]]>

Tak for super inspirerende medlemsmøder

På min Danmarks Tour møder jeg masser af engagerede djøfere, der fylder min formandsbog med nye ideer til mit politiske arbejde. Det er fantastisk.

I mit formandsliv har jeg afsat mindst én dag om ugen til at tage rundt i landet og besøge djøfere. For jeg ønsker at komme tæt på jer og høre, hvad der rører sig på arbejdspladserne og i de forskellige sektorer – og for at fortælle, hvad vi arbejder for i Djøf Offentligs bestyrelse. 

Nye ideer og inputs

Jeg har haft nogle virkeligt gode og inspirerende møder, så tak for interessante snakke og feedback – hvor jeg bliver klogere og får helt nye ideer til mit arbejde med at gø-re mit bedste for de offentlige ansatte djøfere. Det er en kæmpe fornøjelse.

Nord, syd, øst og vest

Mange har allerede taget imod mit tilbud om besøg. Det er derfor blevet til en hel del medlemsmøder det seneste halve år. 

På mit danmarkskort viser knappenåle, at jeg har været vidt omkring - fra Vestre Landsret i Viborg og Skive Kommune til Landbrugsstyrelsen i Augustenborg, en række styrelser og kommuner i hovedstadsområdet, hos Skattestyrelsen i øst til Esbjerg Kommune i det vestjyske. Plus alle dem midt imellem. Og der er flere i kalenderen. Jeg har kort sagt mødt djøfere i hele Danmark og fra alle dele af den offentlige sektor. 

Jeres respons og inputs giver inspiration til nye ideer

I har på møderne fortalt mig, hvad der præger jeres hverdag, om det så er den daglige djøfbashing, reformer, ressortomlægninger, besparelser, stress eller work-life balance. Vi har også talt om jeres stolthed over det, I gør for det danske samfund, jeres oplevelser og refleksioner over værdien af, at Djøf er tilstede, og hvordan vi sammen kan gøre endnu mere for, at Djøf blive vedkommende og sætter tydelige fingeraftryk. 
 
Jeg lytter – og jeg får hver gang nye inputs og ideer med hjem. Det er simpelthen så beri-gende at diskutere arbejdsliv og vilkår med alle jer reflekterede og nysgerrige djøfere. Tak!

Jeres respons og input har blandt andet givet mig idéer til: 

  • OK21 og behovet for fleksibilitet  for at skabe det gode lange arbejdsliv til gavn for både den enkelte og samfundet - vi går så småt i gang i starten af 2020 med kravsindsamlingsprocessen.
  • Flere debatarrangementer hvor vi inivterer både djøfere og ikke-djøfere til spisning og snak om større tværgående temaer for samfundets udfodringer.
  • TR-uddannelsen, så vi kan klde tillidsrepræsentanter på til at påtage sig rollen som ledende og samlende figur på arbejdspladsen og til at imødegå forringelser og spille konstruktivt ind til forbedringerne af medlemmernes vilkår. 

Vil din arbejdsplads have besøg?

Har I lyst til en snak om Djøf og vores arbejde for medlemmerne, så kommer jeg gerne forbi din arbejdsplads. Skriv til mig på dk¤djoef¤sgv, så gør jeg plads i kalenderen.

Er du interesseret i politisk arbejde?

Hvis nogen af jer går med et ønske om at engagere jer i det politiske liv, da vil jeg minde om, at der snart er valg til Djøf Offentligs repræsentantskab. 

Valghandlingerne sker i efteråret og i nogle sektorer allerede i starten af september måned. Læs mere om valget her.