12.06.2013

Af Mikkel Arre, dk,djoef,mia

Ned med kaffen, ud i bilen, op for radioen og så af sted mod den nærmeste store by. Sådan forløber den typiske morgen for rigtig mange danskere. Og afstandene, vi tilbagelægger, bliver længere for hvert år.

I 2010 pendlede gennemsnitsdanskeren lige knap 40 kilometer pr. arbejdsdag. Det er 23 procent længere end i 1998, så nu kører vi i snit 1.500 kilometer mere om året. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for DeFacto.

Læs analysen her

Pendlingsafstande fordelt på kommuner

Den øgede pendling skyldes, at jobbene i stigende grad ligger uden for vores hjemkommune. 40 procent af danskerne arbejder uden for den kommune, de bor i.

Men bliver de ledige, er det hjemkommunen, der skal sørge for at få dem i arbejde igen. Og det er en svær opgave for kommuner, der ikke ligger i landets to vækstcentre, hhv. Hovedstadsområdet og Østjylland. Det forklarer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Universitet.

”Arbejdspladserne koncentreres i vækstcentrene, og arbejdskraften er stadig mere mobil. Men mens virksomhederne er flytbare, er kommunerne geografisk bundne. De kan kontrollere de ledige og give dem hjælp og vejledning – men når der ikke er jobåbninger, er det svært for dem at løse deres opgave. De skal samle op, når borgerne falder ud af arbejdsmarkedet, men de har ikke ressourcerne til også at lave jobskabende aktiviteter.”

Jobchef: Kommuner er de rette

Som jobchef i Odsherred Kommune genkender Jens Højlund tendensen til, at arbejdspladserne flytter mod øst. Derfor handler indsatsen over for kommunens ledige i høj grad om at tilskynde dem til at flytte efter jobbene.

Men selvom jobåbningerne altså ofte findes uden for Odsherred Kommune, mener han, at beskæftigelsesindsatsen er placeret det rette sted.

Så mange krydser kommunegrænsen

”Kommunerne er ikke for små til den opgave. De er tværtimod de helt rigtige til at løse den. Vi har et ansvar for de ledige i vores kommune, og derfor skal vi også have beskæftigelsesindsatsen. På den måde undgår borgerne at få den oplevelse, at de er underlagt en fjern regional enhed.”

Brug for regionalt samarbejde

Ikke desto mindre taler Henning Jørgensen for netop en regional jobindsats.

”Større regioner vil give et tilpas stort arbejdsmarkedsopland til at kunne pulje ressourcer sammen og lave større indsatser, for eksempel når det gælder uddannelse. Og så er der brug for samlede prioriteringer. Nu har vi seks vækstfora, 13 VEU-centre, 31 VUC’er og 94 jobcentre med hver sin tilgang. En regional arbejdsmarkedspolitik vil kunne koordineres med erhvervs- og uddannelsespolitikken, så de peger i samme retning,” siger han.

I Odsherred forstår Jens Højlund godt ideen i mere regional koordinering, men han er skeptisk over for, hvordan det skal ske i praksis. Han tror mere på uformelle samarbejder mellem kommunerne om dele af jobindsatsen.

”Den type samarbejdsfora findes allerede. Nogle vil måske sige, at det ikke er systematisk nok, men hvis virksomheder i Odsherred for eksempel leder efter en type ledige, vi ikke har, så ringer vi til Holbæk eller Kalundborg og spørger dem.”