Djøf

Koncerter med rabat

Køb billetter til koncerter med Djøf-rabat.

DR Big Band med Carla Bley og Steve Swallow

  • Lørdag den 7. oktober kl. 20.00
  • Standardpris: 325 kr.
  • Med 20% i Djøf-rabat er prisen 264 kr.

DR Big Band med Carla Bley og Steve Swallow

Så er der en mulighed for at møde Newyorker-parret Carla Bley og Steve Swallow i DR Koncerthuset – Studie 2 – lørdag den 7. oktober kl. 20.00 – sammen med DR Big Bandet.

Newyorker-parret Carla Bley og Steve Swallow er levende legender i moderne bigband-jazz. Her er muligheden for at opleve dem i en unik vifte af musikalske højdepunkter fra seks årtier - og et nyt værk skrevet specielt til DR Big Band. 

Gennem seks årtier har den amerikanske jazzpioner Carla Bley komponeret kompromisløst i det store orkesterformat og fascineret et internationalt publikum med sin unikke klangverden – i tæt samarbejde med sin livspartner, bassisten Steve Swallow.

Carla Bleys musik er på én gang dramatisk og humoristisk – og på én gang kammermusikalsk og hypermoderne “free bag”. Gennem hele sin karriere har Bley holdt et fast greb om sit eget ensemble Carla Bley Band, men hun har også komponeret for andre notabiliteter som George Russel, Gary Burton, Jimmy Giuffre og Charlie Haden.

Som altid har Carla Bley sin livspartner, bassisten Steve Swallow, med sig til København. De to forelskede sig under en pladeindspilning i 1985 og har været uadskillelige både musikalsk og privat lige siden, hvilket blandt andet har resulteret i de intime duo-albums “Duets” og “Go together”.

Til sit besøg hos DR Big Band medbringer Carla Bley sine favoritkompositioner fra en lang og indholdsrig karriere – og i tillæg har hun skrevet et spritnyt værk til lejligheden, specielt til DR Big Band.

Køb billet og få Djøf-rabat til Carla Bley og Steve Swallow

Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band

  • Torsdag d. 9. november kl. 20.00 i Amager Bio, ståpladser 
  • Standardprisen er 295 kr. 
  • Med 10% Djøf-rabat er prisen 268 kr.

Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band - Køb billet med Djøf-rabat

Den sprudlende jazz-original Django Bates har nyfortolket rockhistoriens mest legendariske album. The Beatles’ Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band fik ikon-status allerede ved udgivelsen, og begejstringen har ikke lagt sig siden. Forvent en spektakulær, jazzet version af det 50 år gamle album fra Bates og DR Big Band.

Django Bates er komponist og multi-instrumentalist og blevet kaldt ’den britiske jazz-scenes løse kanon’, og med sin uortodokse tilgang til musikken er han det oplagte valg til at arrangere det skelsættende The Beatles-album for bigband.

Allerede ved udgivelsen af Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band blev det konceptuelle album anset som et markant nybrud i musikhistorien, og i dag bliver det stadig betragtet som et af rockhistoriens absolut vigtigste udgivelser. Når DR Big Band går på scenen med albummets hits som With A Little Help From My Friends og Lucy In The Sky With Diamonds er den vanlige rytmegruppe skiftet ud med den danske trio Eggs Laid by Tigers, der også lægger vokal til Bates’ Beatles-arrangementer.

Køb billet og få Djøf-rabat til koncerten.

Djøfbladet

Djøferne sidder for meget ned

Djøfere er højt placeret på listen over, hvor meget folk sidder ned på jobbet, viser ny forskning. Men er det et problem? Vi har spurgt Mette Korshøj Larsen, som forsker i stillesiddende arbejde ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Illustration: Lasse Skovgaard Christensen
Djøf blog

Skal man have et andet job, før man siger op?

Måske har du brugt din sommerferie på at overveje din jobsituation. Men du tør ikke sige dit job op, før end at du har et andet på hånden. Hvornår skal man sige et job op? Hvornår er det smart at blive?


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent