25.09.2013

Af Mikkel Arre, dk,djoef,mia

Arbejdsmængden for byrådspolitikerne er heftig. Men spørger man, hvilke forbedringer af arbejdsvilkårene de kunne ønske sig, er det vigtigste ikke at få mindre læsestof eller højere løn.

Forbedring af rammerne


Derimod vil to ud af tre gerne have, at kommunen får mere indflydelse på politiske spørgsmål. Det viser en undersøgelse, DeFacto har foretaget blandt landets byrådsmedlemmer.

En af politikerne bag ønsket er Poul Hvass Hansen (K) fra Thisted Kommune. Efter 24 år som byrådsmedlem er hans oplevelse, at byrådene får mindre og mindre at skulle have sagt:

”Christiansborg-politikerne nøjes ikke med at sætte de overordnede rammer, men går langt ned i petitesser. Det bliver til snærende bånd, der fratager os vores indflydelse og gør, at vi faktisk bare skal bestyre den økonomi, vi nu kan skrabe til os.”

Kommunalpolitikernes egne forslag til forbedringer

Faktaark om undersøgelsen af kommunalpolitikernes arbejde 

Skruen er strammet

Den type frustration er næppe usædvanlig, siger Jens Blom-Hansen, der er statskundskabsprofessor ved Aarhus Universitet og forsker i forholdet mellem stat og kommuner.

Han understreger, at danske lokalpolitikere har langt større indflydelse end deres kolleger i mange andre lande. Men set fra de danske byrådsmedlemmers synsvinkel er udviklingen gået den forkerte vej, vurderer han.

”Lokale frihedsgrader forudsætter et økonomisk råderum, og det er blevet indsnævret hen over de senere år, hvor staten har strammet skruen,” siger Jens Blom-Hansen.

Ved siden af budgetloven, der begrænser kommunernes økonomiske handlefrihed, er den statslige regulering af de kommunale serviceområder også blevet skærpet, siger Jens Blom-Hansen og peger på folkeskolereformen som et eksempel.

Økonomistyring ingen hindring

Byrådsmedlemmernes oplevelse af at savne indflydelse må tages alvorligt, pointerer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

”På den rundtur i det lokale demokrati, som ligger til grund for den demokratirapport, vi netop har offentliggjort, dukkede spørgsmålet om kommunernes manøvrefrihed også op. Men på spørgsmålet om, hvad der konkret virker som en statslig begrænsning, var der ingen klare svar,” skriver hun i en mail til DeFacto.

Vestager afviser, at den statslige regulering af kommunernes økonomi står i vejen for politikudvikling i byrådene.

”Tværtimod kan en god økonomistyring medvirke til, at de initiativer, der aftales politisk, faktisk også bliver virkeliggjort som aftalt. Kommunerne har i de seneste år haft store økonomiske overskud. Jeg vil gerne opfordre til, at kommunerne gør deres budget til virkelighed – for budgettet er jo en politisk aftale om, hvad politikerne gerne vil gøre i året, der kommer,” skriver ministeren.