]]>

Gør medlemmerne opmærksom på nye sundhedstilbud

Alt for mange djøfere oplever en hverdag med stress og mistrivsel. Nu er der hjælp at hente for medlemmer af P+.

P+ lancerer to nye sundhedstilbud, så medlemmer fremover kan få hjælp, rådgivning og støtte ved mistrivsel og sygdom.

Hvem kan få hjælp?

De to nye sundhedstilbud er målrettet aktivt indbetalende medlemmer af P+. De fleste offentligt ansatte djøfere indbetaler automatisk pension til P+, men kontakt Djøf, hvis du er i tvivl.  

Hvad kan medlemmerne få hjælp til?

De nye sundhedstiltag består af de to målrettede rådgivningstilbud Trivselslinjen og Sundhedskompasset.

Trivselslinjen er en proaktiv indsats med fokus på forebyggende hjælp og vejledning. Gennem professionel telefonisk rådgivning får medlemmerne værktøjer til at håndtere udfordringer i arbejds- eller privatlivet. Det er med til at skabe tryghed for de medlemmer, som oplever symptomer på stress eller mistrivsel.

Sundhedskompasset er målrettet medlemmer, der allerede er ramt af sygdom, og som har svært ved at overskue sundhedssystemet. Gennem rådgivning kan medlemmerne få overblik over deres rettigheder og muligheder i det offentlige sundhedsvæsen. De kan fx få oplysninger om patientrettigheder, behandlingsgarantier og det frie sygehusvalg.

Du kan læse mere om Trivselslinjen og Sundhedskompasset.

P+

Pensionskasserne DIP og JØP er fusioneret under navnet P+ , Pensionskassen for Akademikere. Pensionskassen, der er medlemsejet, administrerer pensionsordninger for næsten 100.000 akademikere.

Læs mere på P+ hjemmeside.