Fra vækst til krise på et øjeblik
Hvis man har tendens til tungsind, så skal man ikke fordybe sig i de mange økonomiske forudsigelser og nøgletal, som lige for tiden gør, at vi alle er blevet fortrolige med V-, U- og L-formede kurver, som dyster illustration af fremtiden for den danske samfundsøkonomi.
Normalt opfatter jeg mig selv som realistisk optimist, men jeg må erkende, at jeg mange gange i løbet af de sidste måneder har oplevet, at realismen har spændt ben for optimismen. Hver gang der kommer en ny version af scenarierne, er det bare gået den forkerte vej for de økonomiske fremtidsudsigter.
Konsekvenserne for OK21
Som formand for Djøf Offentlig er overenskomstforhandlinger noget, man ser frem til. Det er her, man virkelig kan få lov til at interessevaretage big time for medlemmerne. Og efter de turbulente forhandlinger ved OK18, havde jeg virkelig glædet mig til at tage fat igen i god dialog med både arbejdsgiverne og resten af fagbevægelsen. Få løftet de vigtige dagsordner, som ikke fik plads ved de sidste overenskomstforhandlinger, fordi vi var nødt til at koncentrere os om at sikre spisepausen.
Efter repræsentantskabsmødet i fredags, er vi ellers klar til det videre arbejde med OK21. Men meget tyder desværre på, at det ikke bliver i 2021, vi skal binde sløjfer på alle de løse ender, som OK18 efterlod. Vi ser formentlig ind i et helt nyt OK21-set up - og måske kommer vi ikke til at forhandle om de krav, som vi for bare få uger siden havde lagt op til i repræsentantskabet, fordi det økonomiske bagtæppe er helt forandret. Temaerne er stadig lige vigtige, og de bliver på ingen måde glemt, men det kan ende med, at kun ganske få emner kommer på bordet, og måske overenskomstperioden bliver kort. Lige nu er mange store spørgsmål ubesvarede.
Kort OK-periode?
At få noget godt ud af at forhandle overenskomster på det økonomiske grundlag, der tegner sig i øjeblikket, kan vise sig at blive meget svært. Mange af jer kan huske forhandlingerne i 2011 og 2013 efter finanskrisen, hvor det ikke blev til mere end nogle små, generelle lønforbedringer. Desværre ser det ud til, at OK21 bliver lige så dyster.
Der kan derfor være megen fornuft i at overveje, om vi skal have en 3-årig overenskomst igen, som de just har aftalt på det private område, eller om den skal være kortere. Hvis vi skal være helt ærlige, så ved vi ikke, hvornår situationen bliver bedre, men vi er alle fælles om at håbe på, at det sker snart.
Et lyspunkt
På alle mulige områder har corona-situationen vist, hvad det danske samfund og danskerne kan. Alt fra kærlige, håndholdte løsninger til toptrimmede processer har hver dag givet tungsindet én over nakken. Og når vi nu taler overenskomster, så er jeg nødt til at fremhæve, at en af de ting, som har imponeret mig, er, hvad parterne på det danske arbejdsmarked kan sammen, når der er behov for det. Den danske model er uovertruffen til at skabe løsninger på arbejdsmarkedet. Det har vi set i forbindelse med diverse hjælpepakker, men også i forbindelse med fælles tilkendegivelser og aftalerne om afvikling af frihed på det offentlige område. Det giver mig en stor tillid til modellen og en tro på, at den kan levere løsninger i fremtiden.
Hvad så nu?
Vi befinder os i et corona-vakuum, hvor vi mindre end nogensinde ved, hvad fremtiden bringer, og vi er nødt til at acceptere, at den bedste strategi er at være konstant parate til at omstille os og lægge nye planer. Og jeg vil love jer, at vi er klar til at varetage jeres interesser både lige nu og i fremtiden. Hvordan det kommer til at gå med OK21, ved ingen som nævnt lige nu – men I vil være blandt de første, jeg vil orientere, når vi ved noget mere.