24.09.2014

Af Mikkel Arre, dk,djoef,mia,%Related Link;Detoffentligeoverserseniorer;mailto;0%

Vil man gerne holde seniorer længere på arbejdspladsen, er det centralt at værdsætte deres indsats og vise dem, at man gerne vil have, de bliver.

Skorter det på anerkendelse fra ledelsen, er seniorerne nemlig mere tilbøjelige til at afslutte arbejdslivet tidligt, fremgår det af et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

En ny undersøgelse viser imidlertid, at der er ganske store forskelle på dette område fra sektor til sektor. Således mener 46 procent af medarbejderne i den offentlige sektor og 40 procent af deres chefer, at deres arbejdsgiver kun i lav grad eller slet ikke gør en aktiv indsats for at fastholde dem. I de private virksomheder er samme andel 36 procent blandt medarbejderne og blot 21 procent blandt cheferne.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har udført for DeFacto blandt beskæftigede på 50 år eller derover.

Faktaark: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Figur: I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig?

Tre ud af fire er passive

Samme billede tegner sig, når man spørger arbejdsgiverne selv. Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet har spurgt personaleansvarlige hos mere end 500 virksomheder, om de rent faktisk aktivt har bedt en ældre medarbejder om at blive mindst et år længere på arbejdspladsen. Det var der kun 28 procent, der havde, og de offentlige arbejdspladser var underrepræsenterede i forhold til private produktionsvirksomheder.

Undersøgelsen viste desuden, at indsatsen for at holde på seniorerne er meget afhængig af virksomhedens opfattelse af seniorers lyst til at blive ved med at tilegne sig nye kompetencer.

”Det er en helt afgørende faktor, om arbejdsgiverne tror på, at ældre kan og vil lære nyt. Når de personaleansvarlige gør det, stiger sandsynligheden for, at de også handler aktivt for at holde fast på de ældre medarbejdere,” siger Per H. Jensen.

Ønsker sig bedre ledelse

Aalborg-forskerens resultater indebærer altså, at de offentlige ledere har mindre tillid til seniorernes lyst til at lære. I DeFactos undersøgelse ser man, at medarbejdernes tillid til cheferne heller ikke er ubetinget. Hver femte af de offentligt ansatte seniorer mener, at bedre ledelse er en forudsætning for at strække karrieren længere ind i 60’erne.
Der er god grund til at gøre en indsats på netop ledelsesområdet, hvis man vil fastholde seniorerne, påpeger SFI-seniorforsker Mona Larsen. Hendes forskning viser nemlig, at utilfredshed med ledelsen kraftigt tilskynder seniorer til at forlade jobbet.
”Når folk er nået op i 60’erne, orker de ikke den slags mere. Hvis de ellers har et fornuftigt økonomisk alternativ til at arbejde, gider de ikke bruge livet på at arbejde under en dårlig leder,” siger hun.

Djøf mener

Henning Thiesen, formand for Offentlige chefer i Djøf:

”For mig at se er det en vigtig del af ledelse, at man har øje for chefer og medarbejderes forskellige behov i arbejdslivets faser. Ellers risikerer arbejdspladsen, at seniorerne kvitter jobbet i utide. Seniorerne er typisk en stabil arbejdskraft med lavt sygefravær. Men når de organisatoriske forandringers vinde blæser, og de unge er på vej til næste job i karrieren, er det også vigtigt, at seniorerne kan være med til at sikre sagshukommelse og bære kulturen. Jeg tror, det er et stort problem for kvaliteten i sagsbehandlingen og for den faglige hukommelse og sagshistorik, hvis der ikke dæmmes op for det videntab, der sker, hvis seniorerne trækker sig tilbage før tid.”