]]>

Få økonomisk støtte til at invitere andre faggrupper til dialog

Nu bliver det muligt at få økonomisk støtte til at invitere andre faggrupper til dialog.

Læs om, hvordan du nu kan få ekstra midler til den del af klubarbejdet, som er samarbejdet med andre faggrupper.

Ekstra midler til at understøtte fællesskabet

Bestyrelsen for Djøf Offentlig har i sin strategi fokus på at understøtte stærke tillidsrepræsentanter, der har et synligt fokus på resultater og sammenhold.

OK18 var på mange måder et historisk forløb, som styrkede sammenholdet i den offentlige sektor på tværs af arbejdspladser og faggrupper. For at holde momentum i fællesskabsfølelsen og styrke det gode tværgående arbejde, der foregår lokalt, har bestyrelsen besluttet at give ekstra midler til klubarbejdet i 2019 og 2020. Midlerne er øremærket til arrangementer med andre faggrupper og uden for det sædvanlige AC-klubliv.

Så slip den lokale kreativitet fri og find ud af, hvad der giver mest mening hos jer, når det gælder brugen af de ekstraordinære midler. Hvilket arrangement, aktivitet eller møde på tværs af faggrupper og arbejdspladser vil skabe mest fællesskab og styrke dialogen hos jer lokalt?

Størrelsen på det ekstraordinære bidrag

Djøf giver op til 50 kr. pr. år pr. medlem af Djøf Offentlig på arbejdspladsen, dog maksimalt 2.000 kr. pr. år i årene 2019 og 2020.

Du søger penge til klubarrangementet på MitDjøf 

Betingelserne for det ekstraordinære bidrag

  • Du skal holde et arrangement, aktivitet eller møde med andre faggrupper uden for det sædvanlige AC-klubliv.
  • I arrangementet kan deltage både tillidsrepræsentanter og/eller medlemmer fra andre faggrupper.
  • Beløbet kan alene anvendes til lettere mødeforplejning, fx kage, kaffe, frugt, chips o.l.
  • I ansøgningsfeltets fritekstfelt skal du skrive formål og tema for mødet/aktiviteten, give et overslag over deltagerantal for både djøfere og andre faggrupper og oplyse hvilke faggrupper, der er inviteret.

Giv lyd

Bestyrelsen er nysgerrige på at høre, hvad I finder på derude. Hvordan skaber I følelsen af fællesskab? Hvilke temaer er der lokalt energi i? Hvilke konkrete handlinger og aktiviteter styrker dialogen på tværs af faggrupper?

Så send en mail til formanden Sara Vergo på dk¤djoef¤sgv, når du har afholdt et arrangement, så hun i sit arbejde kan blive inspireret af de gode historier.