]]>

Udflytninger fylder stadig

Djøf har undersøgt langtidseffekterne udflytninger af statens arbejdspladser i Bedre Balance I og II.

Vi har tidligere evalueret udflytningerne og spurgt til djøfernes erfaringer. Denne undersøgelse har fokus på langtidseffekterne af udflytningerne. Læs mere om konklusionerne her.

Effekter belyst af 973 djøfere

Denne undersøgelse af langtidseffekterne af udflytningerne, som Djøf nu har gennemført, forholder sig til effekterne af udflytningerne, som de bliver beskrevet af de djøfere, som var ansat på de berørte arbejdspladser, da Bedre Balance I og II blev gennemført. 973 djøfere – medarbejdere og chefer – har med deres svar gjort os klogere på, hvilke effekter flytningerne fik set med deres øjne.  

Høj svarprocent

De berørte medarbejderes lyst til at beskrive deres erfaringer har været meget stor. Djøfs undersøgelse har en svarprocent på 47, hvilket er langt over den normale svarprocent på den slags undersøgelser. Det vidner om, at medarbejderne fortsat er dedikerede til de opgaver, som mange har måtte forlade, og at de forsat ønsker at bidrage til at opsamle værdifuld læring. Engagementet i opgaverne bliver yderligere bekræftet af, at 76 procent af de medarbejdere, som trods flytning er blevet i jobbet, angiver, at det er jobindholdet, som hovedsageligt har fået dem til at blive. 

Medarbejderne flyttede ikke med

Undersøgelsen viser, at medarbejderne kun i begrænset omfang er flyttet med opgaverne. Kun 29 procent er stadig er ansat på samme arbejdsplads. 64 procent har fået nyt job og de resterende 7 procent er gået på pension eller er arbejdssøgende.

Videnstab og længere sagsbehandlingstider

Det er de berørte medarbejders klare vurdering, at flytningerne har resulteret i stort videnstab, lavere kvalitet i opgaveløsningen og længere sagsbehandlingstider. Omkring hver tredje angiver fx, at sagsbehandlingstiden er steget, mens kun to procent svarer, at den er faldet. Ligeledes svarer knap halvdelen, at kvaliteten i opgaveløsningen er faldet, mens kun tre procent siger, at den er steget.

Det er ærgerligt, hvis man på de udflyttede arbejdspladser skal slås med at indhente det tabte i en tid, hvor den offentlige sektor ikke har mange ekstra ressourcer. 

Fleksibilitet er svaret

Godt halvdelen af dem, der har været direkte berørt af udflytningen, er blevet tilbudt mulighed for hjemmearbejde, knap halvdelen er blevet tilbudt pendlertid som arbejdstid, mens godt hver femte er blevet tilbudt en fastholdelsesbonus. Godt hver femte er ikke blevet tilbudt særlige vilkår for at fastholde dem.

Knap hver tredje af dem, der har skiftet job som følge af flytningen, svarer, at mere fleksibilitet kunne have fået dem til at fortsætte i jobbet.

Havde flere oplevet det som en reel mulighed at pendle til arbejde eller arbejde mere systematisk hjemmefra, så tyder noget altså på, at de afledte negative konsekvenser af flytningerne havde været mindre. Den læring så vi heldigvis allerede nogle arbejdsgivere tage til sig og bruge, da Bedre Balance II blev gennemført.

Vil du vide mere?

Vil du gerne se alle resultaterne fra undersøgelsen, så kontakt din sædvanlige kontaktperson i Djøf.