Sygemelding
Hver virksomhed har typisk sin egen sygepolitik om, hvordan man sygemelder sig og til hvem. Bliver man syg, er det vigtigt at melde sig syg så hurtigt som muligt efter de angivne regler. Som tillidsrepræsentant har du nogle gange mulighed for at påvirke dette, men ofte ikke.
En arbejdsgiver kan bede om lægelig dokumentation for, at man er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det kan være i form af en mulighedserklæring, varighedserklæring eller friattest. Se mere om de forskellige erklæringer nedenfor.
Sygefraværssamtale
Er man sygemeldt i en længere periode, har arbejdsgiver en forpligtelse til at afholde en sygefraværssamtale. Samtalen skal afholdes inden 4 uger fra første sygedag.
Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. I særlige tilfælde, vil det heller ikke være muligt med en telefonisk samtale. Er det tilfældet, kan samtales rykkes til, at der er mulighed for det.
Er man for syg til at deltage i samtalen (fysisk eller telefonisk), kan arbejdsgiveren kræve at få dette bekræftet via en erklæring fra lægen. Deltager man ikke i samtalen af helbredsmæssige årsager, kan det ikke få ansættelsesretslige konsekvenser. Ved manglende deltagelse af anden årsag, kan det få ansættelsesretslige konsekvenser, da det i yderste konsekvens kan betragtes som ulovlig udeblivelse.
Arbejdsgiver skal bære udgiften for erklæringen, men den sygemeldte vil typisk skulle lægge beløbet ud.
Mulighedserklæring
En arbejdsgiver vil typisk bede om en mulighedserklæring i tilfælde, hvor der er tvivl om den sygemeldtes muligheder for at arbejde helt eller delvist.
Formålet med mulighedserklæringen er at afdække, i hvilket omgang man kan arbejde på trods af sin sygdom, og den har således til formål at bidrage til, at man fastholdes i arbejde.
Mulighedserklæringen består af to dele. Første del udfyldes af den sygemeldte og arbejdsgiveren. Her angives, hvad parterne tror og forventer, man som sygemeldt kan. Det kan fx være ved at arbejde færre timer, arbejde hjemmefra, få andre arbejdsopgaver med mere.
Anden del af erklæringen udfyldes af lægen, der bringer sin lægefaglige viden i spil i forhold til de forventninger den sygemeldte og arbejdsgiveren har angivet i første del af erklæringen.
Friattest
Er der ikke udsigt til, at du kan arbejde helt eller delvist, men arbejdsgiver alligevel ønsker dokumentation for, at man er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil en friattest være relevant.
Sigtet er at få dokumentation for at din sygdom er årsag til dit fravær, og dertil eventuelt også, hvor længe du forventes at være fraværende, og om du igen vil blive i stand til at klare dit arbejde.
Attesten kan alene udfærdiges under aktuelt fravær.
Varighedsattest
Ønsker en arbejdsgiver alene lægelig dokumentation på lægens skøn over sygdommens forventede varighed, vil det være relevant med varighedsattest.
Fast track
Ved forventet længere sygemelding har såvel arbejdsgiver som den sygemeldte selv mulighed for at bede om Fast track inden for de første 5 ugers sygemelding, hvis der er behov for en tidlig opfølgning og indsats fra jobcentret.
Ved Fast track sker opfølgning senest inden for 2 ugers sygemelding, mod ellers 8 uger, og der bliver dermed mulighed for en hurtigere indsats fra kommunen samt anden relevant støtte.
Ved anmodningen skal tre spørgsmål besvares:
- Hvilke jobfunktioner påvirker sygdommen?
- Hvor længe har sygdommen påvirket jobbet?
- Er det forsøgt at tilpasse jobbet til den sygemeldte?
Har arbejdsgiver anmodet om Fast track, er det frivilligt for den sygemeldte, om man ønsker at tage imod Fast track. Fordelen ved at benytte Fast track er, at der hurtigt kan iværksættes initiativer og støtte for fastholdelse på arbejdspladsen.
Rundbordssamtale
Ved rundbordssamtalen samles alle relevante personer med hver sin faglige kompetence. Det vil være den sygemeldte og dertil fx, dig som tillidsrepræsentant, en konsulent fra jobcentret, nærmeste leder og den sygemeldtes egen læge.
Målet er at skabe holdbare løsninger, der kan fastholde den sygemeldte medarbejder i jobbet samt undgå eller afkorte yderligere sygefravær.
Alle parter kan tage initiativ til en rundbordssamtale. Som tillidsrepræsentant bør du dog alene tage initiativ til samtalen efter aftale med din sygemeldte kollega.
Fastholdelsesplan
Er man sygemeldt i mere end 8 uger, kan man som sygemeldt bede om, at der bliver lagt en plan for, hvordan man kommer tilbage på arbejde efter sygdom – en fastholdelsesplan. Det kan for eksempel være ved, at der sker ændringer i arbejdsfunktionerne, der bliver aftalt særlige hensyn med videre Det kan også være i form af hjælp via nogle af de tilbud, som din kommune kan stille til rådighed for sygemeldte.
En sygemeldt medarbejder har ikke krav på at få en sådan plan udarbejdet – arbejdsgiver kan nemlig afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis denne vurderer, at der ikke er behov for det.
Ophør af samarbejdet
I visse tilfælde, vil det ikke være realistisk at fortsætte samarbejdet, og i stedet kan man drøfte, på hvilke vilkår man skal stoppe samarbejdet. Det kan der være mange forskellige årsager til, og det er ikke en aftale man bør indgå uden juridisk hjælp.
Står din sygemeldte kollega i en sådan situation, bør vedkommende søge hjælp hos Djøf – eventuelt via eller sammen med dig.
Du kan læse mere om hvilke værktøjer du kan gøre brug af ved længere sygemelding.