Danmark sakker bagud i innovationskapløb

Regeringen har tre målsætninger for innovationen i den private sektor. Men virksomhederne halter bagefter på alle tre områder, og der er ingen fremgang at spore.

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

Vejen til dansk succes i den globale konkurrence går gennem vore hjerner. Vi kan ikke sende lønningerne eller kronekursen i styrtdyk, så vi er afhængige af gode idéer til at arbejde hurtigere, nemmere eller bedre. Kort sagt har vi brug for innovation, mener regeringen. Den præsenterede derfor i december en ny innovationsstrategi. Ambitionen er, at danske virksomheder skal være blandt de bedste, når det gælder forskning, innovation og højtuddannede ansatte. Indtil videre halter Danmark dog bagefter på alle tre punkter.

Ingen fremskridt at spore

I maj viste tal fra Danmarks Statistik, at erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er stagneret i de seneste år.

Og en ny rapport, som Centre for Economic and Business Research ved CBS har udarbejdet for DeFacto, viser, at også de to øvrige innovationsmål bliver svære at nå.

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

English summary. Effects of tertiary education on productivity in the private sector

En virksomhed betegnes som innovativ, hvis den inden for de seneste tre år har indført enten nye produkter, ny organisering, nye processer eller ny markedsføring. Trods denne brede definition var blot 44 procent af de danske virksomheder innovative mellem 2009 og 2011.

“Der er egentlig intet overraskende ved de her tal - og dét er dårligt nyt,” siger Keld Laursen, der er professor og innovationsforsker ved Copenhagen Business School.

Han har tidligere undersøgt innovationsniveauet i det danske erhvervsliv og kalder det slående, hvor meget de nye tal minder om hans resultater fra midt-00’erne.
“På europæisk plan ligger vi et sted midt i, og forskellene mellem landene er ikke kæmpestore. Men skal vi retfærdiggøre vores høje lønninger, er det alligevel et problem, når et land som Tjekkiet ligger foran os,” siger Keld Laursen.

Faktaark: Danmark sakker bagud

Ambitiøst nok?

Den seneste europæiske opgørelse over andelen af innovative virksomheder er fra 2008. Her var 48 procent af de danske firmaer innovative, hvilket rakte til en 12.-plads i Europa - med lande som Portugal og Estland foran os. At nå top-5 ville have krævet en score på 55 procent.

Hos Dansk Erhverv er chefkonsulent Christian Ohm glad for regeringens fokus på innovation, men mener, at politikerne burde have stræbt højere.

“Det er ikke så ambitiøst at ville være nr. 5 i Europa, når vi har så højt et skattetryk og så store krav til velfærd,” siger han.

Hvis Danmark var i Top-5 i dag, ville BNP være 2 mia. kr. højere, viser DeFactos analyser.

Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder

Gamle varer på hylderne

Går man dybere ned i tallene, ser man, at kun hvert femte danske firma introducerede nye produkter eller services i 2009-2011.

“Det er i virkeligheden det mest problematiske. Andre typer innovation som f.eks. organisationsændringer er også vigtige, men i den sidste ende er det centrale, at vi kan sælge attraktive produkter og services,” siger Keld Laursen, professor ved Copenhagen Business School.

Denne problemstilling afspejler sig i, at blot 6,6 procent af virksomhedernes 2011-omsætning kom fra nye produkter. Hvor det placerer Danmark internationalt, er der ingen spritnye tal på. Men i 2006, hvor omkring 7 procent af omsætningen stammede fra nye produkter, lå Danmark nr. 16 ud af 21 europæiske lande.

Brug for kloge hoveder

Når den private sektor innoverer så lidt, skyldes det ifølge Christian Ohm bl.a., at for få virksomheder arbejder systematisk med området.

Og det leder hen til regeringens tredje målsætning. Hvis virksomhederne skal blive mere innovative, vil det være et vigtigt skridt på vejen at indlemme flere højtuddannede i medarbejderskaren.

Keld Laursens forskning viser, at danske firmaer er for lukkede over for omverdenen.

“At opsuge den viden, som kunder og leverandører sidder med, og at kunne bruge den bagefter er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver medarbejdere med de rette kompetencer.”

Derfor skal virksomhederne være vågne og rekruttere flere med en videregående uddannelse, siger Christian Ohm.

“Vi har i Dansk Erhverv en opgave i at forklare, at højtuddannede er en god investering for alle typer af servicevirksomheder. Viden og innovation kræver akademisk power, og det er man nødt til at investere i.”

Minister: Uddan flere og bedre

Ligesom Keld Laursen tvivler Dansk Erhverv dog på, at det danske uddannelsessystem giver de studerende de kompetencer, virksomhederne har brug for.

“Det er de private virksomheder, der skal skabe væksten. Derfor skal de unge målrettes meget mere mod at gå ind i erhvervslivet,” siger Christian Ohm.

På det punkt ligger Dansk Erhverv helt på linje med uddannelsesminister Morten Østergaard (R).
“Selv om vi hele tiden løfter uddannelsesniveauet i Danmark, er det ikke kommet den private sektor tilstrækkeligt til gode,” siger han og påpeger, at det er op til uddannelsesinstitutionerne at uddanne både flere og bedre.

Men hvis andelen af højtuddannede i den private sektor skal øges, er virksomhederne også nødt til at ansætte dem. Hvad gør regeringen for, at det sker?

“På den helt korte bane har vi tilført ekstra midler til videnpilotordningen. Derudover er det muligt, at erhvervslivets rekrutteringsmønstre spiller en rolle, men uddannelsessektoren har også et ansvar. Her skal man ikke kun have fokus på den sidste eksamen, men også på det første job efter studiet.”

Danske virksomheder

Danske virksomheder

 Danmark sakker bagud

,
Telefon:
Torben Gross
Torben Gross, Pressechef
Telefon: 33 95 99 29