]]>

Status på OK18

Hov, er denne artikel ikke genbrug fra sidst? Man skulle tro det, for vi har stadig ikke fået de sidste aftaler på plads efter OK18, så der er fortsat behov for at gøre status.

Status for udsendelse af overenskomster for perioden 2018-21 er, at den kommunale overenskomst er udsendt, men revision af uddannelsesbilaget udestår, den regionale overenskomst er på ved ud, men revision af uddannelsesbilaget udestår og den statslige overenskomst, ja, her tør vi fortsat ikke sige noget om, hvornår den er klar til udsendelse.

Forligt er fyldt 1 år

Den 28. april er årsdagen for indgåelse af forlig om OK18 i Forligsinstitutionen. Men vi har stadig ikke alle aftaler på plads efter forhandlingerne. Så vi nærmer os et punkt, hvor opfølgningen på OK18 er ved at være lige så specielt og enestående som selve forhandlingsforløbet.

Den regionale overenskomst

Nu er den regionale overenskomst dog på vej, måske allerede udsendt, når du læser dette. Dog er overenskomstens uddannelsesbilag fortsat ikke revideret efter OK18.

Den kommunale overenskomst

Som bekendt er den kommunale overenskomst for 2018-21 udsendt i november 2018. Men overenskomstens uddannelsesbilag er fortsat ikke revideret efter OK18.

Den statslige overenskomst

Der er fortsat ikke (i skrivende stund) udsendt en ny statslige overenskomst. Men der er kontakt mellem Akademikerne og Moderniseringsstyrelsen om sagen, så mon ikke den snart falder på plads?

Det er ikke muligt at give et bud på, hvornår det sker.

Bemærk, at ændringerne i overenskomsten med virkning fra 1. oktober 2018, som er aftalt ved OK18, først træder i kraft, når den nye overenskomst er underskrevet. Det er forbedringerne til bachelorer på trin 1 og 2, pensionsforbedringerne til ph.d.-studerende og ny stillingskategori (chefkonsulent med personaleansvar) og nye forhandlingsregler for konsulentgruppen.