Udkantsdanmark stadig akademikerfrit område

Især Jyllands vestkyst, men også store dele af Syd- og Vestsjælland består af små virksomheder, der aldrig har overvejet at ansætte højtuddannet arbejdskraft.

Af Charlotte Kiberg

Samlet set er andelen af private virksomheder med højtuddannede på lønningslisten steget med over en tredjedel de seneste 15 år. Men kratter man lidt i udviklingen, er der mørke huller i Udkantsdanmark. Nok har elinstallatøren i København ansat sin første økonom eller cand.merc.er. Men det har elinstallatøren i Esbjerg ikke.

I 2010 valgte 2,2 procent af de private virksomheder at ansætte deres første akademiker. Men tallet dækker over store geografiske forskelle. For eksempel ansatte over 4 procent af virksomhederne i København første akademiker, mens kun omkring 1,5 procent i hele Vest- og Nordjylland udvidede med en højtuddannet, viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for DeFacto.

Potentiale for større akademikerbeskæftigelse i "udkantsdanmark"

Hjælp til at mødes

Analysen kortlægger de sorte uddannelseshuller og viser, hvor der er potentiale for nye akademikerarbejdspladser. Og Udkantsdanmark har masser af virksomheder, der kunne have gavn af at hyre en akademiker, viser potentialeberegningen. Mens for eksempel Viborg og Ikast-Brande kun mangler at ansætte 30 procent flere akademikere for at nå landsgennemsnittet, har Kalundborg og Thisted et uforløst potentiale på 80 procent, viser analysen. 

Når en virksomhed ansætter sin første akademiker, vil det allerede indenfor tre år kaste job af sig til mindst en faglært eller ufaglært medarbejder, viser analysen. Så det er en både dyr og farlig mangel på udvikling, når Udkantsdanmark stadig tøver, advarer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og fortsætter:

”Uden de ekstra job, akademikerne fører med sig, ender det simpelthen med, at alle flygter fra landdistrikterne.”

Landdistrikternes Fællesråd var involveret i sidste års akademikerkampagne for yderområderne. Et initiativ, der skulle matche akademikere og private virksomheder i 17 udkants-kommuner.

”Kampagnen viste, at hvis akademikeren og virksomheden får hjælp til at mødes, kommer der job ud af det,” siger Steffen Damsgaard, som beklager, at den ikke bliver gentaget.

”Udkantsområderne har brug for særlig hjælp til at tiltrække akademikere. Nu har Videnpilotordningen for eksempel fået flere penge. Det er godt. Men det ville være endnu bedre at give akademikerne ekstra penge med, hvis de oven i købet bliver ansat i en virksomhed i yderområderne. Vi kunne kalde det et led i den erhvervsmæssige kickstart,” siger han.

Tjek ruteplanen.dk

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, mener ikke, det er flere penge, der er behov for. Han opfordrer i stedet til mere mod til at prøve landdistrikterne af:

”Videnpilotordningen er allerede oplagt at bruge i landdistrikterne, hvor der er potentiale, men ikke tradition for at ansætte akademikere. Men de ledige akademikere skal være mere åbne over for nye muligheder. En test på ruteplanen.dk afslører, at man faktisk ret let kommer fra byerne og til virksomheder i landdistrikterne.”

 Positivt akademikerpotentiale

Potentialet er udtryk for, hvor mange akademikere der kunne være ansat, hvis private virksomheder, der ligger under landsgennemsnittet for private virksomheder med samme størrelse og i samme branche, alle kom op på landsgennemsnittet for antal akademikere.

Potentialet er på landsplan beregnet til 23.400 eller en vækst på 22 procent. Kortet viser kommunerne opdelt efter den vækstprocent, der skal lægges oven i det nuværende antal privatansatte akademikere for mindst at nå landsgennemsnittet.

Kommuneoversigt med vækstpotentiale

,
Telefon:
,
Telefon: