]]>

Lønnen stiger pr. 1. oktober 2022

Bliv opdateret på lønstigninger pr. 1. oktober 2022.

Ved OK21 blev der aftalt en lønstigning samt en udmøntning fra reguleringsordning pr. 1. oktober 2022 i både kommuner og regioner. I staten stiger lønnen også pr. 1. oktober 2022. Her udmønter reguleringsordningen dog først 1. april 2023. 

Det kommunale område

På det kommunale område blev der ved OK-21 aftalt en lønstigning på 1,90% pr. 1. oktober 2022. Oveni kommer en udmøntning fra reguleringsordningen på 0,67%.

Den nye reguleringsprocent pr. 1. oktober 2022 er beregnet til 1,494018. Procentreguleringen anvendes til regulering af lønninger fastsat i 31.3.2000-niveau.

Næste lønstigning i kommunerne venter pr. 1. april 2023. Her stiger lønnen med 0,30%.

Det regionale område

På det regionale område blev der ved OK-21 aftalt en lønstigning på 1,37% pr. 1. oktober 2022. Oveni kommer en udmøntning fra reguleringsordningen på 0,46%.

Den nye reguleringsprocent pr. 1. oktober 2022 er beregnet til 1,083866. Procentreguleringen anvendes til regulering af lønninger fastsat i 31.3.2018-niveau.

Næste lønstigning i regionerne venter pr. 1. januar 2023. Her stiger lønnen med 0,77%.

Staten

I staten blev der ved OK-21 aftalt en lønstigning på 0,29% pr. 1. oktober 2022.

Den næste udmøntning fra reguleringsordningen kommer i staten pr. 1. april 2023. Pr. 1. april 2023 er der yderligere aftalt en lønstigning på 1,48%.

Vil du genbesøge OK21-resultaterne?

Her finder du den tekniske gennemgang af OK21-resultaterne.