Alt for ofte ender tiltag uden en effekt – og sommetider endda med at gøre mere skade end gavn. Årsagerne er lette at få øje på: forslag hastes igennem uden den fornødne tid, grundighed og forberedelse. Og med langt større fokus på potentielle gevinster end på omkostninger og risici. Kort sagt gennemføres nye love og reformer, uden at man er sikker på, hvordan de faktisk virker uden for Christiansborgs mure.    

Forslag
Der er behov for mere feedback fra den virkelige verden, så politikernes love og reformer faktisk kommer til at virke efter hensigten ude ved frontmedarbejdere og borgere. Derfor bør politikerne i langt højere grad virkelighedsteste nye love, tiltag og reformer.

En god virkelighedstest har tre ingredienser:

  • Sæt tydelige målsætninger og følg op på dem
  • Involvering af brugere og medarbejdere fra fronten i lovarbejdet
  • Pilottest nye reformer, inden de føres ud i livet
Udfordring 
Når Folketinget reformerer velfærdsområder, fastsætter man ofte så meget centralt, at de nye tiltag er svære at få til at fungere i den enkelte region, kommune eller institution. Selvom intentionerne er gode, lander de centrale løsninger undertiden lidt for langt fra den lokale hverdag.  
  
Forslag 
Derfor bør politikerne på Christiansborg i stigende grad turde give slip på detaljerne og sætte de brede rammer og visioner, som regioner, kommunerne og institutioner kan fylde ud. På den måde skaber vi bedre vilkår for, at nye tiltag kommer til at svare til den lokale kontekst og de lokale rammer. 
 
Udfordring 
Regelmængden vokser og vokser. Fra 1989 til 2017 tredoblede mængden af regler målt på antal ord. Desværre er det ikke fordi, at reglerne altid gør det lettere at gennemskue, hvad der er op og ned. Nogle gange gør de faktisk det modsatte. Det sker især, når politikerne skal vise handling og reagere på dårlige sager. Og når nye problemer tårner sig op i pressen. 
  
Forslag 
Derfor bør solnedgangsklausulen være en større del af lovgivernes værktøjskasse, når de laver nye love og indgreb. Det tvinger politikerne til med jævne mellemrum at tage stilling til, om lovpakken stadig hjælper samfundet frem. Hvis den gør – så kan loven let vedtages igen. Men hvis tiden er løbet fra loven, og politikerne ikke ser grund til at stemme den igennem igen, så går den stille og ubemærket i sig selv.
Ret skal være ret. Det er næppe al lovgivning, der bør udstyres med en sådan klausul. Et godt udgangspunkt er således, at som minimum al hastelovgivning bør udstyres med en solnedgangsklausul.