Der er fastholdt to universitære spor (adjunkt-lektor-professor og forsker-seniorforsker-professor) i stillingsstrukturen, men som noget nyt er stillingerne delt op i hovedstillinger (adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker og professor) og øvrige stillinger. Blandt andet er der mulighed for i begrænset omfang at blive ansat som studieadjunkt/studielektor, hvor stillingens indhold er primært undervisning.
Ligestilling af forskning og forskningsbaseret undervisning
Forskningen er det primære grundlag for forskningsbaseret undervisning, men som opgaver for universitetet er forskning og forskningsbaseret undervisning ligestillede. I den nye stillingsstruktur er der fastsat større krav til det videnskabelige personales kompetencer inden for undervisning.
Tydeligere rammer for karriereveje
Universiteterne skal synliggøre karriereperspektiverne, herunder særligt for ansatte i tidsbegrænsede stillinger.
Endvidere er der mulighed for at indføre et forfremmelsesprogram fra lektor- /seniorforskerniveau til professor med det formål at kunne fastholde og/eller rekruttere særligt talentfulde lektorer/seniorforskere. Efter ansættelsen i forfremmelsesprogrammet og faglig bedømmelse som kvalificeret overgår man direkte til en professorstilling.
Professor med særlige opgaver (MSO) udfases
Det betyder, at der ikke kan oprettes nye stillinger som professor MSO efter den 1. januar 2020, men at de allerede ansatte i stillingskategorien bevarer deres stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår, indtil stillingen udløber.
Ny stillingsstruktur for videnskabligt personale ved universiteter