]]>

Tag med til Forhandlerseminar for TR

Efter sommerferien inviterer Djøf Offentlig til Forhandlerseminar på Axelborg i København

Bedre forhandlingsresultater får du kun, hvis du formår at samarbejde med din modpart om en god forhandlingsproces.

På seminaret den 8. september 2022 kl. 10.00-20.00, lærer du at forstå, hvordan dine egne tankemønstre og din forhandlingsstil påvirker din modpart. Seminaret afsluttes med middag fra kl. 17:30.

Du lærer at afkode din modpart og modpartens måde at forhandle på, og du lærer at tilpasse dine egne reaktionsmønstre, så de fremmer en god proces.

Du får redskaber, som forbedrer din evne til at analysere din modpart og tilrettelægge forhandlingen, så I undervejs får en bedre dialog og undgår de klassiske faldgruber.

Og det hele sker sammen med alle dine engagerede TR-kolleger fra andre arbejdspladser, som også brænder for at styrke deres forhandlingsresultater.

Master i sportspsykologi, coach og highperformance-træner Klaus Veile Sapiens Performance -High Performance Consulting & Training vil på seminaret guide os igennem praksisnær teori og udfordrende kommunikations- og forhandlingsøvelser, som bygger videre på de forhandlingserfaringer, du som tillidsrepræsentant har med dig.

Seminaret er åbent for tillidsrepræsentanter og -suppleanter, som har gennemført Djøfs Forhandleruddannelse ++. Vi glæder os til at se jer alle igen.

Skynd dig at tilmelde dig via opslaget på www.djoef.dk, da vi har et begrænset antal pladser. Ellers se den særlige invitation til seminaret, som snart lander i din indbakke.