Sygedagpenge
Er man ansat som funktionær, har man ret til løn under sygdom. Man vil ikke samtidig kunne få sygedagpenge. Derimod har arbejdsgiveren mulighed for at modtage sygedagpengene som refusion for den udgift arbejdsgiver har til løn (helt eller delvist). Arbejdsgiver kan dog først få udbetalt sygedagpengerefusion efter 30 dages sygefravær, og alene hvis den sygemeldte medarbejder opfylder betingelserne for sygedagpenge.
To krav skal være opfyldt, for at være berettiget til sygedagpenge. Man skal:
- opfylde beskæftigelseskravet og
- være uarbejdsdygtig.
Beskæftigelseskravet
For at kunne opnå ret til sygedagpenge (og arbejdsgiverrefusion) skal man opfylde beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven og således:
- have været i beskæftigelse i mindst 240 timer, inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag
- i mindst fem af disse måneder skal man have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
Partshøring
Hvis man ikke har været ansat i et omfang, så beskæftigelseskravet er opfyldt, vil kommunen sende den sygemeldte en orientering om det i form af en partshøring.
Har den sygemeldte en dagpengeret i a-kassen, kan det i stedet give berettigelse til sygedagpenge. Det er vigtigt, at kommunen bliver opmærksom på dette forhold, som svar på partshøringen.
Uarbejdsdygtighed
For at kunne modtage sygedagpenge skal man være uarbejdsdygtig, og det skal være på grund af egen sygdom. Sygdommen kan som sådan godt være udløst af andre faktorer, fx af stress på baggrund af et barns sygdom.
I første omgang vurderes uarbejdsdygtighed som udgangspunkt konkret i forhold til arbejdsplads og arbejdsopgaver. Efter tre måneder med sygefravær (undtagelsesvist tidligere) kan jobcentret dog foretage en såkaldt bred vurdering.
En bred vurdering vil sige, at vurderingen af uarbejdsdygtighed nu sker bredere og på grundlag af dit samlede uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det er således ikke længere udelukkende en vurdering af din uarbejdsdygtighed i dit job/fag, men i forhold til de arbejdsområder, som man på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage, eventuelt efter en kortere oplæring. Man vil altså ved en bred vurdering, godt kunne vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og dermed ikke længere kunne modtage sygedagpenge – og arbejdsgiver vil ikke modtage sygedagpengerefusion.
Er man udelukkende sygemeldt grundet forhold på arbejdspladsen, og kommunen vurderer, at man godt ville kunne arbejde et andet sted, vil kommunen også ud fra en bred vurdering kunne vurdere, at man ikke er uarbejdsdygtig, og arbejdsgiver kan dermed ikke få sygedagpengerefusion.
Som funktionær fastholdes retten til løn under sygdom, uanset om sygedagpengerefusionen ophører som følge af jobcenterets brede vurdering.
Oplysningsskema
Arbejdsgiver skal indberette sygemeldingen til den sygemeldtes bopælskommune. Herefter sender kommunen (jobcenteret) den sygemeldte et oplysningsskema, hvor man skal svare på spørgsmål relateret til sygemeldingen.
Forventer man at være sygemeldt ud over 8 uger, vil man blive indkaldt til samtale ved jobcenteret. Det er muligt at tage en bisidder med til mødet.
Jobcenteret vil anmode om en lægeattest, hvis de vurderer, at det er nødvendigt for, at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Lægeattesten vil typiske skulle indeholde egen læges vurdering af mulighederne for at arbejde samt hvilke eventuelle skånehensyn, der er behov for.
Hvis jobcenteret ikke indhenter lægeattest, har man selv mulighed for at anmode dem om at gøre det i tilknytning til den første opfølgende samtale.
Er man sygemeldt grundet alvorlig kritisk sygdom, er det muligt at bede om ”stand by”. Det betyder, at man ikke bliver indkaldt til opfølgende samtaler i jobcentret. Jobcentret indhenter i stedet nødvendig dokumentation på sygemeldingen fra behandlende læge.
Hvor lang tid kan man få sygedagpenge
Det er muligt at modtage sygedagpenge (arbejdsgiver sygedagpengerefusion) så længe, man vurderes at være uarbejdsdygtig - dog som udgangspunkt maksimalt i 22 uger inden for en periode på 9 måneder.
Revurdering
Har man modtaget sygedagpenge(refusion) i 22 uger inden for de forudgående 9 hele måneder, og er man fortsat uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, så skal kommunen vurdere, om det er muligt at forlænge sygedagpengene.
Som udgangspunkt indhenter sagsbehandleren nye lægelige oplysninger i forbindelse med revurderingen og typisk i form af en status, som lægen kan besvare ud fra lægejournalen. Det er derfor vigtigt, at man har haft kontakt til sin læge, så attesten kan besvares så fyldestgørende og præcist som muligt.
Forlængelsesmuligheder
Jobcenteret kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet, når:
- det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked
- det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger
- man er under eller venter på lægebehandling og man efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet
- kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
- Forlængelsen kan ikke benyttes, såfremt sagen skal forelægges Rehabiliteringsteamet i forbindelse med Jobafklaringsforløb
- en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom
- der er rejst sag om ret til erstatning efter en arbejdsskade
- kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet.
Det er muligt at læse om reglerne her: orientering om sygedagpenge
Hvis forlængelsesreglerne ikke kan opfyldes, og man fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, overgår man til et ”jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse”. En evt. sygedagpengerefusion til din arbejdsgiver vil blive refusion af ressourceforløbsydelse i stedet for.
§ 56-aftale
En § 56-aftale betyder, at arbejdsgiver har mulighed for at søge sygedagpengerefusion allerede på første sygedag, hvorimod arbejdsgiver normalt først kan søge sygedagpengerefusion efter de første 30 sammenhængende sygedage.
En § 56-aftale kan indgås, når:
- der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse, og
- lidelsen i væsentligt omfang forøger pågældendes fraværsrisiko, og
- det skønnes, at personen vil have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen.
Behandling
Arbejdsgiver skal normalt afholde sygedagpengeudgiften, hvis et medlem er fraværende på grund af indlæggelser eller ambulant behandling.
I dette tilfælde kan arbejdsgiveren også indgå en § 56- aftale, der giver ret til refusion at sygedagpengene. Det er dog en betingelse, at indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet.
Formålet er, at arbejdsgiveren ikke afholder sig fra at ansætte en medarbejder, der fx skal opereres kort efter ansættelsen.
Hvis aftalen indgås efter ansættelsen, kan den alligevel godkendes, såfremt arbejdsgiveren forinden allerede har udbetalt sygedagpenge i 21 dage inden for de sidste 12 måneder for samme lidelse.
For fertilitetsbehandling gælder det, at barnløshed ikke i sig selv anses for at betyde en øget sygdomsrisiko. Fertilitetsbehandling kan således som udgangspunkt kun være omfattet af § 56, såfremt behandlingen er besluttet på tidspunktet for ansættelsen. Derudover kan der alene bevilliges en § 56-aftale for den af parterne, der er skyld i barnløsheden.
Kravene til ordningen
Ved en bevilling af § 56 vil kommunen altid skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den sygemeldte er omfattet af mulighederne for at få en § 56-aftale. Du kan derfor med fordel anbefale din kollega at undersøge muligheden konkret ved egen læge og kommune.
Der er to muligheder, for at få en § 56-aftale:
- Enten hvis det på ansættelsestidspunktet er planlagt, at man skal indlægges eller i ambulant behandling
- Hvis arbejdsgiver inden for de seneste 12 måneder har udbetalt sygedagpenge eller løn i mindst 21 kalenderdage for den sygdom, som nu kræver, at man skal indlægges eller i behandling
Det er muligt at søge om en § 56-aftalen, hvis man:
- er førtidspensionist og har et mindre job
- er revalidend i oplæring eller optræning i en virksomhed
Det er derimod ikke muligt at søge en § 56-aftale, hvis man er ansat i et fleksjob. I denne situation er arbejdsgiver allerede berettiget til sygedagpenge fra første sygedag.
En § 56-aftale gælder i op til 2 år ad gangen, og kan eventuelt forlænges, hvis betingelserne fortsat er til stede.
Eksempler på mulige § 56-aftaler
- Genoptræning
- Smerter i bevægeapparatet
- Fertilitetsbehandling
- Cancerbehandling og/eller følger heraf
- Depression
- Diabetes
- Migræne
- Tinnitus
Kommunernes tilbud til sygemeldte
Mange kommuner har forskellige tilbud til sygemeldte. De enkelte tilbud skal findes på Sundhed.dk.
Kontakt Djøf
Som du kan se, er reglerne ikke helt ligetil, og selvom du nu har fået et overblik, så opstår der altid nye spørgsmål, når et af dine medlemmer har brug for konkret rådgivning. Du og dine medlemmer er altid velkomne til at kontakte Djøf, så vi kan få drøftet diverse konkrete situationer og afklare eventuelle spørgsmål.