Djøf

Personlig rådgivning

Som medlem har du mulighed for at benytte vores mange tilbud. Herunder kan du læse om den personlige rådgivning, som du kan forvente via dit medlemskab.

Rådgivning

Vi er din tætte sparringspartner i de forskellige aspekter af dit arbejdsliv. Vi har et indgående kendskab til dit jobmarked, og vi kender juraen. Det gør os i stand til at yde dig kompetent sparring, når du er i kontakt med os om fx:

  • Løn og lønforhandling
  • Kontrakter
  • Arbejdsforhold
  • Ferie
  • Barsel
  • Sygdom og stress
  • Afsked og advarsler

Vi sidder klar til at svare dig på telefon, mail og chat, alle hverdage fra kl. 9-16.

Meld dig ind og få adgang til både rådgivning og alle vores andre tilbud

Din kontrakt

Inden du skriver under på din kontrakt, vil vi gerne se den igennem sammen med dig. Vi sikrer os, at du kender dine rettigheder, og at du får vores anbefalinger med på vejen. På den baggrund oplever mange af vores medlemmer, at de får aftalt sig frem til en højere løn og bedre vilkår.

Bliv klogere på ansættelsesvilkår

Individuel karrieresamtale

Du kan booke en samtale af en times varighed med en af vores konsulenter i Karriere- & Kompetencecenteret. Ved samtalerne rådgiver og sparrer vi med dig omkring dit arbejdsliv og din karriere. Du får en dybdegående sparring på dine egne overvejelser om karriere, kompetenceudvikling, trivsel i jobbet, ledelse m.m.

Da vi har en stor viden om arbejdsmarkedsforhold og organisatorisk forståelse, kan vi bidrage til, at du:

  • Bliver afklaret om din situation
  • Får indsigt i egne præferencer for karriere og arbejdsliv
  • Får viden om relevante handlemuligheder
  • Træffer optimale valg i forhold til din karriere

Så har du brug for at sætte fokus på dit eget arbejdsliv, få handlekraft, inspiration og nye vinkler, så tøv ikke med at kontakte os, og få en samtale.

Book en karrieresamtale

Karriereworkshops

Vi afholder løbende gratis karriereworkshops over hele landet. Her kan du få viden, inspiration og ikke mindst muligheden for at dele erfaringer med ligesindede djøfere. Tilfredsheden med vores workshops er stor – 97% af deltagerne vil anbefale dem til andre. Emnerne varierer, men er i øjeblikket blandt andet karriereafklaring, selvledelse, mødeledelse, brug af sociale medier, jobsøgning og personlig branding.

Tilmeld dig en workshop og få viden, nye vinkler og en udvidelse af dit faglige netværk

Mentorforløb

Er du nyuddannet eller er dit næste karriereskridt at etablere egen virksomhed eller at gå ledervejen, så kan du søge om at få en mentor. Som deltager i et mentorprogram får du en professionel relation, hvor du i fællesskab med din mentor får sat fokus på din faglige og personlige udvikling.

I Djøf har vi et af Danmarks største og mest professionelle mentorprogrammer. Med over 500 mentorer er der rig mulighed for at du kan få en mentor, der matcher dit behov.

Bliv en del af mentorprogrammet

Jobsøgning

For at være en interessant kandidat til jobbet skal du præsentere dig selv bedst muligt i det materiale, som du sender til arbejdsgiver. Vi tilbyder derfor sparring på dit cv og din ansøgning, og drøfter gerne din jobsøgningsstrategi med dig. Det gælder, hvad enten du er studerende, ledig eller ansat som medarbejder eller leder.

Få mere at vide om jobsøgning

Tænk længere

Få den karriere du drømmer om

Djøfbladet

Jeg frygter for min fremtid i Storbritannien

John Carstensen har boet ti år i Storbritannien, og de sidste seks arbejdet som embedsmand i DFID. Han frygter, at Brexit kan fratage ham retten til at arbejde og leve i landet og få voldsomme konsekvenser for ham og hans familie.

Illustration: Michael Werge
Djøf blog

Jeg drømte om elverhøj, men endte som lykkelig copywriter

Drømmer du også om at skifte retning eller fokus i din karriere? Her er min historie om at bygge fundament under en ny faglighed og folde mig ud som tekstforfatter.


Line Frost Pedersen
Line Frost Pedersen
Udviklingskonsulent