Populære praktikere og upopulære kontorfolk

De faggrupper, der arbejder med håndgribelige opgaver i samfundet, er de mest populære, hvorimod faggrupper, der arbejder mere på kontor, er langt nede på listen.

Af Peter Andersen

Det er tilsyneladende svært at fremstå som nødvendig, ansvarlig og hårdtarbejdende, hvis man mest sidder foran en pc, fx som bankrådgiver. Omvendt er politifolk, læger og andre faggrupper, som varetager praktiske kerneopgaver, populære i befolkningen.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af DeFacto.

Faktaark: Survey om fordomme om faggrupper

Praktikerne får som oftest udelukkende positive tillægsord med på vejen som fx dygtige og kompetente, hvor det for de mere kontororienterede faggrupper gælder, at ord som smarte og arrogante sniger sig ind blandt de fortrukne, når befolkningen skal beskrive dem.

Håndgribelige fag er til at forstå

Professionsforsker Gitte Sommer Harrits mener, at vi har en tendens til at dele jobfunktioner op mellem manuelt arbejde og ikke-manuelt arbejde, ligesom i diskussionen om såkaldte ’varme hænder’ versus ’kolde hænder’:

”Forståelsen af at være produktiv knytter sig ikke til ideen om at sidde bag et skrivebord eller på kontor, og det har det aldrig gjort. Befolkningen kan langt lettere forholde sig til en læge, der udfører en hjerteoperation, eller en politimand, som opklarer en sag, hvorimod administrativt arbejde er mere uigennemskueligt, samtidig med at man tænker: ’Hvor svært kan det være?’”

Politifolk versus bankrådgivere

Politifolk er en af de faggrupper, som ligger helt i top, når befolkningen skal vurdere dem på, hvor nødvendige, ansvarlige og hårdtarbejdende de er.

”Politifolk er en profession, som har formået at skabe en meget klar forestilling om, hvad de laver, og hvilken funktion de har, samtidig med at de udfører noget, som mange af os tillægger stor værdi,” siger Gitte Sommer Harrits.

Hos Politiforbundet glæder formand Claus Oxfeldt sig over undersøgelsens resultat og forklarer det bl.a. med omstilling til en mere dialogorienteret tilgang:
 
”Vi er blevet bedre til selvransagelse og evaluering af vores arbejde. Samtidig er vi også blevet så moderne, at vi er kommet på Facebook og Twitter. Det gør, at vi kan være lidt friske i bemærkningen, og det hele ikke behøver være så stift og gammeldags. Det tror jeg, befolkningen sætter pris på.”

I den anden ende af skalaen befinder bankrådgiverne sig. Deres blakkede renommé mener Gitte Sommer Harrits primært skyldes, at de har fået mange tæsk under finanskrisen, og at det er uigennemskueligt, hvad de laver.

Det er et billede, som Kent Petersen, formand for Finansforbundet, bestemt kan genkende. Han konstaterer også, at bankrådgiverens dårlige image sætter trivslen i sektoren under pres:

”Mange af vores medlemmer er hårdt medtagede af det mediebillede, der er blevet tegnet under finanskrisen. Samtidig er det svært at anskueliggøre, hvad vi konkret gør. Fx har politi og lærere en tæt kontakt med befolkningen, hvor det kun er ret få, der har direkte kundekontakt i en bank. Så får befolkningen måske et billede af et bureaukrati, der sidder og virker i baggrunden.”

Samlet vurdering af faggruppers popularitet

Allan Andreasen
Allan Andreasen, Chef for Public Affairs
Telefon: 33 95 01 79
Torben Gross
Torben Gross, Pressechef
Telefon: 33 95 99 29