]]>

Lønregulering i kommuner og regioner

Der venter en lønstigning til ansatte i kommuner og regioner den 1. oktober 2019.

Ved OK18 blev der på både det kommunale og det regionale område aftalt en generel lønstigning på 1 % samt udmøntning fra reguleringsordningen på samme tidspunkt.

Generel lønstigning og udmøntning fra reguleringsordningen

En generel lønstigning betyder, at alle løndele (basisløn, pension, tillæg med videre) stiger. På det kommunale område blev det dog aftalt at fastfryse rådighedstillægget i overenskomstperioden 2018-2021, og det reguleres derfor ikke som de øvrige løndele den 1. oktober 2019.

  • På det kommunale område udmønter reguleringsordningen 0,01 % og det giver en ny reguleringsprocent. pr. 1. oktober 2019 på 1,390861 (i forhold til grundbeløb pr. 31.3.2000).
  • På det regionale område udmønter reguleringsordningen -0,21 % så reguleringen pr. 1. oktober 2019 bliver 1,028075 (i forhold til grundbeløb pr. 31.3.2018).

Forskellen mellem de to område hænger sammen med den opgjorte faktiske lønudvikling og tidligere udmøntninger/lønstigninger på områderne.