04.12.2013

Afdk,djoef,mia, Mikkel Arre

Et tilbagevendende synspunkt i debatten om universiteternes fremtid er, at flere bør stoppe deres studier efter tre år og bruge deres bachelorgrad til at komme i job.

Imidlertid har de, der vælger den vej, klart sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet end de færdiguddannede kandidater. Når det gælder lønninger, lønudvikling igennem karrieren og ledighed, klarer kandidaterne sig bedre på alle områder. Det fremgår af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf har foretaget.

”Undersøgelsen viser, at der måske findes et arbejdsmarked for bachelorer i et begrænset omfang, men der er ingen tegn på, at det vil slå bredere igennem. På alle dimensioner – beskæftigelse, overførselsindkomster og løn – halter bachelorerne efter kandidaterne, og det bliver de ved med gennem karrieren,” siger Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.

Faktaark: Bachelor eller kandidat? Beskæftigelse og ledighed

Faktaark: Bachelor eller kandidat? Startløn og lønudvikling

Indhenter ikke kandidater

I det første job får en gennemsnitlig kandidat en løn, der på årsbasis er 36.000 kroner højere end gennemsnitslønnen for en universitetsbachelor, som har været i job i de to år, kandidaten har brugt på at færdiggøre sin uddannelse. Blot syv år senere er denne lønforskel vokset til omkring 106.000 kroner.

”Hvis man skulle være optimistisk på bachelorernes vegne, kunne man forvente, at de med tiden kunne nærme sig kandidaterne og måske endda overhale dem. Men det er der ikke noget, der tyder på,” siger Palle Rasmussen.

Tværtimod bliver universitetsbachelorerne først eftertragtet arbejdskraft, hvis der ikke er nogen ledige kandidater at ansætte. Derfor har Palle Rasmussen også svært ved at se fornuften i at lade flere forlade universitetet efter tre års studier.

”De oplagte jobmuligheder, der er for folk med en mellemlang uddannelse, er allerede optaget af professionsbachelorerne og professionshøjskolerne. Man skal være temmelig blåøjet som beslutningstager for at træffe sådan en beslutning. Jeg tror, at både politikere og embedsmænd kan se, at det ikke vil virke,” siger han.

DI: Intet incitament til at stoppe

Hos erhvervsorganisationen DI peger underdirektør Charlotte Rønhof på diplomingeniøruddannelsen som undtagelsen, der bekræfter reglen: Generelt efterspørger DI-medlemmerne ikke universitetsbachelorer. Men, pointerer hun, det giver ikke mening at stille det sådan op.

”Det er ligesom at spørge, om der er efterspørgsel på noget, der ikke findes. Der er så få, der stopper efter bachelorgraden, at arbejdsgiverne ikke rigtig har nogen at efterspørge. Hvis der skal blive et arbejdsmarked for bachelorer, skal det være en politisk beslutning at skabe det. Det kommer ikke af sig selv,” siger Charlotte Rønhof.

Lønniveau blandt bachelorer og kandidater

Djøf mener

Allan Luplau, formand for Djøf Privat:

"Det er en fejl at tro, at de små og mellemstore virksomheder kan nøjes med bachelorer fra universiteterne. De vælger kandidater med brede kompetencer på et højt niveau. Ellers kan det ikke betale sig at investere i en akademiker. Men det er ikke alene en fejl – det er nedladende over for smv'erne. De ved bedre end andre, hvem de har brug for – de vælger kandidaterne, og de betaler."